My Unavoidable Destiny {JB}

Fan Ficition. Jade er det fjerneste, man kan komme fra en Belieber. Hendes lillesøster er dog en sand fan, og Jade har intet at skulle have sagt, da hendes ti-årige lillesøster bliver inviteret til koncert, og skal have en myndig med; Guess who. To skæbner tørner sammen, og imod alle odds bliver de flettet sammen til én tæt skæbnetråd. Processen er dog hård og langsommelig, og undervejs kommer både Jade og hendes lillesøster ud for foruroligende oplevelser. Kan et så skrøbeligt forhold overleve de prøvelser, som det er uundgåeligt, at man vil blive udsat for, når man kender en celebrity?

10Likes
8Kommentarer
1974Visninger
AA

5. kapitel

Mit blik fløj op fra bogen, jeg læste i, ved lyden af banken på døren. Hun var alene hjemme, og gudskelov for det! Hvad ville hendes forældre ikke tænke, hvis de vidste, at hun mødtes med vildt fremmede? Jeg smed bogen fra mig og skyndte mig hen til døren. En flygtig følelse af nervøsitet strejfede mig, men jeg slog den hen. Det var fjollet at være nervøs over sådan noget; Det var bare en dreng, der skulle aflevere min mobil. Jeg låste døren op, trak ned i håndtaget, og åbnede døren; Og følte min nyopvudne ro smuldre mellem fingrene på mig.

"Hey," sagde han med et skævt, prøvende smil. Et øjeblik stod jeg bare og stirrede op i Justin Biebers ansigt, inden jeg fik styr på mig selv. Det var også de øjne! De havde en foruroligende virkning på mig..

"Hej." Hilste jeg kort tilbage, med en pande rynket som et bakkefyldt landskab. Hvad lavede han her? Det kunne da ikke være.. Som om han havde læst mine tanker, trak han min mobil op af lommen og rakte den frem imod mig.

"Det er vist din." Hans stemme fyldte mit hoved, og jeg så væk af frygt for at falde i staver igen. Jeg nikkede bare og tog min mobil ud af hans hånd, undgik omhyggelig al kontakt med hans hud. Hvis det var hans øjnes effekt, havde jeg ikke lyst til at vide, hvad der skete, hvis jeg ved et uheld kom til at røre ham. Jeg var parat til at lukke og låse, da hans stemme stoppede mig.

"Hvad hedder du?" Langsomt løftede jeg hovedet og mødte hans blik. Ville det være ubehøvlet ikke at svare? Ja, så afgjort. Var jeg ubehøvlet? Nej, men jeg ville inderligt ønske, at jeg var. Jeg lænede mig op ad dørkarmen og forsøgte at se helt cool ud; Sandheden var, at jeg var hylet helt ud af den. Det var ikke hver dag at en celebrity steppede op foran min hoveddør, og da slet ikke for at snakke med mig. Sandt at sige ville han jo sådan set heller ikke snakke med mig. Han ville aflevere min mobil. Men det talte vel også, ikke?

"Jade." Svarede jeg, uden at lægge yderligere detaljer bag mit svar. Jeg var ikke interesseret i at få endnu en stalker på Facebook. Et øjeblik stod han tavs med et løftet øjenbryn, som om han ventede på noget, han mente burde komme. Det var forgæves, i så fald, for jeg sagde ikke mere. Stod bare og ventede på, at jeg kunne flygte ind på mit værelse og skrige ned i min pude. Hvad var det for nogle følelser, der væltede rundt i mig? Jeg var ingen belieber! Jeg kunne slet ikke lide ham! Eller kunne jeg? Jeg bed mig selv hårdt i læben og smagte blod.

"Jeg er nødt til at gå," mumlede jeg hastigt, og trådte ind i huset igen. Han åbnede munden, sandsynligvis for at sige noget, men jeg havde allerede smækket døren. Jeg var forvirret og træt, og det var kun midt på eftermiddagen.

*

Senere samme dag, blev det tid til at tage på arbejde. Det var noget, jeg havde set frem til, for så kunne jeg få afledt mine tanker lidt. Jeg svang mig op på cyklen og satte kursen imod havnegrillen. Jep, endnu en travl dag med at lave softice og sodavand i grillens oparbejdede lag af fedt og snavs.

"En lille softice med guf!" Råbte en stemme, der lød uendeligt fjern. Sådan var det altid herinde. Pr. automatik greb jeg et krammerhus og gav mig til at fylde softice i. Sekunder senere fyldte en stemme mine ører.

"Ved du hvor Joshua er henne?" Mira så spørgende på mig med sine store hundeøjne. Det var umuligt at ignorere hende, når hun så på mig på den måde. Jeg rystede på hovedet, travlt optaget af at fylde krammerhuset, uden at det flød over. Det var sket før, og det var et hulens grisseri.

