Bet On It - One Direction (13+)

Et væddemål med falske følelser bliver til ægte.
Lucie på 17 år lever et skævt liv, da hendes forældre beslutter sig for at blive skilt. Hun hænger ud med de forkerte - dem, der ser livet som en leg. Deres liv handler om konsekvenser. Så hvad sker der, når Lucie til en fest får en konsekvens, hvor den mystiske Zayn Malik er indblandet? Hun må under ingen omstændigheder lave noget seksuelt med ham, men med alkohol i blodet tager lysten over, og det ender galt. Uden at fortælle hendes veninder om nattens hændelser, går livet videre, men skilsmissen ødelægger stadigvæk Lucies liv. Derfor beslutter hendes mor, at hun skal bo hos sin moster, hvor blandt andet fætteren, Liam Payne, bor. De to udvikler et godt venskab, men hvad sker der, når noget fuldstændig uventet sker? Nå den mystiske Zayn Malik kommer gående ind ad døren og får øje på Lucie? Og mest af alt, hvad sker der, når veninderne indgår et væddemål, der kan ødelægge alt for Lucie?

1832Likes
1939Kommentarer
298346Visninger
AA

12. One step at a time.

 

ADVARSEL - DETTE KAN VÆRE GRÆNSEOVERSKRIDENDE. 

Lucies synsvinkel

Jeg burde ikke være så kold over for ham, men han irriterede mig. Han skulle ikke blande sig i mit liv. Nok havde jeg fortalt ham, hvor jeg havde været henne, men det var ikke ens betydning med, at han skulle opdrage på mig. Jeg havde et væddemål jeg skulle tage hensyn til, og oven i det havde April givet mig en konsekvens om et handjob. Jeg havde kun taget imod konsekvensen, fordi jeg blev nød til at tænke realistisk. Jeg kunne ikke gå hele vejen med ham uden forspil. Jeg måtte få lysten frem i ham.

”Hvorfor er du egentlig så afvisende? Du har slet ikke talt med mig her til morgen” hans stemme lød spørgende, og det lød til at irriterer ham. Jeg kiggede på ham med et løftet øjenbryn, og et blik jeg vidste, var provokerende. Jeg lod mine øjne hvile i hans, prøvede at få ham til at indse, hvad han havde gjort, men det så ikke ud til han forstod. Jeg rystede kort på hovedet, vendte mig om og skulle til at gå, da han pludselig greb min arm, og hev mig hårdt tilbage, så jeg stod lige foran ham.

Jeg ville vende mig om for at vrisse af ham, men før jeg overhovedet nåde at åbne min mund, blev hans bløde læber presset mod mine. Det kom som et chok. Havde han lige kysset mig? Jeg kunne ikke lade være med at smile, da det var et træk jeg ikke var klar på. Flot Zayn, meget flot. Jeg havde savnet hans læber mod mine. Det føltes så rigtig, og det fik lysten til at stige.

Han udviklede langsomt kysset og trak mig helt ind til sig. Hans kys var ikke grådige, men heller ikke helt uskyldige. Jeg kunne ikke lade være, jeg måtte røre ham, mærke ham. Hans krop var uimodståelig, og det brændte altid under mine hænder. Jeg lod langsomt min hånd glide ned af hans mave, og længere ned. Hans krop stivnede, og jeg kunne mærke han var usikker på det. Jeg vidste det kun var pga. de andre var her, men ikke engang det kunne stoppe mig. Han var ved at trække sig tilbage, men jeg tog hurtigt fat i hans buksekant, og sørgede for, at han ikke kunne flytte sig.

Et fløjt lød bag os, men ingen af os trak os væk. Jeg kunne mærke Zayn smile under kysset, hvilket smittede af. ”De står og kysser ude i gangen” hørte jeg Niall sige højt. Liam mumlede et eller andet, hvilket fik Zayns smil til at stivne. Jeg kunne høre fodskridt, og først der, trak Zayn sig væk. Hans blik fangede mit, inden han satte sine bukser på plads. Jeg kunne ikke lade være med at smile drillende, men det stivnede da jeg så Liam over i døren. Zayn vendte sig langsomt rundt så han ikke spærrede for Liam længere.

