The Same Girl {JB}

Hayley havde været bedste venner med Justin Bieber ligesiden Dagplejen, til 2. klasse, da Hayley flyttede med sin familie.
Men da Hayley og Justin efter Seks år begynder at skrive sammen igen, er alt ikke det samme. De er ikke længere de samme bedstevenner... dengang var de "bror&søster", men noget ændrer sig da Justin får nogle helt specielle følelser for Hayley. Men har Hayley det på samme måde? Og skulle han gå over stregen med et kys?

8Likes
5Kommentarer
1598Visninger
AA

6. Kapitel 5♥

"Pasta..." ordene kom syngende ud af hans mund, som en smuk melodi.. Tjeneren kiggede på mig. Jeg gnubbede mig i hovedebunden, før jeg kom i tanke om det.

"Samme." sagde jeg hurtigt, og satte mig til at kigge på Justin's perfekthed. Bare rolig, nu tænker du sikkert at jeg var mega in love med ham. Næ nej, jeg kunne ikke lide ham på den måde, mest som ven. Jeg sukkede, et dybt langtidsvarende suk. Ikke fordi der var noget galt. Men fordi der ville gå noget galt... det vidste jeg.

"Nå. Hvordan går det med karakterene?" spurgte Justin, og sendte mig et sødt, men lidt kikset blik.

"Perfekt.. jeg klarer mig godt. Hvad med dig?" svarede jeg, og grinte.

"Super, har du enlig en kæreste?" spurgte han og grinte. Jeg lo, lidt.. indtil det ikke var sjovt at grine mere. Jeg rystede på hovedet. Og stilte ham det samme spørgsmål. Han rystede også på hovedet, og lavede et "0" med sine fingre. Jeg fniste lidt, og så kom vores mad. "Pasta. Pasta." sagde tjeneren og stilte stolt, de to tallerkener på hver vores bord. Jeg smilte skævt til Justin, som allerede var fuldt igang med pastaen. Nøøj, hvor jeg havde savnet ham. Ingen var som Justin.. der var nogle der var ligeså søde men han var altså unik!! Ham der Justin Bieber, med alle de der Beliebers randene i røven på ham, han var vel inderst inde ikke den sanger, som alle kendte. Han var mere end bare en sanger...

 

Da vi begge var færdige med vores pasta pasta, tog vi sammen hjem til ham. Hånd i hånd, som gode venner. Vi satte os i hans sofa. Den duftede af den sødeste rose, og den dejligeste blomst. Jeg sukkede, da han tændte fjernsynet. Nu ville der gå år hundrede før vi så hinanden igen. Uden jeg opdagede det havde han svunget armen om min skulder, som i en film. Jeg ignorerede det, bare han mente det på venne-måden, bare han mente det på venne-måden...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...