Parvus

Alt hvad du ikke kan forklare, alt hvad du ikke forstår, vil give mening. Nanami's verden ændres for øjnene af hendes, og der er intet hun kan stille op, andet end at følge så godt med, som hun kan. Til hendes held, er hun ikke alene.

4Likes
1Kommentarer
1106Visninger
AA

5. Ukendt

 

Kapitel 5

 

Billetter? Nanami tog de to stykker papir i sin hånd.

 

Haru Kohira

Fredag kl. 21:00 - Live i Kuppelhallen

 

Nogen havde været på hendes værelse og forsøgt at skjule det. Et par bukser havde skiftet plads med en bluse. Hvis det var hendes mor, hvorfor så billetterne? Moren vidste ikke hvem Haru var, og det gjorde Nanami knap nok selv.

Hvem ville bryde ind for at rode på et værelse og dernæst lægge billetter? Kunne det være manden, hun havde set den aften? Der hang en ukendt duft i værelset.

Hun greb sin mobil og skrev en kort besked til Akiko:

”Vil du med til koncert i morgen?”

Malingen på hendes skrivebord skallede i det hjørne der vendte mod hende. Af kedsomhed kradsede hun i det. Flager faldt mod gulvet. Det gav et sæt i hende, da Akikos sms kom.

”Klart! Jeg kommer ud til dig kl. 19.”

 

Lun sommervind strøg gennem Nanamis sorte hår. Livlig snakken havde omringet de to veninder, som de stod i køen. Nogle piger havde skrevet ”Haru” på deres kinder. Nanami var begyndt at fortryde, hun var kommet. Trods alt, havde hun kun hørt et enkelt nummer med Haru, måske var resten af hans musik ikke noget værd?

Køen rykkede sig langsomt, og Nanami og Akiko kom tættere på koncertsalen. Akiko var begyndt at fortælle om en dreng, hun havde mødt den anden aften. Den selv samme aften, som Nanami havde mødt damen, der højsandsynlig ville have dræbt hende. Hun gøs.

En mand bad om at se deres billetter. Han gjorde store øjne i et øjeblik.

”V.I.P. hva?” Nanami så også på billetterne. Det var først nu, at hun bemærkede bagsiden af billetten. Med store tykke bugstaver var ”V.I.P.” trykt. Der stod lidt information, men køen skubbede på, og hun nåede ikke at læse mere.

Da de trådte ind, mødte en tung luft dem. Der var et hav af mennesker. Akiko tog fat om armen på Nanami.

”Vi skal passe på ikke at blive væk fra hinanden.”

Nanami nikkede.

”Hvis det sker, mødes vi bag koncertsalen, okay?”

Akiko bekræftede, og sammen blev de hevet frem af køen.

 

Der kom han. De dunkende rytmer, det spektakulære lys, alt spillede sammen. Haru trådte frem i lyset og hilste publikum velkommen, de svarede med skrig. Nu ville hun flygte. Nanami passede ikke ind her. Der var så mange mennesker. Så mange ukendte ansigter. Hendes hjerte pumpede. Havde der været så varmt her hele tiden? Hun så rundt. Folk stod så tæt sammen, at hun følte, hun ikke fik noget luft. Hun kiggede mod scenen, var hans øjne rettet mod hende? Hun ville flygte, forlade stedet omgående.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...