Bet On It - One Direction (13+)

Et væddemål med falske følelser bliver til ægte.
Lucie på 17 år lever et skævt liv, da hendes forældre beslutter sig for at blive skilt. Hun hænger ud med de forkerte - dem, der ser livet som en leg. Deres liv handler om konsekvenser. Så hvad sker der, når Lucie til en fest får en konsekvens, hvor den mystiske Zayn Malik er indblandet? Hun må under ingen omstændigheder lave noget seksuelt med ham, men med alkohol i blodet tager lysten over, og det ender galt. Uden at fortælle hendes veninder om nattens hændelser, går livet videre, men skilsmissen ødelægger stadigvæk Lucies liv. Derfor beslutter hendes mor, at hun skal bo hos sin moster, hvor blandt andet fætteren, Liam Payne, bor. De to udvikler et godt venskab, men hvad sker der, når noget fuldstændig uventet sker? Nå den mystiske Zayn Malik kommer gående ind ad døren og får øje på Lucie? Og mest af alt, hvad sker der, når veninderne indgår et væddemål, der kan ødelægge alt for Lucie?

1837Likes
1915Kommentarer
306869Visninger
AA

4. You're a little late, I'm already torn.

Lucies synsvinkel

Jeg åbnede forsigtigt øjnene, og kunne mærke, hvordan mine øjenvipper langsomt gav slip fra hinanden. Jeg hadede at vågne med mascara rester, og idét øjeblik gik det op for mig, at jeg ikke var taget hjem i går aftes. Jeg satte mig op med et sæt, og kiggede rundt i et ret stort værelse. Væggene var hvide, og på væggen foran mig hang et stort spejl. Hvor fanden var jeg henne? Jeg prøvede at samle mine tanker, og da en person ved siden af mig bevægede sig, måtte jeg lægge en hånd over munden for ikke at gispe. Hvad havde jeg gjort? April ville slå mig ihjel! Det her var præcis, hvad hun havde forbudt mig. ”Så derfor tager du med ham hjem, og får taget et billede af ham på hans værelse. Men ingen seksuelle ting må foregå, lige meget hvor stor en lyst du har til det” Jeg kiggede desperat efter min mobil, som lå og flød henne ved bordet. Jeg skulle til at bøje mig hen for at få fat i den, da dynene gled ned af min krop, og afslørede min helt nøgne krop. Jeg greb hårdt fat om dynen og trak den om mig.

Mit blik fløj fra det ene hjørne af værelset til det andet. Mit tøj lå på gulvet og flød, og straks begyndte mit hjerte at pumpe. Personen der lå ved siden af mig, bevægede sig. Jeg holdt vejret og bad inderligt til, at han ikke vågnede op. Det her ville smadre mit ry så meget! Jeg plejede ikke at være ’nem’ at få med hjem, medmindre det var en konsekvens. Sidst havde drengen pralet så meget med det, at mine forældre havde fået det at vide. Forfanden da! Jeg måtte bare håbe han var så fuld, at han ikke kunne huske mig. Jeg følte mig i det øjeblik så billig, når jeg frivilligt var gået i seng med en fremmede!

Dynen røg halv af ham, og da han endelig lå stille igen, var der ingenting til at skjule hans mave. Jeg bed mig i læben, da et smil var ved at forme sig. Hans krop var ikke til at tage fejl af. Jeg havde nærstuderet den i går, og jeg huskede den tydeligt. Jeg huskede tydeligt hvor opsat jeg var på bare at skride hjem, men da jeg vendte mig rundt stod han uden trøje. Det hele stod så klart. Han havde fejet benene væk under mig bare ved at fjerne sin t-shirt! Trangen til at mærke hans muskler, hans hud og hans varme under mine hænder igen, var stor. Jeg måtte tvinge mig selv til at holde mine hænder i ro. Jeg tvang mit blik væk fra hans mave, og i stedet fandt det hen til hans ansigt. En kilden gik igennem min krop, da jeg huskede hvordan han langsomt havde vendt sig om imod mig. Han havde et øjeblik fået mig til at glemme at trække vejret, og jeg måtte kæmpe med at få ordene op for ikke at lyde som en eller anden idiot. Jeg måtte indse det – han havde taget mig med storm.

