Bet On It - One Direction (13+)

Et væddemål med falske følelser bliver til ægte.
Lucie på 17 år lever et skævt liv, da hendes forældre beslutter sig for at blive skilt. Hun hænger ud med de forkerte - dem, der ser livet som en leg. Deres liv handler om konsekvenser. Så hvad sker der, når Lucie til en fest får en konsekvens, hvor den mystiske Zayn Malik er indblandet? Hun må under ingen omstændigheder lave noget seksuelt med ham, men med alkohol i blodet tager lysten over, og det ender galt. Uden at fortælle hendes veninder om nattens hændelser, går livet videre, men skilsmissen ødelægger stadigvæk Lucies liv. Derfor beslutter hendes mor, at hun skal bo hos sin moster, hvor blandt andet fætteren, Liam Payne, bor. De to udvikler et godt venskab, men hvad sker der, når noget fuldstændig uventet sker? Nå den mystiske Zayn Malik kommer gående ind ad døren og får øje på Lucie? Og mest af alt, hvad sker der, når veninderne indgår et væddemål, der kan ødelægge alt for Lucie?

1827Likes
1941Kommentarer
294464Visninger
AA

7. Secrets.

 Zayns synsvinkel

”Er vi der snart?” mumlede Niall utålmodigt. Han havde siddet og brokkede sig over sin sultne mave i snart en time. Vi var på vej hjem til Liam efter et interview. Det var altså i dag vi skulle møde hans kusine. Jeg vidste ikke, om jeg glædede mig til at møde hende eller ej. Selvfølelig ville jeg da gerne, men jeg håbede ikke rigtig, at hun var sådan en, der kun var sur. Det kunne ødelægge hele dagen for os alle, dog mest Liam, han havde virkelig knoklet for, at hun skulle have det godt hos hans forældre. Så nu håbede jeg bare, at hun var taknemmelig for det.

”Vi er der om 2 minutter, Niall. Du ved da, hvor vi er...” svarede Liam og sukkede. Om det var fordi han var nervøs eller irriteret, vidste jeg ikke. Han havde ikke sagt så meget her til morgen eller til interviewet, så jeg gættede på det første. Det fik mig til at tænke på, om hans kusine virkelig var så slem.

Han trommede lidt på rattet med tommelfingeren, da vi kørte ind ad indkørslen til hans forældres hus. Dernæst stoppede han bilen og slukkede motoren. Jeg klikkede min sele op ligesom alle de andre drenge og steg så ud. Harry kom ud ved mig, da han havde siddet i midten. ”Åh, endelig,” mumlede han og strakte sig, som om vi havde kørt i et år. Jeg grinede lidt og kørte en hår igennem mit hår for at holde min frisure god. Liam og Niall var allerede gået hen mod hoveddøren, Harry og Louis gik efter, men jeg blev lige stående. ”Jeg kommer om lidt,” halvråbte jeg og hev en pakke cigaretter op ad lommen. Liam så tilbage på mig og nikkede. ”Yes..” Jeg fandt min lighter frem og tog en smøg i munden, som jeg satte ild til. Jeg betragtede drengene gå indenfor og døren blive lukket. Mit blik faldt op på himlen, som så ret grå ud. Det var nok ved at blive regnvejr. Jeg tog endnu et sug og pustede røgen ud. Så kiggede jeg lidt rundt og ind ad vinduet til stuen i et håb om, at jeg kunne få Liams kusine at se. Dog så jeg kun siden af Louis.

Jeg fik røget smøgen færdig og smed skoddet ud fra husets grund, da jeg vidste, at Liams mor hadede affald på hendes grund. Derefter fik jeg taget mig sammen til at gå op til hoveddøren og tage fat i håndtaget. Jeg åbnede døren og gik ind. ”Han kommer nu,” kunne jeg høre Liam sige. Jeg satte hurtigt skoene i gangen ved siden af de andre og gik med små skridt ind i stuen, helt parat til at se, hvem Liam udsatte os for. Og der blev jeg virkelig chokeret. Virkelig, virkelig chokeret. Hendes lange brune hår sad som jeg huskede. Hendes krop var stadigvæk sindssyg sexet, selvom hun havde skjult den med noget mere tøj. Hendes forførende blikke, og ikke mindst tungen, der slikkede sig langsomt på læberne. Det var hende. Lucie. Mit one night stand. Shit.

