I only go One Direction. <3

En ny Nandos åbner og Niall fra 1D skal selvfølgelig tjekke den ud på dag 1.Han når ikke ind med det samme, fordi han hører musik fra en græsplæne tæt på. og det står hun, en rødhåret skønhed, som danser og synger, sammen med hendes veninde...............................og hendes KÆRESTE. Hvad sker der i det sekund Nialls og Sophies øjne mødes? Og de bliver venner. Og hvad sker der når resten af drengene, en sygdom og en pladekontrakt bliver rodet ind i det? Who knows?





I KNOW!!! (Mega plat joke tilsidst undskyld, men jeg er bare født plat)

10Likes
19Kommentarer
2001Visninger
AA

9. "God" morgen.

Sophies POV.

Jeg løb gennem græsset. Mine tæer mod det morgendug våde græs, var en fantastisk følelse. Solen var på vej op og fuglene var så småt begyndt at pippe. Men der var noget galt. Noget helt galt…..

”Sophie……Sophie!!!!”

”Sophie, Sophie, vågn op, drengene kommer til morgenmad om en halv time,” lød en stemme og jeg vågnede for alvor. Mine øjne klistrede sammen, fordi jeg ikke havde fået min maskara fjernet fra i går. Jeg fik dem endelig åbnet helt og sollyset strømmede ind. Et par blå øjne og en blond frisure kom frem, og jeg genkendte det straks.

”Og god morgen til dig ogs,” grinede jeg, og kyssede ham på næsen. Hvorfor gjorde jeg det? Nårh jo…..Mig og Niall kyssede jo i går. Men hvad var vi?

”Nårh ja, god morgen prinsesse,” grinede han tilbage, og plantede et kys i min pande. Kort efter tog han min hånd og trak mig op sengen, først nu fandt jeg ud af at jeg ikke var i den sofa, med hovedet på Nialls brystkasse, som jeg var faldet i søvn på.

”Tak….Hvornår faldt jeg i søvn i går?” spurgte jeg, og børstede fnuller af mit tøj, som var det fra i går.

”Det ved jeg ikke helt, men du var helt væk, du opdagede ikke engang at jeg så splatterfilmen færdig, før jeg bar dig i seng. Jeg kunne ikke lade væk med at grine en smule. Han grinede kort med før han vendte sig om, og gik hen til et skab. Hurtigt kom han tilbage med en lille bunke tøj.

”Jeg ved ikke om du vil have det tøj på fra i går, eller om du vil låne et på joggingbukser af mig, men jeg ligger det bare her så kan du selv finde ud af det,” sagde han og lagde bunken på sengen.

”Og badeværelset er der,” sagde han og pegede på en dør, som havde et irsk flag på, ”Og så er jeg i køkkenet, når du er færdig, ikke?”

Jeg nikkede og satte kursen mod badeværelset, med tøjbunken i favnen. Lige før jeg gik ind af døren, hørte jeg hans stemme og vendte jeg mig dog om. Han var der stadig.

”Sophie…” sagde han med let rystende stemme.

”Jaah…” sagde jeg, og kiggede forventningsfuldt på ham. Jeg gik tættere på ham og han gik tættere på mig.

”Hvad er vi? Hvad betød det kys i går? ” spurgte han usikkert.

”Lige hvad du vil have at vi skal være,” svarede jeg, og tog hans hånd. Hans blå øjne kiggede dybt ind i mine, og jeg kunne ikke modstå. Jeg lænede mig frem og kyssede ham. Heldigvis kyssede han tilbage.

Det første han sagde da vi trak os væk fra hinanden var: ”Og det betyder?....For jeg forstår altså ikke ”kysk”.

” ”At vi er gode venner men vi ser hvad der sker? Jeg tror ikke jeg er klar til noget nyt så kort tid efter Simon,” sagde jeg spørgende og forsvandt igen i hans øjne.

”Passer mig helt fint,” svarede han og plantede et kys på min kind.

”Må jeg så ikke inviterer prinsessen på en date?” spurgte han med et skævt smil.

”Jo det kan vi vel godt finde ud af,” svarede jeg og trak mig fra ham og lagde min hænd svagt mod hans kind. Efter kort tid, vendte jeg om på hælen og smuttede ud på badeværelset.

 

Niall POV.

