Bet On It - One Direction (13+)

Et væddemål med falske følelser bliver til ægte.
Lucie på 17 år lever et skævt liv, da hendes forældre beslutter sig for at blive skilt. Hun hænger ud med de forkerte - dem, der ser livet som en leg. Deres liv handler om konsekvenser. Så hvad sker der, når Lucie til en fest får en konsekvens, hvor den mystiske Zayn Malik er indblandet? Hun må under ingen omstændigheder lave noget seksuelt med ham, men med alkohol i blodet tager lysten over, og det ender galt. Uden at fortælle hendes veninder om nattens hændelser, går livet videre, men skilsmissen ødelægger stadigvæk Lucies liv. Derfor beslutter hendes mor, at hun skal bo hos sin moster, hvor blandt andet fætteren, Liam Payne, bor. De to udvikler et godt venskab, men hvad sker der, når noget fuldstændig uventet sker? Nå den mystiske Zayn Malik kommer gående ind ad døren og får øje på Lucie? Og mest af alt, hvad sker der, når veninderne indgår et væddemål, der kan ødelægge alt for Lucie?

1827Likes
1941Kommentarer
294348Visninger
AA

9. Sleepless.

Zayns synsvinkel 

”Hvor fanden kan hun være?” Liam gik frem og tilbage i stuen med sin telefon i hånden og prøvede at ringe for tiende gang. ”Måske er hun taget hjem til en veninde?” foreslog Niall. Liam stoppede med at gå og kiggede på os alle. Vi sad i sofaen, og han rendte frem og tilbage i panik. ”Hun sagde, at hun gik i seng. Og så var hun bare væk, da jeg kom for at tjekke.” Han lød oprevet og ked af det, hvilket jeg egentlig godt kunne forstå. Det var virkelig surt for ham, at han tilbød sin kusine al den hjælp, og det så var takken – at stikke af. Egentlig gjorde det mig en smule vred. Det sidste jeg ønskede at se, var en såret Liam. Jeg vidste, hvor hårdt det her kunne tage på ham. ”Liam, hun er nok taget i byen,” sagde Harry og gabte. Klokken var lidt i tre om natten, hvilket ville sige, at Lucie havde været væk i omkring fem timer, sådan som jeg forstod det. Liam havde ringet til os alle sammen lidt i tolv, hvor han havde råbt ind i telefonen, at Lucie var væk. Derfor måtte vi alle som hans bedste venner, komme hen og gøre ham rolig.

”Hvad hvis hun er taget hjem?” Liam satte sig frustreret ned på sofabordet og begravede hovedet i hænderne en gang, men kiggede så op igen på mig med et blik, jeg blev nervøst for. Nu vidste han det ikke, vel? ”Rolig nu, hun kommer,” sagde jeg og prøvede at bevare min stemme rolig. Han svarede ikke. Egentlig forstod jeg heller ikke selv, hvorfor jeg tog det så roligt. De sidste par dage her, havde gået med at tænke på Lucie. Jeg kunne ikke få hende ud af hovedet. Og det irriterede mig faktisk. Det var som om, at hun ejede en del af mig og ikke ville give mig den del tilbage. Jeg vidste, at det var forkert at tænke sådan på hende, men jeg kunne bare ikke stoppe. Hun sad fast. Hvis nogen fandt ud af det, ville jeg være på røven. Ikke nok med, at jeg havde haft sex med hende, Liams kusine, men nu gik jeg også rundt med andre tanker om hende. Jeg havde sådan en stor trang til at besejre hende. Den dag vi mødtes, havde hun styret mig, hvilket var helt forkert. Heldigvis kunne hun ikke modstå mig til sidst, men det var ikke hende, der skulle styre. Det skulle være mig. Og så var der et eller andet pokkers tiltrækkende over hende. Jeg kendte hende slet ikke – selvfølelig havde vi snakket på klubben, men jeg kunne ikke helt finde ud af, om hun talte sandt eller bare havde løjet for mig. Hun virkede så anderledes derhenne. Og for at være helt ærlig, tror jeg ikke, at det var på grund af alkoholen. På den anden side, kunne hun også bare have drukket sine tanker væk og så vise sit sande jeg over for mig. Men én ting var jeg sikker på – det var en kold og følelsesløs facade hun havde sat op.

