Dukken af glas

Pludselig fik mit blik øje på noget i græsset, en hånd. En lille bleg hånd, så hård som sten, med sorte negle. Jeg løb over mod græsset og greb fat i hånden. Den føltes som glas? Og pludselig greb den fat i min arm, den klemte sine negle ind i den, så den begyndte at bløde! Den begyndte at trække i mig, den træk mig ned i det hul, den lå i. Jorderen gav væk, under mig. Den trak så hårdt at jeg næsten ikke kunne mærke min arm, i mens jeg faldt..

1Likes
3Kommentarer
993Visninger
AA

3. Emma

Da jeg kom op af trappen, skyndte jeg mig op af trappen, tog tøj på og lagde make-up. Jeg vendte mig om og mit blik fangede dukken, Emma hed den. Jeg kunne ikke tro mine egne øre? Det var så underligt, at den hed det samme som mig! Hvor var den nu bare smuk! Nu hvor jeg tænkte over det, var der en tanke der strejfede mig, som ikke havde strejfet mig før. Den lingte mig faktisk, meget! Nej.. Jeg tænkte for meget! Den lingte mig da overhoved ikke, jeg bildte mig for meget ind! Jeg måtte tænke klart, jeg tog min jakke på, smuttede ned af trappen og ud af døren. Jeg måtte gå en tur, ud og få noget frisk luft, for at glemme denne væmelige oplevelse!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...