Jeg kunne se han var rasende. Han havde sin næve knyttet, og vreden lyste ud af hans øjne. Hans blik hvilede kun på mig, og selvom jeg ikke ville tillade det, så skræmte det mig. Var han virkelig så sur over et kys? Jeg bed mig i læben, hvilket var en virkelig dum ide. Det var et tegn på jeg var nervøs, og Zayn så det. Hans blik lå på mig, han kunne ikke undgå at se det.

Liam tog to skridt hen imod mig, tog fat i min arm og trak mig med. ”Auch!” sagde jeg irriteret og trak min arm tilbage. ”Hvad fanden har du gang i Lucie?” hans stemme var virkelig vred, og han lå lige på kanten til at råbe. Jeg masserede min arm, hvor han havde holdt, det gjorde ondt. Han var virkelig vred. ”Du kan sku da ikke…. Stå og dele mundvand med min bedsteven?” han smækkede døren efter sig, og kiggede vredt på mig. Han irriterede mig virkelig. Hvorfor skulle han ødelægge alt?! ”Hvis det kom dig ved, så skulle jeg nok fortælle dig det” hvæsede jeg af ham. Han tog sig ikke af min tone, men jeg havde efterhånden snakket sådan til ham i et stykke tid.

”Det kan godt være du går inde med en eller anden indre vrede, som du åbenbart synes skal gå ud over alt og alle, men det skal stoppe Lucie” han snakkede højt, og jeg var sikker på de andre drenge kunne høre ham. Vreden boblede inde i mig. ”Du er ikke min far, så bland dig udenom” mumlede jeg surt, hvilket fik ham til at ryste på hovedet. ”Jeg er ked af din far ikke er her for dig Lucie men…” Jeg ville ikke høre mere. Han skulle ikke begynde at snakke om min far. Han skulle slet ikke stå og belære mig, og fortælle hvad fanden jeg skulle, og ikke skulle!

”Du er ikke ked af en skid Liam! Du ved ikke, hvordan det er. Du burde bare lade mig være! Du har ikke ret til at fortælle mig, hvad jeg skal, og ikke skal!” jeg råbte ordene, hvilket kom bag på Liam. ”Når jeg så for en gangs skyld får en lille glæde i mit liv, så skal du ødelægge det! Jeg er ked af han er din bedsteven. Hvis du har så skide meget imod det, så send mig hjem til min sindssyge far, eller hjem til min mor. Jeg er ligeglad! Mit liv er fuckt up i forvejen” ordene fløj ud af munden. Det var slet ikke meningen han skulle have alle de ting at vide. Det var meningen jeg skulle være kold og ligeglad, og vise jeg var ligeglad med mit liv og folk omkring mig. Jeg havde sagt alt for meget.

Jeg skubbede ham væk fra døren og hev den op. Liam mumlede mit navn, men jeg var ligeglad. Drengene stod ude for døren og kiggede skræmt på mig, hvilket de også burde, og jeg ville have elsket det, men lige nu var det for meget.

Zayns synsvinkel:

Der var stille et kort øjeblik, hvor ingen af os sagde noget. Vi stod alle chokeret og kiggede rundt på hinanden. Jeg overvejede stærkt at gå efter Lucie, men lod være. ”Er du okay?” Louis gik hen til Liam og lagde bekymret en arm om ham. Liam rystede på hovedet og så hen på mig, og jeg kunne nemt tyde, at han havde tårer i øjnene. Det gjorde ondt at se ham sådan. ”Kan du ikke gøre et eller andet, inden hun gør noget dumt?” spurgte han lavt. ”Jeg gik alt for langt denne her gang. Du er garanteret den eneste, hun gider at snakke med...” Ordene kom ud med en rystende stemme. Han var langt fra okay. Han havde virkelig fortrudt de ord, som han havde sagt. Jeg nikkede langsomt. ”Jo,” svarede jeg så og vendte mig om.

Jeg gik hen til Lucies værelsesdør og kiggede hen på drengene, inden jeg åbnede døren. De stod og trøstede Liam, og Harry gjorde nik til, at jeg skulle gå derind. Jeg trak ned i dørhåndtaget, så lydløst jeg kunne og gik ind, imens jeg lukkede døren efter mig. Mit blik faldt på Lucie, der sad nede på gulvet og kiggede helt følelsesløs ud i luften.

