Dukken af glas

Pludselig fik mit blik øje på noget i græsset, en hånd. En lille bleg hånd, så hård som sten, med sorte negle. Jeg løb over mod græsset og greb fat i hånden. Den føltes som glas? Og pludselig greb den fat i min arm, den klemte sine negle ind i den, så den begyndte at bløde! Den begyndte at trække i mig, den træk mig ned i det hul, den lå i. Jorderen gav væk, under mig. Den trak så hårdt at jeg næsten ikke kunne mærke min arm, i mens jeg faldt..

1Likes
3Kommentarer
1032Visninger
AA

2. Øjne af glas

 

Det var lørdag morgen, klokken var 9. Jeg stod op og gik ned i køkkenet. Jeg åbnede køleskabet, tog mælken ud, åbnede mælken og tog en ordentlig slurk!  Jeg satte den fra mig på bordet, gik ud på bade værelset og låste døren. Jeg tog stille og roligt mit tøj af, og tænde for vandet og gik ind under bruseren. Vandet begyndte at strømme ud af bruseren, strålerne kærtegnede blidt min ryg og jeg lukkede mine øjne. Da jeg åbnede dem forsigtigt igen, var det første der strejfede mit blik var et par øjne af glas? Jeg blev så forskrækket, at jeg tog et ordenligt spring tilbage, gled, ramte ind i væggen og faldt. Jeg skyndte mig at rejse mig op igen, kiggede rundt med et forfærdet blik, men der var ingen øjne af se længere? Hvor var de blevet af? De var har jo lige før! Jeg blev forvirret, bange, fustreret og vred! De kunne da ikke bare forsvinde, sådan lige! Hvem's øjne var det, hvem kendte jeg der havde øjne af glas? Det var jo tåbeligt, ingen havde øjne af glas, det var jo ikke normalt! Det måtte være noget jeg bildte mig ind, det skulle det være! Jeg tænkte ikke mere over det, den dag. Jeg tog sæben, sæbbede mig ind, bag efter tog jeg shampooen, smurte den blidt ind i mit hår, skyllede mig og slukkede for vandet. Jeg vred mit hår, tog et håndklæde om mig, åbnede døren og gik ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...