I only go One Direction. <3

En ny Nandos åbner og Niall fra 1D skal selvfølgelig tjekke den ud på dag 1.Han når ikke ind med det samme, fordi han hører musik fra en græsplæne tæt på. og det står hun, en rødhåret skønhed, som danser og synger, sammen med hendes veninde...............................og hendes KÆRESTE. Hvad sker der i det sekund Nialls og Sophies øjne mødes? Og de bliver venner. Og hvad sker der når resten af drengene, en sygdom og en pladekontrakt bliver rodet ind i det? Who knows?





I KNOW!!! (Mega plat joke tilsidst undskyld, men jeg er bare født plat)

10Likes
19Kommentarer
1994Visninger
AA

3. Min rødhårede skønhed.

Nialls POV.

Det var flere dage siden vores besøg på Nandos, men jeg kunne bare stadig ikke glemme min rødhåret skønhed (det var jeg begyndt at kalde hende i min tanker). Måske havde Harry ret. Måske var jeg ramt, ramt hårdt. Vi havde fri i dag, så Harry og jeg havde bestemt at lave en drengedag, bare os to. Louis, Zayn og Liam skulle nemlig besøge deres tøzer. Gud hvor jeg savnede at have en kæreste. Jeg havde fået overtalt Harry til at vi kunne tage på Nandos. Ikke kun for maden, måske ville min rødhårede skønhed, danse på plænen igen.

                                                               ***

Hun var der ikke. Mit hjerte sank i min brystkasse, og jeg havde en stor lyst til at råbe efter hende. ”Kom nu, Nialler,” sagde Harry og tog mig let i armen. Hvorfor var hun her ikke? Harry trak mig ind i restauranten, og med vores hætter trukket godt op om ørene, og et par store solbriller, fandt vi et bord. ”Du havde virkelig håbet op at se hende i dag, hva’?” spurgte han, og lagde hånden på min skulder.  Jeg nikkede og vippede hans hånd ned.

Jeg tog et af de menukort, der stod ved bordenden og begyndte at kigge i det.  Jeg kunne høre lette fodtrin, og vidste derfor at tjeneren var kommet.

”Hej jeg hedder Sophie. Kan jeg tage jeres bestillinger?” Jeg havde hørt den stemme før. Hurtigt vendte jeg hovedet, og der stod min rødhårede skønhed, som åbenbart hed Sophie. Smukt navn, til en smuk pige. Hendes røde hår sad i en hestehale, som stak ud af den sorte Nandos kasket. Hun havde en af de normale Nandos T-shirts på, og et forklæde. Det så så godt ud på hende. Harry gav hurtigt sin bestilling, og kiggede så forventningsfuldt på mig.

”Ehh, e-en øh dagens salat, nej sandwich og eh, en stor, c-co-cola,” fik jeg endelig stammet. Hun skrev det ned, mens hun havde et stort smil på hendes læber. Hun vippede fra den ene side til den anden, og kort efter kunne jeg mærke en hånd på min skulder. Den var der ikke længe, men den var der. Flirtede hun med mig? Jeg følte mig så dum. Men jeg blev altså bare helt væk i hendes store grønne øjne, og hendes kridhvide smil. Jeg kiggede ned i bordet, og da jeg kiggede op igen var hun væk. Harry sad og fniste, og da jeg kiggede på ham sad han og blinkede til mig og lavede kyssemund til mig. Nej hvor var han dum!!

Jeg satte mig til at kigge ud af vinduet, men Harry vækkede mig hurtigt fra mit næsten dagdrømmeri. ”Se,” sagde han og pegede op mod disken. Hun stod der oppe, med ryggen til, og kæmpede med at få to store fade til at blive i balance på hendes ene arm. ”Gå dog op og snak med hende, hjælp hende, gør et eller andet i stedet for at side her og glo på hende,” sagde han og puffede mig op af stolen.

Jeg gik langsomt op til hende, og da jeg stod lige bag hende, vendte hun sig om. ”Shit!!” råbte hun, da hun tabte de to fade, hun endelig havde fået til at blive der. ”Undskyld,” sagde jeg, da hun bukkede sig ned for at samle det spildte op. Før jeg kunne hjælpe eller sige mere, kom en høj ung mand, hen til mig. Det var manden med guitaren fra i går. ”Skal du skubbe til min kæreste?” spurgte han mig hårdt, og slog ud efter mig.

Jeg gik hurtigt et skridt tilbage, mens jeg forsigtigt rystede på hovedet. ”Nej, det var ikke med vilje,” forklarede jeg. Det var først nu det gik op for mig hvad det var han havde sagt. Kæreste? Havde hun ikke lige flirtet med mig? Nej det havde hun sikkert ikke. ”Stop det Simon, det var mig der gik ind i ham,” sagde Sophie i mit forsvar, og hendes kæreste, åbenbart Simon, gik væk.

”Undskyld, hvad kan jeg gøre for at gøre det godt igen? Jeg skal nok betale en ny bluse,” sagde Sophie, og det var så først nu at jeg opdagede at jeg havde dressing over hele min bluse. ”og jeres mad er selvfølgelig gratis,” forsatte hun. ”Nej nej, det er ikke nødvendigt,” forsikrede jeg hende om, men hun gav ikke op. ”Jo det er så, og undskyld Simons opførelse, nogen gange har han en lidt kort lunte,” sagde hun. ”Det er fint,” sagde jeg, ”men hvis du virkelig vil gøre det godt igen, så gir du en drink efter arbejde. ”Aftale, jeg har fri om en time,” svarede hun. ”For resten så hedder jeg Niall,” sagde jeg og rakte hånden frem. ”Sophie,” sagde hun da hun tog det.  Så tog jeg bakken med vores mad, vinkede til hende og gik tilbage til Harry.

 

”Hvordan gik det?” spurgte Harry, da jeg kom tilbage til bordet. Han kunne ikke lade vær med at grine, da han så mit tøj. ”Helt fint, jeg gik ind i hende, fik mad ud over mig, blev råbt af af hendes kæreste, fik en undskyldning, og så har jeg en ’undskyld-druk-date’ med hende om en time,” sagde jeg i en lang smøre, og efterlod Harry med et stort spørgsmålstegn i fjæset. Så forlod jeg Nandos, jeg skulle nemlig hjem og gøre mig klar.

 

A smile is the best makeup a girl can ever wear.

-@LifelessonXD

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...