*

Der var gået en time mere, og Lucie var stadigvæk ikke dukket op. Liam vidste ikke, hvad han skulle gøre. Og for den sags skyld, vidste vi andre heller ikke hvad vi skulle gøre. ”Måske skal vi ringe til din mor?” spurgte Louis og gabte lidt. ”Hun river hovedet af mig..” mumlede han og sukkede. Jeg så opmuntrende på ham. ”Liam, selvfølelig får du ikke skylden for det. Det er ikke din skyld, at Lucie er sådan der,” sagde jeg seriøst. Han skulle til at åbne munden for at sige noget, men da der kom en person gående ind rummet, stoppede han og kiggede hurtigt derhen, hvilket jeg også gjorde. Og der stod hun. Lucie. Hun så herrens ud. Hendes hår var uglet, hendes kjole sad alt for langt nede, så man kunne se halvdelen af hendes bryster, og hun så helt færdig ud. ”Puha, det var en hård nat..” mumlede hun og smed sine stilletter på gulvet, samtidig med at hun tog en smøg op til munden, som hun havde haft i den anden hånd. Det satte straks de forkerte tanker i hovedet på mig. Havde hun været sammen med en anden?

Jeg kiggede hen på Liam for at se hans reaktion. Hans øjne afslørede intet. Jeg kunne ikke se, om han var vred, glad eller ked af det. ”Lucie,” begyndte han langsomt, imens han rejste sig ”hvor fanden har du været?” denne gang lød hans stemme meget vred. Jeg kiggede bekymret hen på drengene, der også så på dem. Mit blik fangede Louis', og han smilede svagt til mig, selvom jeg godt kunne se på ham, at han heller ikke syntes, at det var sjovt at sidde her. ”Til feeest,” svarede Lucie med et grin og begyndte at gå hen mod stuebordet til et askebærer. Jeg betragtede hende fuldt ud imens. Hun gik skævt, halvløb næsten, hendes øjne rullede rundt, og hun lavede alt for store bevægelser. Hun var virkelig fuld. Da hun lænede sig hen over bordet for at nå hen til askebærret, var hun ved at smadre hovedet ind i lampen på grund af hendes balance var så dårlig. Jeg kiggede overrasket på hende. Det var virkelig ikke sådan, jeg havde forestillet mig at se hende. Jeg så på hendes hånd, da hun slog asken af smøgen. Jeg gloede lidt på smøgen, da det viste sig at være en joint. Det kunne hun ikke mene. Uden at tænke over det, tog jeg den fra hende, så hun kiggede hen på mig med lyn i øjnene. ”Hvad har du gang i?!” spurgte hun højt og rejste sig op, så hun var ved at vælte, hvis ikke Liam stod bag hende og lod hende dumpe ind i ham. ”Syntes du ikke, at du er skæv nok?” sagde jeg en smule flabet og ville rejse mig for at smide den ud af vinduet, men en arm trak mig tilbage og et par negle borede sig ind i min hud. Jeg vendte mig om og trak armen til mig. ”Giv mig den!” halvråbte hun og så pludselig sur ud. Jeg rystede på hovedet, hvilket fik Lucie til at tage et skridt hen mod mig. Liam havde hurtigt trukket hende tilbage i armen. ”Drop det, Lucie,” sagde han en smule hårdt. Hun vendte sig om og rystede på hovedet. Jeg himlede med øjnene. ”Nu henter jeg et glas vand til dig, og så slapper du af.” Han gik ud i køkkenet, imens hun bare stod og gloede efter ham. Hun var nok ikke på den lyserøde sky mere. Det ødelagde vi nok for hende.