Før jeg vidste af det, havde jeg fanget hendes blik, og hun lavede store øjne, hvilket jeg ville have gengældt, hvis ikke alle drengene så afventende på mig, imens jeg trådte med små, langsomme skridt hen til hende. Hendes grå øjne borede sig dybt ind i mine, imens hun skar tænder. Det var ret nemt at høre. Jeg bed mig i inderlæben, da drengene ellers bare ville tolke det, som om jeg var nervøs eller syntes, hun var pæn. Og jeg skulle ikke være nogen af delene! I hvert fald ikke foran dem.

”Det her er...” ”Zayn,” afbrød hun med en kølig, lige glad stemme. Jeg så hurtigt på Liam, der så forbløffet på hende. Hvorfor vidste jeg ikke. Nervøsiteten steg op i mig, da hun så på ham. Jeg var nervøs for, at hun ville fortælle Liam alt nu, for så vidste jeg godt, hvem der ville blive sur på mig. Men hvor fanden skulle jeg dog vide fra, at hun var Liams kusine?! I mine øjne var hun bare en sexet pige, jeg havde sgu da ingen anelse om, at hun var i familie med ham! Det var fanme noget lort.

Jeg kiggede hurtigt tilbage på Lucie, der havde placeret sit blik på mig igen. Hun fangede hurtigt mit blik og så på mig med det samme forførende blik som den aften. Det blik, som jeg var solgt fuldstændig til. Det blik, som andre piger ikke så på mig med. Jeg kunne mærke Liams blik på mig, så jeg tvang mig selv til at kigge på ham.

”Zayn, det her er..” ”Lucie.” Nu var det min tur til at afslutte hans sætning, imens jeg så indebrændt på hende og prøvede at læse hendes blik. Men hun var uheldigvis ret svær at læse. Jeg lod et svagt smil glide frem på læberne, imens jeg rakte hånden frem. Hendes blik landede på den, da hun forsigtigt tog den. Den samme varme gav sig til kende i hendes hånd. Jeg lod min hånd være i hendes i omkring 5 sekunder, da jeg slap den langsomt. Hun kiggede roligt op på mig med et koldt ansigtsudtryk. Øjenkontakten holdte hun med mig i nogle sekunder, da hun så over på Liam. ”Jeg går ned og laver lektier,” sagde hun og begyndte allerede at gå, så jeg kunne dufte den velkendte parfume, der stadigvæk hang hjemme på mit værelse i sengen. Et lille suk kom ud fra Liams mund, da hun bare gik ud i gangen. Han så hurtigt over på mig, men gik så efter. Jeg vendte mig om og så efter dem, men de forsvandt bare. Dog kunne jeg høre, at de begyndte at snakke. Selvom det nu mere kunne tolkes som en diskussion. Noget sagde mig, at Liam og hende diskuterede meget. Og det undrede mig en hel del. Lucie var da ikke slem, var hun? Hun havde opført sig som en fed og åben person i klubben, og her var hun bare... kold og virkede ekstremt sur. Men hun var jo også fuld i klubben, så det kunne have noget med sagen at gøre. ”Wow, måske havde Liam ret,” kunne jeg høre Niall mumle. Jeg vendte mig om og så på ham. ”I hvad?” spurgte jeg stille. Han fangede mit blik og gjorde et nik mod gangen, hvor Lucie og Liam var. ”Hun virker virkelig ikke som en sjov type...” Louis så på os. ”Hvis hun har det svært for tiden, er det vel heller ikke så mærkeligt,” sagde han hurtigt. Jeg svarede ikke, men kiggede hen mod gangen igen, da der lød fodskridt derfra. Liam kom gående og så en smule opgivende ud. Han så hurtigt på mig, hvilket fik min mave til at krympe sig sammen. Havde Lucie fortalt ham det?

