Dukken af glas

Pludselig fik mit blik øje på noget i græsset, en hånd. En lille bleg hånd, så hård som sten, med sorte negle. Jeg løb over mod græsset og greb fat i hånden. Den føltes som glas? Og pludselig greb den fat i min arm, den klemte sine negle ind i den, så den begyndte at bløde! Den begyndte at trække i mig, den træk mig ned i det hul, den lå i. Jorderen gav væk, under mig. Den trak så hårdt at jeg næsten ikke kunne mærke min arm, i mens jeg faldt..

1Likes
3Kommentarer
1019Visninger
AA

5. Dukken af glas

 

Da jeg vågnede, var det blevet mørkt. Jeg fandt min iphone frem, for jeg ville tjekke hvad klokken var. Men den var løbet tør for strøm. Det var blevet så mørkt, at jeg næsten ikke kunne se stien, der førte tilbage til der jeg kom fra. Jeg rejste mig op og løb i retning af stien. Jeg løb og løb og løb. Det var som jeg ikke bevægede mig! Pludselig fik mit blik øje på noget i græsset, en hånd. En lille bleg hånd, så hård som sten, med sorte negle. Jeg løb over mod græsset og greb fat i hånden. Den føltes som glas? Og pludselig greb den fat i min arm, den klemte sine negle ind i den, så den begyndte at bløde! Den begyndte at trække i mig, den træk mig ned i det hul, den lå i. Jorderen gav væk, under mig. Den trak så hårdt at jeg næsten ikke kunne mærke min arm, i mens jeg faldt. Da jeg endelig ramte bunden, vidste jeg en ting med sikkerhed. Det var dukken hele tiden, dukken af glas.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...