Jeg så over på drengene, der sad og udvekslede blikke. Jeg så tilbage på Lucie, der pludselig havde vendt sig om mod mig og kiggede ned på jointen, der stadigvæk var i min hånd. Ligesom før, prøvede jeg at rejse mig for at smide den ud af vinduet, og jeg nåede næsten hen forbi Harry, da jeg kunne mærke et greb bagfra. At hun virkelig troede, at det ville slå mig ud. Helt ærligt. Jeg ville vende mig om og havde på en måde lyst til at skubbe hende væk, da hun blev trukket væk fra mig. Hurtigt vendte jeg mig om og så, at det var Harry, der havde hevet hende ned i sofaen. Jeg skyndte mig hen til vinduet og smed jointen ud, hvorefter jeg satte mig tilbage i sofaen. Jeg så på Harry, som bare sad og kiggede på Lucie med et alvorligt blik. ”Er du klar over, hvor bekymret Liam har været?” spurgte han en smule surt. Hun himlede med øjnene og slog en isende og hånlig latter op, hvilket fik hårene til at rejse sig på min arme. ”Ingen burde bekymre sig om mig,” sagde hun koldt og kiggede hen på ham imens. Selvom hendes stemme var så kold som is, kunne jeg mærke hele smerten i den. Det kom dybt inde fra. Og det var tydeligvis derfor, at hun var sådan som hun var. Jeg havde ret – det var en facade.

Jeg så på Louis, der sad og så opslugt på hende. ”Lucie, det passer jo ikke,” prøvede Harry, men hun rystede bare på hovedet og lænede sig tilbage i sofaen. ”Ikke en gang min far bekymrer sig om mig, så hvorfor skulle Liam?” Jeg så hen mod køkkenet. Liam stod henne ved døren med armene over kors og kiggede indebrændt på hende. Jeg gættede på, at han endelig ville have en forklaring på hendes opførsel. Jeg kiggede tilbage på Lucie, der sad og smilede stort, imens hendes øjne blev helt sorte og en snært af vrede kunne tydeligt ses. Jeg kiggede forvirret på hende, hvilket de andre drenge var med til. ”Jeg fandt ham i sengen med en eller anden kælling. Det eneste han gjorde, var at true mig med, at han ville slå mig, hvis jeg sagde noget. Han er syg i hovedet.” Hun slog en høj og mørk latter op, og hun kunne slet ikke stoppe igen. Liam kom tættere på os. Han var faldet lidt mere til ro end før. ”Lucie, rolig nu,” sagde han og satte sig overfor hende på sofabordet. Hun fortsatte med at grine, hvilket egentlig var ret sært. Hvordan kunne hun bare sidde og grine, når hun tydeligvis havde et lorte liv? Liam skulle til at sige noget mere, men pludselig strømmede tårerne ned ad Lucies kinder, og grinet blev erstattet af en høj og ulykkelig hulken. Jeg løftede øjenbrynene og så hurtigt rundt på drengene, der åbenbart var ligeså overrasket som mig. Ingen af os havde vist regnet med, at hun ville bryde sådan sammen. Men hun var ikke sig selv. Hun var fuld, og hun var skæv.

”Lucie, slap af,” mumlede Liam og lænede sig frem for at se hende i øjnene, men hun kiggede bare ned i sit skød og snøftede. Hendes brune hår faldt ned i øjnene på hende, og jeg var den første til hurtigt at fjerne det. Hun bemærkede det ikke, tror jeg, men kiggede i stedet for op på Liam med et trist blik. De forførende øjne var væk. Som om de slet ikke eksisterede mere. ”Liam, vil du ikke bare lade være med at være sådan der?” hviskede hun og holdte et hulk inde. Jeg kiggede hurtigt på Liam, for at få hans reaktion med. Han så forvirret på hende. ”Lade være med at være hvordan?” spurgte han, selvom man udmærket godt kunne høre, at han godt vidste det. Hun ville have ham til ikke at være så sød over for hende. Det var noget jeg virkelig ikke forstod. Liam kunne hjælpe hende, og det var det han prøvede på. Så hvorfor ikke værdsætte det? Hun måtte have opgivet fuldstændig.