”Vas Happining?!” råbte Zayn, da jeg åbnede døren og drengene stormede ind. ”Ikk så meget,” sagde jeg bare, og sagde derefter godmorgen til dem alle.

”Hvornår kommer Sophie så?” spurgte Harry og trak sammen med de andre ind i stuen, hvor jeg allerede havde sat brunchen klar.

”Hun er….” mere nåede jeg ikke at sige før hun, lavede en  dansede entre, igennem hele gangen og endte lige foran os. Hun faldt næsten i hendes sidste drej, men faldt heldigvis ned i mine arme.

”Undskyld,” sagde hun hurtigt, og opdagede så at de andre var kommet.

”Øhh hej… godmorgen… davs, jeg havde ikke lige hørt jer, men hej,” sagde hun, og faldt næsten over ordene. Hun så så fin ud i mine lidt for store joggingbukser og min gamle band-fan-T-shirt med Michael Buble, som jeg ikke kunne passe mere, men havde gemt alligevel.

”Godmorgen, kom du meget tidligt eller kommer vi for sent?” spurgte Liam og lignede et stort spørgsmålstegn.

”Den tror jeg Niall svare på,” svarede hun, da hendes mobil begyndte at ringe og hun fiskede den op af lommen og forsvandt ned af gangen igen.

De drejede alle sammen hovedet mod mig og ventede på at jeg skulle sige noget.

”Øhh, vi venter på et svar,” sagde Louis lidt efter.

”Øh ja, hvordan skal jeg sige det uden at lyde over glad,” startede jeg, ”Nårh jo, hun sov her, vi kyssede i går aft…..” så afbrød Harry mig: ”I gjorde hvad?”

”Kyssede, du ved når to par læber mødes og det ligesom siger ”Mys mys”,” forklarede jeg ham, og kunne hurtigt så at de andre var ved at flække af grin.

”Og hvad så? Er I kærester?” forsatte han.

”Ja…Eller nej. Nej det er vi ikke, men vi ser hvad der sker. Vi skal på date en gang her i ugen,” sagde jeg og kunne mærke at jeg begyndte at rødme.

”Nårh min lille dreng er ved at blive voksen!” råbte Liam og løftede mig op i luften.

”Sæt mig,” råbte jeg og slog ham let på ryggen. Han satte mig, og gav mig så et skulder klap.

”Det kan du ikke mene,” begyndte Harry og jeg kiggede, sammen med de andre, forvirret på ham.

”Ja men du kan da ikke efterlade mig helt alene i single by,” forsatte han, og lavede et mega trist ansigt.

”Nårh, lille Harry, din prinsesse vil også snart dykke op,” sagde jeg og trak ham ind i et stort kram.

 

Jeg slap ham først da Sophie kom tilbage.

”Hvad så? Hvem var det?” Dumt spørgsmål, da jeg kunne gætte det ud fra hendes ansigts udtryk. Det kunne være to personer. Rebecca eller Simon.

”Det var den kælling jeg en gang var dum nok til at kalde en veninde, der bare lige ville spørge om vi stadig skulle synge sammen på plænen i morgen som vi plejer” hun næsten spyttede det ud, og hendes stemme var fuld af had og sarkasme.

”Var hun virkelig dum nok til at tro at I stadig skulle synge sammen?” var det eneste jeg kunne sige.

Zayn brød ind: ”Hvad sagde du?”

”Jeg sagde nej, skal vi se og få noget mad? Jeg er ved at død af sult,” sagde hun, da hun smuttede forbi mig og hen til det bord jeg havde dækket med mad og service.

Jeg svarede hende ikke… eller det kunne jeg ikke nå før Harry åbnede sin mund.

”Sagde du nej?!”

”Ja selvfølgelig gjorde jeg det, jeg gider aldrig nogensinde se den kælling igen,” svarede hun hårdt.

”Forståligt nok,” brød Louis ind.

Det blev vi hurtigt enige om, hvor efter vi satte os til bords.

 

 

 

Make no mistakes between my personality, and my attitude.

My personality is who I am.

But my attitude depends on who you are.

-@LifelessonXD

 

______________________________________________________________

I fik lige et kapitel her, men nu sætter jeg denne novelle på pause, fordi jeg deltager i 1D sommerkonkurrence. Pleace læs min sommernovelle. "What makes my summer beautiful" det vil betyde så meget for mig. Elsker jer.<3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...