”Det gad hun ikke,” mumlede han og gik hen til sofaen, som han satte sig i. Vi vendte os alle hen mod ham. Niall satte sig hurtigt ved siden af ham, imens Louis og Harry valgte at sætte sig i den anden. Jeg blev stående og hang lidt. ”Kan hun ikke lide os?” spurgte Harry forsigtigt. Jeg så på Liam og ventede et svar. Gad vide om det var min skyld, at hun ikke gad at se os. Hun så ikke ligefrem begejstret ud, da hun så mig. Liam trak på skuldrende og rystede på hovedet for sig selv. ”Det er som om hun lukker alle ude,” sagde han stille og stirrede ud i luften. En lille medfølelse blev skudt op i mig. Han havde virkelig brugt sin energi på at få hende på bedre tanker, men hun gjorde det ikke ligefrem nemt for ham. Jeg gik lydløst hen og satte mig i lænestolen, imens jeg kiggede rundt på drengene, der bare sad og stirrede lidt. Vi var ikke ligefrem vant til det her. Hvis folk mødte os, havde de været ret begejstret. Men Lucie.. Hun skubbede os væk. Hun virkede som en, der bare skubbede alle væk. Men hvorfor? Hun kendte os jo ikke, og vi ville jo bare være venlige. Det hang altså ikke sammen.

”Zayn?” spurgte Liam pludselig med en undrende stemme. Han så på mig, og vi mødte hinandens blikke. Jeg blev en smule nervøs igen. ”Liam?” sagde jeg roligt. Han rynkede panden lidt, før han fortsatte. ”Har du set Lucie før eller sådan noget?” Hans spørgsmål kom ikke bag på mig. Jeg havde nok været ret nem at læse, da jeg så hende før. Alligevel fortalte jeg alt andet end sandheden. ”Nej, hvorfor skulle jeg dog have det?” spurgte jeg og lød en smule overrasket, selvom jeg langtfra var det. Han trak på skuldrende. ”Du så bare meget overrasket ud,” mumlede han kort og kiggede ned i sine hænder. Jeg overvejede at sige noget, men lod være. Det ville bare gå galt. ”Hvor kendte I overhovedet hinandens navne fra?” Jeg så hen Louis, som havde spurgt mig. ”Jeg hørte jer sige hendes navn, da jeg kom ind. Hvorfra hun kender mit fra, ved jeg ikke.” Jeg løj. Igen. Det var ikke rigtig det, jeg havde mest lyst til. Især ikke overfor mine bedste venner. Louis nikkede langsomt og kiggede så ud af vinduet. Der var en lille stilhed i stuen, hvilket ellers var yderst sjældent. ”Okay,” mumlede Liam igen. Vi rettede alle vores opmærksomhed hen mod ham og nikkede. Han så op på os, som om han havde udtænkt en plan. ”Hun får ikke lov til det der. Jeg tvinger hende til at møde jer på nogle tidspunkter.” Hans stemme var en hel del stærkere end før.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til det. Den ene del i mig sagde, at jeg skulle anse det som noget lort, da jeg ikke skulle komme på for dybt vandt med Lucie. Men den anden del sagde så, at jeg skulle være glad for det, da jeg ville kunne komme tættere på hende. ”Gider I det?” spurgte Liam og kiggede roligt rundt, så han kunne se os nikke. ”Selvfølgelig,” sagde Harry. Straks erklærede Louis og Niall sig også enige. Jeg svarede ikke, men kiggede blot ned i gulvet. Jeg kunne ikke helt finde ud af, om det var godt, at jeg var stødt ind i Lucie igen. Det var ikke godt på grund af Liam. Hvis han fandt ud af det, ville han blive rigtig sur. Men på den anden side. Hun var anderledes. Hun var anderledes i forhold til de andre piger, jeg havde været sammen med. Hun afviste mig. Det sad stadigvæk fast i hovedet, som et minde, der ikke ville gå væk. Jeg kunne føle ydmygelsen skylle ind over mig. Ingen afslog mig. Ingen. Det var det, der gjorde hende så pokkers interessant.

 

Secrets ~ One Republic

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...