Jeg kom til mig selv da min mobil begyndte at vibrere. Alt i mig stivnede et øjeblik, inden jeg lænede mig hen over ham. Jeg rakte diskret ud efter min mobil og gjorde alt for ikke at røre ham. Jeg ville ikke have ham til at vågne. Han skulle ikke se mig. Han kunne smadre mit ry fuldstændig!

Jeg kiggede på displayet og så det var April. Jeg tog den ikke, men rejste mig i stedet fra sengen. Jeg bukkede mig forover, tog mit undertøj og trak det hurtigt på. Jeg havde pludselig forfærdelig travlt med at komme ud herfra inden han vågnede, og noget inden i mig sagde, at han snart ville.

Jeg trak min kjole over mig og greb ud efter mine stiletter. Jeg skulle til at gå hen mod døren, da lyden af en løftet dyne lød. Jeg stivnede og kneb øjnene sammen. Han kunne ikke vågne nu! Jeg drejede langsomt mit hoved, og da han lå med front mod mig, sprang mit hjerte et slag over. Kunne han ikke bare have ventet et kort øjeblik med det? Så kunne jeg have været væk. Jeg holdt stadig vejret, og da det gik op for mig, at han stadig havde lukket øjne, lod jeg luften komme ud gennem munden. Jeg listede hen til døren, åbnede den og gik ud på gangen. Hoveddøren var ikke svær at få øje på, men det var ikke det der tog min opmærksomhed. En høj lyd lød inde fra værelset af, og med to lange skridt havde jeg hevet fordøren op. Jeg nåede kun lige at høre en træt hæs stemme, men det var nok for mig. Alle minderne stod nu helt klart i mit hoved. Han hed Zayn, og han havde været så pokkers tiltrækkende.

***

Jeg gik med stiletterne i hånden og snog mig udenom den store vandpyt, der lå midt på vejen. Vejret var gråt, træerne var nøgne og vinden var kold. Det havde været en forfærdelig lang vinter, og det var først lige blevet forår. Jeg kunne ikke vente til sommer, så skulle jeg ikke gå at fryse som jeg gjorde nu.

Jeg lukkede armene om mig selv for at varme mig. Jeg havde selvfølgelig ikke taget en jakke med, da jeg havde regnet med at vågne op i min egen seng, men det var ikke gået efter planen. Jeg havde endt op med et One Night Stand med Zayn, og nu kunne jeg kun tigge og be om, at han enten havde glemt det, eller valgte at holde sin kæft omkring det. Ingen måtte vide det her. Det var min hemmelighed.

Jeg gik med blikket rettet mod jorden, og opdagede slet ikke de biler der holdt i vores indkørelse. Natten havde været skøn, men det havde taget min energi. Jeg var fuldstændig smadret, så at løfte mit hoved for at kigge rundt i den kedelige natur, niks, det var ikke mig.

Jeg trak ned i håndtaget og gik ind. Huset var fyldt med en masse stemmer, hvilket virkelig irriterede mig lige nu. Klokken var…. Halv elleve. Hvem fanden gad, at besøge mine forældre klokken halv elleve om morgenen? De var begge to så fuckt up at ingen burde gide dem.

”Lucie? Lucie er det dig?” min mor kom frem i døren med øjnene fyldt med tåre. ”Åh Lucie!” sagde min mor og trak mig ind i et kram. Hvad fanden var der i vejen med hende? Jeg skubbede irriteret til hende, hvilket fik et såret blik frem. ”Lucie!” min far stemme skar igennem det hele. ”Hvor fanden har du været?” sagde han bekymret og skulle til at give mig et kram, men jeg bukkede mig og gik hen mod stuen. ”Burde i ikke være ligeglade?” jeg viftede med mine stiletter, og skulle til at vende mig rundt, da jeg gik lige ind i en person. Inden jeg ramte gulvet, hvilket sikkert ville have gjort pisse ondt, greb et par arme om mig. ”Lad hende nu lige komme indenfor” hørte jeg min mor sige til min far. ”Hun har været væk hele natten forfanden! Jeg har en grænse, og den har hun overtrådt nu!” hvæsede han af min mor, som gav et hulk fra sig - igen igen. Hun lavede ikke andet end at tude. 