”Bare lad være,” mumlede Lucie og lænede sig igen tilbage i sofaen med et langtrukkent suk. Hun tørrede øjnene, selvom der bare gled flere tårer ned ad kinderne. ”Kom, du skal i seng,” sagde Liam, hvilket fik mig til at se på ham. Han havde et lidt såret blik i øjnene, men så alligevel ikke. Noget sagde mig, at han ikke ville give op. Det kendte jeg ham for godt til.

Der blev ikke sagt mere, før han havde taget hendes arm og trukket hende forsigtigt op til sig. Han støttede hende pænt og gik hen mod gangen, hvor hendes værelse var. De nåede lige til døren i stuen, da Lucie mistede sin balance helt og faldt ned på gulvet – og hun tog Liam med i købet. Jeg kunne høre drengene sidde og fnise lidt, og jeg gjorde selv alt for ikke at klemme et grin ud. Pludselig begyndt den høje latter igen. Og lidt efter kom Liams med i købet. Lucie satte sig op og bankede hovedet ind i dørkammen, så hun grinede endnu mere. Jeg rystede på hovedet af hende. ”For helvede,” mumlede Liam med et grin og rejste sig. Han hjalp Lucie op, der lige skulle genvinde balancen. Så så hun tilbage i stuen med et smil. Et smil, som hun havde sendt mig. Et smil, der havde gjort mig fuldstændig tændt. Jeg bed tænderne hårdt sammen og kiggede hurtigt på Liam, der også stod og smilede. ”Liam, jeg har glemt mine stilletter inde i stuen.” Mit blik faldt tilbage på Lucie, der stod og pegede på de tårnhøje stilletter, der lå på gulvet. ”Zayn, vi du ikke..?” spurgte Liam. Jeg nikkede hurtigt og rejste mig, hvorefter jeg tog dem. Liam hjalp Lucie helt ind på hendes værelse, og hun satte sig hurtigt på sengen, og jeg gav hende stilletter roligt, selvom hun bare kylede dem ned på gulvet, så det gav Liam og jeg et lille chok. ”Må jeg ikke få noget vand? Min hals er helt tør..” mumlede hun. Jeg så hen på Liam, der nikkede. ”Bliv lige her,” sagde han til mig. Jeg nikkede, og så gik han. Så var jeg alene med hende. Jeg så hen på hende igen, og underligt nok stod hun nu op og kiggede med et forførende blik og smil på mig. Jeg kunne mærke, at jeg blev en smule anspændt og kiggede derfor væk med det samme. Det næste jeg hørte, var en lynlås, der blev lynet op. Hvad havde hun gang i?

Mit blik banede sig vej tilbage til hende, hvilket jeg hurtigt fortrød. Hun stod kun i undertøj. Jeg overvejede at gå, da Liam ville komme om lidt, og så ville han helt sikkert tro, at der skete noget. Og det gjorde der ikke! Problemet var bare, at mine fødder var limet fast til gulvet. Og Lucie kom tættere og tættere på mig, indtil hun stod helt foran mig. Jeg holdt vejret et øjeblik og kiggede så ned på hende. Hun stod og bare med det samme forførende smil som før, og for ikke at tale om hendes øjne. Jeg bed mig i læben og skulle til at tage et skridt væk, da hun langsomt placere sin pege- og langefinger på min mave og begyndte at kravle op ad den, så hele min krop begyndte at sitre. Jeg bed endnu hårdere i min læbe for at få styr på den erektion, jeg vidste var på vej. Jeg mødte kort Lucies blik. Hun havde lystige øjne, der lyste op som juletræslys. ”Skal vi tage en omgang mere...?” spurgte hun og smilede frækt, så mit hjerte pumpede derud. ”Hvad fanden har du gang i, Zayn?!” råbte en stemme henne fra døren. Jeg så hurtigt derhen, og ingen andre end Liam stod der. Fuck. Jeg trådte hurtigt væk fra Lucie, der bare smilede og gik hen til sin seng og satte sig, som en lille uskyldig pige. Liam så rasende på mig, hvilket gjorde mig en helt del nervøs. Jeg tror aldrig, jeg havde set ham så vred før. ”Harry. Louis. Niall. Kom her!” halvråbte han, og straks var de tre drenge herinde. Liam havde stadigvæk sit blik på mig. For fanden mand! Liam gjorde tegn til, at de skulle blive her, og jeg skulle følge med ham. Han gik i forvejen, imens jeg tøvede med at gå efter ham. Drengene kiggede forvirret efter os. Jeg knyttede mine hænder sammen og fulgte bare lydløst med. Det her havde jeg slet ikke regnet med. Jeg var slet ikke forberedt på det. Hvad fanden skulle jeg sige?!

