My Unavoidable Destiny {JB}

Fan Ficition. Jade er det fjerneste, man kan komme fra en Belieber. Hendes lillesøster er dog en sand fan, og Jade har intet at skulle have sagt, da hendes ti-årige lillesøster bliver inviteret til koncert, og skal have en myndig med; Guess who. To skæbner tørner sammen, og imod alle odds bliver de flettet sammen til én tæt skæbnetråd. Processen er dog hård og langsommelig, og undervejs kommer både Jade og hendes lillesøster ud for foruroligende oplevelser. Kan et så skrøbeligt forhold overleve de prøvelser, som det er uundgåeligt, at man vil blive udsat for, når man kender en celebrity?

10Likes
8Kommentarer
2000Visninger
AA

10. kapitel

Justin blev ved med at skrive til mig den dag, og Lucy bankede på min dør op til flere gange. Men jeg ignorerede dem. Jeg lå bare på min seng og græd min sorg ud. Jeg havde mistet ham, jeg elskede. For jeg elskede Justin, det var jeg ikke længere i tvivl om, selvom jeg ikke havde kendt ham længere, end jeg havde. Men jeg elskede også Lucy, og jeg ville ikke have, at der skete noget med hende.

*

Et par dage senere hørte jeg min lillesøsters oprørte stemme, da hun talte med nogen, men jeg lod sig ikke mærke med noget. Jeg lå bare i min egen smerte, egoistisk som jeg var. Mine  skrammer var efterhånden blevet alle regnbuens farver, de var faktisk forholdsviskønne, på en absurd måde, selvfølgelig. Jeg lå og betragtede dem, da det bankede på døren. Det bankede. Og det bankede. Og det blev ved.. Jeg stønnede og rejste mig langsomt op. Hvorfor var der ikke nogen, der åbnede? Jeg møvede mig hen til døren og åbnede den langsomt; Og frøs på stedet. Jeg havde jo slået op med ham. Hvad lavede han her? Men inden jeg kunne nå at smække døren, trådte Justin indenfor.

"Jade.. Hør på mig. Jeg ved, hvad der skete, og jeg er ked af det.. Det sker ikke igen. Det skal jeg nok sørge for. Du og din lillesøster er i sikkerhed. Jeg vil ikke lade nogen skade jer nogensinde igen, det lover jeg. Hør på mig, Jade!" Han lagde sine arme om mig, men jeg forsøgte panisk at vride mig løs. Hvis de så det, hvis de så mig sammen med ham.. Han lukkede døren bag sig, men gav ikke slip. I stedet bøjede han hovedet ned imod mit øre:

"Jeg elsker dig, Jade. Forstå det dog, kvinde. Jeg giver ikke slip på dig uden kamp." Noget i mit hjerte løsnede op, og jeg følte det som om, at hele min krop blev til gelé. Jeg faldt hulkende ind i hans arme, uden at vide hvad jeg skulle gøre. Jeg var lykkelig for, at han havde tilgivet mig for det, jeg havde sagt til ham, men kunne han stoppe dem? Var der overhovedet anden løsning? Jeg tvivlede. Men af en eller anden grund skubbede min hjerne de spekulationer om bagerst, bag alt det andet, og lod glæden over at se Justin komme i første række. Og før jeg vidste af det, var vi fordybet i et intenst, desperat kys. Jeg havde savnet ham, og han havde savnet mig; Det kunne jeg mærke. Alt i min krop længtes efter ham, lige nu og her. Han trak sig lidt tilbage og fandt en lille blå æske frem fra sin lomme. Han rakte den til mig.

Mit hjerte slog et ekstra slag, da jeg åbnede æsken og så den smukke halskæde, der lå i den. Det var hjertet med teksten "I will never let you go", sat i en kæde. Justin tog halskæden op, og jeg løftede mit hår væk fra skuldrene. Han spændte den om min hals, og jeg stod et øjeblik blot mundlam og betragtede den. Den var smuk, endnu smukkere end jeg huskede den.

"Justin.. Jeg.." begyndte jeg mumlende, i et afdæmpet toneleje.

"Shh," mumlede han dæmpet, og lagde en finger over mine læber. Jeg fik, for Gud ved hvilken gang, tårer i øjnene, og begravede så mit hoved ved hans skulder.

"Tak.." Min stemme var næppe mere end en hvisken.

"Det er mig, der takker, Jade. For at du vil være ved min side, på trods af det, du har været igennem på grund af mig." Han kyssede min kind let, og tog da  min hånd. Langsomt drejede han mig omkring, og førte mig ind i stuen. Lucy så op med et nervøst blik, men da hun fik øje på halskæden om min hals, fór hun op og kastede sig om halsen på.. Justin?

"DU GJORDE DET! DU FIK HENDE TILBAGE!" Hulkede hun, og tårerne flød i stride strømme ned ad hendes kinder. Men denne gang vidste jeg, at det var glædestårer. Og jeg besluttede, at jeg aldrig ville se min lillesøster græde igen. Aldrig. Banden var glemt for nu, for alt føltes perfekt. Alt føltes rigtigt. Jeg smilede, da Justin kom hen til mig og omfavnede mig. Vores læber mødtes, og i det øjeblik følte jeg mig inderligt lykkelig for første gang i mit liv.

Jeg var kærester med Justin Bieber, og jeg elskede ham.

Og det bedste af det hele? Han elskede også mig.

Jeg var blevet en sand belieber.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...