Jeg tog bedre fat om mine stiletter, og løftede langsomt mit hoved. En person jeg ikke havde set længe stod foran mig. Et bekymret, men venligt smil var placeret på hans ansigt. ”Hey Lucie” sagde han med en glad stemme. Jeg blinkede et par gange inden det gik op for mig, at han faktisk stod lige foran mig. ”L-liam?” min stemme var fyldt med forvirring. Hvad lavede han her? Jeg tog mig sammen til at kigge rundt, og så min moster stå henne ved min mor, som græd. Der var en halv times kørelse fra deres hjem til vores, så hvorfor var de her?

”Lucie” min moster kiggede på mig, med et halv alvorligt blik, men alligevel et kærligt et. ”Gå op og pak dine ting” sagde hun og aede min mor over ryggen. Jeg kiggede uforstående på hende. Pakke mine ting? ”Lucie, vi bliver nød til at snakke om din opførelse!” min far kom ind i stuen – han var vred, virkelig vred. Liam gav langsomt slip på mig og trådte et skridt væk, som om jeg var voldig.

Jeg sukkede. ”Det orker jeg ikke, jeg er træt” sagde jeg en smule irriteret og gik hen mod trappen der førte op til mit værelse. En hånd lagde sig om min arm og bogstaveligtalt rev mig tilbage. Et gisp lød fra min moster, og lidt efter kiggede min mor hen på os. Jeg gjorde som jeg plejede, hvis folk blev for ivrige i byen. Jeg lagde mine hænder på hans brystkasse og skubbede ham hårdt væk. Jeg vidste det var forkert, han var min far. Jeg burde ikke gøre sådan noget, men jeg var ligeglad. Det eneste der var i hans hoved, var hvem der blev boende i huset.

”Jeg finder mig ikke i, at du bare kommer og går når du vil!” råbte min far højt. Det var længe siden jeg havde set ham så vred, men lige nu, så var jeg virkelig ligeglad. Jeg hadede ham. Det var hans skyld det hele. Det var dog en smule akavet at stå og skændes med min far, når Liam stod lige ved siden af mig.

”Så er det jo godt du snart bliver fri for mig” vrissede jeg surt af ham. Han tog fat i min arm igen, og ignorerede min mor som råbte han skulle slippe. Hans øjne var som dengang jeg fandt ham i sengen med en anden – fuld af vrede. Jeg vidste jeg burde holde min kæft, men vreden havde overtaget.

”Hvordan kan du sige sådan?” han stemme var lav, men hård. Jeg fnøs. Et øjeblik tvivlede jeg på, om han overhovedet kunne huske alt han havde gjort imod min mor. Enhver kunne se hun var ved at gå ud af sit gode skin. Hun prøvede at holde alt roligt, men han fuckede det op hele tiden. Han var ond, og jeg væmmes ved at se ham. Min træthed blev til vrede, og før jeg vidste af det fløj ordene ud af min mund. ”Jeg væmmes ved synes af dig. Jeg væmmes ved billederne af dig og hende der popper op hver gang jeg lukker mine øjne. Du har ingen anelse om hvor meget jeg væmmes ved dig og din billige mage” Ordene var så hårde, at jeg et øjeblik blev bange for mig selv, men jeg vidste de havde ramt ham. Jeg kunne se det, og da han løftede hånden bekræftede det alt. Min mor råbte af ham, og da hans hånd gled over min kind, råbte hun, som havde han slået hende.

Jeg stod helt stille, og så hvordan Liam og min onkel fik skubbet min far væk. Min mor var hurtigt henne ved mig, men jeg skubbede hende fra mig. Han havde slået mig, og mit hoved dunkede. Tårerne var ikke til at mærke nogen steder, det var de aldrig når der var andre til stede, men jeg græd – indeni. Uden overhovedet at se på min mor, vendte jeg mig rundt og løb op af trappen. Jeg sprang nogle skridt over og var ved at falde. Jeg greb fat i dørhåndtaget ind til mit værelse og hev en kuffert frem. Jeg havde ikke fået at vide hvor jeg skulle hen, men alle andre steder end her var okay. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, eller hvordan jeg skulle reagere. Jeg var splittet indeni, og det havde jeg været længe, men alkoholen var væk og følelserne overtog. 

 

Torn ~ Nathalie Imbruglia

-----------------------------------------

Tusind tak fordi I læser. Den er allerede på forsiden! :-O Tusind tak! I må meget gerne like, hvis I kan lide den. :-) xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...