Liam stoppede ude i køkkenet, som var længst væk fra Lucies værelse. Han stoppede langsomt op inde ved væggen, imens jeg blev stående i døren og så nervøst på ham. Han så op på mig med et stadigvæk rasende blik. ”Har I.?!” begyndte han og prøvede helt klart at beherske sin stemme. Jeg kiggede ned i gulvet og prøvede at sige noget, men det enkelte ord ville ikke ud af munden. ”Zayn, svar mig!” sagde Liam højt og hårdt. Jeg så forsigtigt op på ham og kunne se skuffelsen og vreden i hans øjne. ”Ja..” mumlede jeg så og fortrød bitterligt. Men jeg kunne ligesom ikke lyve over for ham om det. ”Hvorfor?!” ”Liam, jeg vidste ikke, at hun var din kusine,” svarede jeg så med en lidt forsvarende stemme. Han bed tænderne sammen og stirrede mig direkte ind i øjnene. Nok for at se, om jeg løj. ”Hvornår skete det?” spurgte han lidt roligere, men stadigvæk en del vredt. Jeg sukkede lidt. ”Liam, det var hende vi talte om den dag...” Hele samtalen kørte igennem mit hoved. Drengenes spørgsmål. Om hendes evner i sengen. Om hendes bryster. Hendes udseende. Jeg havde sagt perfekt for det hele. Og så var det fanme hans kusine.

”Åh gud,” mumlede han bare og gik herefter ud fra køkkenet. Han måtte have tænkt det samme som mig. Jeg kunne udmærket godt forstå, at han var vred. Det havde han en udmærket grund til at være. Men helt ærligt. Hvor i alverden skulle jeg vide fra, at Lucie var Liams kusine? ”Liam,” sagde jeg hurtigt og vendte rundt og gik efter ham. Han stoppede op og sukkede højlydt, og jeg var hurtigt bange for, at han ville begynde at råbe af mig igen. Han vendte sig om og skulle til at sige noget, men jeg var hurtigere end ham ”jeg vidste seriøst ikke, at Lucie var din kusine. Hvis jeg vidste det, havde jeg aldrig nogen sinde ville gå i seng med hende. Det mener jeg virkelig, Liam.” Jeg så seriøst på ham. Hans kolde ansigtsudtryk blev langsomt blødere og blødere, og til sidst lignede han den Liam, jeg kendte. ”Jeg ved det... Sorry, jeg overreagerede.” Jeg rystede kort på hovedet. ”Jeg burde have fortalt dig det. Undskyld.” Han nikkede kort, vendte sig om og gik ind mod Lucies værelse.

Jeg blev stående lidt, men dumpede så langsomt ned i sofaen og lod et suk fylde rummet. Mit blik faldt ned på min bare mave, der stadigvæk brændte efter Lucies berøring. Bare at tænke på hende, fik lysten til at stige. Jeg vidste, at det var forkerte tanker, jeg havde om hende. Men de ville ikke forlade mit hoved. Alt jeg så for mine øjne var hende. Hendes øjne. Hendes læber. Hendes nøgne krop. Hendes evner til at gøre mig provokeret. Min krop begyndte som før at sitre igen, og jeg bed mig i læben for at få den til at stoppe. Jeg bedte til, at de fristende billeder inde i mit hoved ville forsvinde, hvilket de gjorde efter nogle minutters koncentration om noget helt andet. Men jeg vidste udmærket godt, at de ville dukke op på et tidspunkt igen. Og det værste ved det hele, var, at jeg vidste, jeg ikke kunne holde mig væk fra Lucie. Ikke en gang selvom Liam stod i vejen.

 

Sleepless ~ Eric Saade

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...