"Vil du ikke ringe til ham?" Spurgte hun bedende, som om hun hvert øjeblik kunne finde på at lægge sig på hænder og knæ for at få mig til at give efter. Jeg bed tænderne sammen og himlede let med øjnene, imens jeg desperat kæmpede imod det smil, der arbejdede sig vej henover mine læber.

"Ligner jeg en, der ikke har andet at lave?" Bed jeg med påtaget irritation. Jeg var glad for at se hende igen; Hun havde lige været på ferie, og det havde været uendeligt ensomt både på arbejde og i skolen uden hende. Hendes ansigt lyste op i et stort smil, og hun kyssede mig glad på kinden.

"Du er en skat!" Kvidrede hun, og så var hun ellers på farten igen. Jeg mindedes ikke at have sagt ja til noget, men jeg rakte dog alligevel softicen til hende ved disken og fandt min mobil frem. Nogle gange kunne man helt komme i tvivl om, hvorvidt jeg var hendes veninde eller hendes værktøj, som hun brugte efter eget velbefindende. Jeg trykkede på 'J', og mobilen rullede straks ned til alle navne med J. Jeg skulle lige til at trykke på Joshuas navn og ringe ham op, da jeg fik øje på en nummer, som ikke plejede at være der. Jeg hævede et øjenbryn og så nærmere på det, og spærrede så øjnene op. No way. Jeg trykkede ind for at skrive en meddelelse.

- Har du snaget i min mobil?" - Jeg tastede hidsigt ordene ind på min mobil og sendte dem af sted. Svaret kom før jeg nåede at blinke. Den store Justin Bieber havde altså alt for meget fritid. Godt at vide.

- Det kunne aldrig falde mig ind. - Jeg kneb øjnene en smule sammen, men rystede så på hovedet og vendte tilbage til mit oprindelige gøremål. Med et dæmpet, udmattet suk fandt jeg endnu en gang Joshuas nummer og ringede ham op.

*

Jeg standsede forbløffet for foden af trappen ved vores hoveddør. Hvad var det, der lå på trinnet? Langsomt nærmede jeg mig, og stoppede så op med et overrasket blik. I en lille kurv lå en buket blomster, en æske chokolade, og en lille lyselilla kuvert. For omtumlet til at tænke på at gemme den væk, løftede jeg kurven op og vadede ind i huset. Hvad var det der foregik? Legede han med mig? For jeg var ikke i tvivl om, hvem kurven var fra. Mine tanker blev brat afbrudt af et ivrigt, lille hvin:

"IIIIH!!! Jade har fået en hemmelig beundrer!!!" Jeg mærkede hende, før jeg så hende. Lucy væltede ind over mig og forsøgte at få fat i den lille kurv, men jeg holdt den omgående væk i strakt arm. Ikke tale om, at min lillesøster skulle vide, hvem der sendte mig blomster!

"Er han lækker? Har han mange muskler?... Er han sød?" Hun fyrrede spørgsmålene af en efter en, og noget slog mig; Hun burde virkelig få ordnet sine prioriteringer. Hvis bare han var lækker og muskuløs, var det så ligemeget om han var en idiot, efter hendes mening? Der så vi så vidt forskelligt på tingene, kunne jeg altså fastslå.

"Hold din mund, Lucy!" Hvæsede jeg ud mellem sammenknebne læber, uvillig til at lade mine forældre vide, hvad der foregik.

"Jade? Er det dig?" Min mors stemme lød ude fra køkkenet, og jeg bandede lavmælt. Så, nu faldt hammeren.

"Ja.. Jeg er lige kommet hjem fra arbejde, jeg smutter lige op og skifter." Råbte jeg hurtigt til svar og skyndte mig op ad trapperne, inden hun kunne komme med indvendinger. Jeg kunne høre Lucys ivrige stemme fortælle min mor, hvad der var sket, så jeg smækkede døren. Pokkers! Det var så den hemmelighed. Men.. Hvad var der overhovedet at holde hemmeligt? Det var jo ikke fordi, at jeg ville holde ham hemmeligt eller have ham for mig selv. For jeg kunne jo ikke lide ham.. vel?

Jeg satte kurven på sengen og smed mig ned ved siden af den. For blot få dage siden havde mit liv været helt enkelt og normalt, og nu rendte en popstjerne rundt og spøgte i det. Det gik op for mig, at en nagende nysgerrighed var ved at hobe sig op inden i mig. Jeg fik fat i kuverten og åbnede den med dirrende hænder. Det var sikkert en joke, det hele. Hvorfor skulle en celebrity som Justin Bieber vælge en normal pige som mig, der ikke en gang var vild med ham, når han kunne få hvem som helst? Jeg foldede en lille seddel ud og kunne mærke mit ansigt blive varmt, da jeg læste beskeden gemt i den:

"Baby take my open heart and all it offers,

'cause this is as unconditional as it'll ever get,

you ain't seen nothing yet,

I won't hesitate to give you more,

'Cause when you smile, I smile. ♥"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...