Dukken af glas

Pludselig fik mit blik øje på noget i græsset, en hånd. En lille bleg hånd, så hård som sten, med sorte negle. Jeg løb over mod græsset og greb fat i hånden. Den føltes som glas? Og pludselig greb den fat i min arm, den klemte sine negle ind i den, så den begyndte at bløde! Den begyndte at trække i mig, den træk mig ned i det hul, den lå i. Jorderen gav væk, under mig. Den trak så hårdt at jeg næsten ikke kunne mærke min arm, i mens jeg faldt..

1Likes
3Kommentarer
1023Visninger
AA

4. Gå turen

 

Jeg gik langs søen, mens vinden legede med mit hår. Fuglene sang så smukt, solen skinnede, vejret var godt, bølgerne var klare og alt ville være helt perfekt, hvis jeg bare kunne holde op, med at tænke på den dumme dukke, ville det havde været helt  perfekt! Der var nu noget mystisk over den dukke, jeg skulle bare finde ud af hvad? Små stenene raslede under mine små ballerinaer, fuglene var fløjet, vinden var for længst forsvundet og det var blevet høj vande. Jeg begyndte at løbe, jeg ville bare væk herfra! Adrenalinen pumpede i mine åre og min vertrækning blev svag. Jeg fandt et stort egetræ og satte mig under det og kiggede op. Træets krone var lysegrøn, bladene var formet som små hjerter og stammen var tyk og robust. Jeg lagde mig ned i græsset og lukkede øjnene. Jeg vil sove, så jeg kunne slippe for det her mareridt!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...