Soulmate

Alex, dør på tragisk vis da hun prøver at fange sin drømmefyrs opmærksomhed.
Hun opdager en helt ny verden, på den anden side, men sukker stadigvæk efter sit livs flamme som er en af de dødelige.
Hun ville aldrig tro at det kunne være muligt at forelske sig igen, og da slet ikke i en anden en Josh - sin drømmefyr. Men hun opdager hurtigt, at hun tog fejl da hun møder den unge fyr Liam.
Men er han virkelig, som han giver udtryk for?

2Likes
2Kommentarer
829Visninger

2. Bussen.

Jeg sukkede en gang, gik udenfor i det silende regnvejr, og ud til der hvor min cykel stod placeret.

Da jeg endelig fik fumlet mine nøgler op af tasken, stak jeg den ind i låsen. KRRRK!

Den knækkede. "For pokker da os'!" Udbrød jeg. Selv mente jeg at jeg ikke var den type som bandede, men det skete da at jeg en sjælden gang kom til det.

Jeg var nødt til bare at acceptere den ødelagte nøgle, og gå.

Hey, Josh stod ude hvor high school elevernes biler holdt, måske kunne jeg få hans opmærksomhed der ude!

"Okay, hvad kan Josh lide..." Mumlede jeg for mig selv. Underligt, jeg kendte ham jo ud og ind, så det burde ikke være særlig svært.

Vrrrrrm! Lyden af hans motor som startede. Pis! Hurtig idé, kom nu Alex, tænk! Idé! Han elsker jo action film... Måske et rullefald ville hjælpe på at få hans opmærksomhed?

"Hey!" Råbte jeg til en af de unge pedeller som gik og fejede de skoddede cigaretter op fra jorden.

Han kiggede op på mig, og slukkede for musikken der drønede ud fra mobilen der lå i hans lomme.

"Hej?" Spurgte han.

"Altså, der er den her fyr. Hvis du vil hjælpe mig med at få hans opmærksomhed...?" Jeg kunne godt høre det lød riiimelig dumt.

"Hva'?" Han gloede på mig som om jeg var hjernedød.

"Geez... Okay, du skal bare løbe efter mig, som om du er en voldsmand eller bare en som vil overfalde mig. Så klarer jeg resten, okay?"

"Fair nok."

Han virkede mega ligeglad.

"Jaer nu?" Sagde jeg lidt ophidset. Josh var allerede på vej ud fra skolens parkeringspladser.

"Nåh... Hvad får jeg for det?"

Forlangte han nu også noget for det! Vrissent stoppede jeg en halvtredser ned i lommen på ham.

"Nu!" Sagde jeg, og løb mod vejen, som Josh ligeså stille trillede ned ad.

Pedellen smed pedel tøjet, så han havde nogle slidte cowboy jeans på, og en sort t-shirt.

Perfekt, tænkte jeg.

"Gå væk fra mig!" Skreg jeg til ham, og han forstod godt at det bare var en del af optrinnet. "Jeg har ingen penge, fat det!" Jeg løb videre, og var nu ude på vejen, hvor Josh kom kørende i passende tempo, lige ud foran mig.

Jeg hoppede fra jorden, op på køleren af hans sorte porche, og lavede det mest perfekte rullefald han nogensinde havde set en pige lave.

Men det var som om han var fokuseret på noget andet. Og pudsigt nok, pedel-drengen stoppede også brat op, og så på hele showet, som jeg udførede på den skinnende varme køler.

Men det de havde kigget på, var det eneste jeg ikke havde taget højde for. Nemlig den bus, som kom drønende med 70 i timen på vejbanen ved siden af.

Intet kunne sinke min fart. Jeg prøvede at komme på ret køl, men jeg var blevet lidt rundtosset, og med begge hænder i jorden lavede jeg et araber spring, og endte lige uden for den bussen der ellers bare havde hornet i bund.

"ALEX!" Skreg Josh, og sprang ud af bilen. Jeg kunne ikke se noget, kun høre. Men det var som om stemmerne bare var en hvislende vind for mine øre.

"Hun fik da din opmærksomhed." Mumlede pedellen, og gik tilbage til arbejdet.

"UVORNE UN....!" Skreg chaufføren. Men han nåede ikke at snakke færdig.

"Tilkald en ambulance, HURTIGT!" Sagde Josh.

Chaufføren sagde noget, men jeg hørte ikke hvad, for det var som om jeg bare lukkede alt ude, og mig selv inde. Ind i tomheden. Men havde jeg kunnet vide bedre, havde jeg vidst at det var døden jeg havde lukket mig selv ind i.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...