Lucies synsvinkel:

Jeg vidste han stod der. Jeg kunne se ham ud af øjenkrogen, men jeg orkede ikke at kigge på ham, vrisse af ham eller noget andet. At se Liam så sur, det gjorde mig forfærdelig ked af det. Det var ikke så meget det, at han brugte min far imod mig, for ham var jeg ligeglad med – eller næsten. Men det at han fortalte mig, hvad jeg skulle, og det at han ville have mig til at ændre mig, det blev for meget. Der var en grund til, at jeg var som jeg var.

”Lucie” hans stemme lød ikke dømmende, men derimod fuld af omsorg. Jeg kiggede forvirret op på ham. Jeg havde lige råbt af hans bedsteven, og alligevel stod han der, og havde medlidenhed med mig? ”Er du okay?” han kløede sig i håret, som tegn på, at han ikke vidste, hvad han skulle gøre. Jeg ville nikke, men i stedet blev det til et skuldertræk. Det var ikke mening at lade Zayn vide, at jeg var ked af det. Forfanden da, jeg gjorde alt for mange dumme ting lige nu. Min facade var der kun svagt. Hvorfor forlod den mig? Jeg havde brug for den. Jeg skulle ikke have fortalt Liam så mange ting, og jeg skulle ikke lade Zayn vide jeg var ked af det. Forhelved da.

”Kom” Zayn rakte ud efter min hånd, hvilket kom helt bag på mig. Jeg kiggede forvirret op på ham, og blev modtaget med et smil. ”Det er måske en ide, at komme lidt væk herfra” sagde han og tog min hånd, uden at vente på, at jeg rakte den til ham. Han hev mig op og stå og fjernede en tot hår fra mit ansigt. ”Må vi gerne det?” min stemme var svag, hvilket både Zayn og jeg kunne høre. Han trak på skulderne og lavede en lidt ligeglad grimasse. ”Det bliver vi nød til” sagde han og åbnede døren. Jeg kunne ikke lade være med at smile, men det stivnede hurtigt igen, da alle fire drenge stod og kiggede på Zayn og mig.

”Vi tager ind i byen” sagde Zayn og sendte dem et smil. Jeg kiggede med et koldt blik på Liam, som til min overraskelse, nikkede.  Havde Liam lige sagt ’go for it’? Lige før råbte og skreg han jo af mig, at jeg ikke skulle have noget med Zayn. Folk klager over piger? Wow. Jeg vil aldrig forstå en drengeverden.

Jeg ville spørger Zayn om hvad der foregik, men jeg kunne ikke få mig selv til det. Jeg havde ikke lyst til dele mine frustrationer med ham, det kom ikke ham ved. Desuden, så ville det kede ham. Jeg var kedelig. Mit liv bestod af problemer og en indre vrede, og det var det. Ikke alt det andet, som en normal pige på min alder havde.

***

Der var næsten ingen i byen i dag, eller lige nu. Klokken var kun lidt over elleve, og alle var i skole, hvilket også burde, men jeg orkede ikke.

Det havde lykkedes Zayn, at få mig på andre tanker. Det var en smule rart ikke at skulle drikke sig fuld, for at få den elendige følelse indeni, væk. Men jeg kunne under ingen omstændigheder fortælle det til Zayn, eller nogen andre for den sags skyld. Så godt kendte jeg ham ikke, og jeg var ikke helt sikker på jeg kom til det. Jeg havde et væddemål, og det skulle jeg vinde.

”Hvad med den her?” Zayn holdt en grøn kjole op i hånden. Den så forfærdelig ud, og jeg måtte bide mig i læben, for ikke at grine. Jeg nikkede anerkendende. ”Den står til dine øjne, prøv du bare den” sagde jeg og vendte mig om mod et andet tøj stativ. Et grin kom fra Zayn, og denne gang kunne jeg godt tillade mig, at smile, for han kunne ikke se det.

En hånd lagde sig på min hofte, hvilket fik min krop til at brænde. ”Det var ikke det jeg mente” hans stemme var lige ud for mit øre. Hans ånde mod min hud, sendte en masse signaler rundt i min krop. Jeg måtte anstrenge mig, for ikke at ryste. Jeg drejede langsomt mit hoved, og kiggede lige ind i Zayns brune øjne. De så mørkere ud end de plejede, hvilket fik min mave til at vende sig. Hans krop var lige bag min, og det var lige før det var for meget. Jeg kiggede ned på den kjole jeg havde i hånden, den så ikke helt dum ud. ”Jeg prøver lige den her” sagde jeg og prøvede at få styr over min krop. Et smil jeg ikke brød mig om, gled over Zayns ansigt. Det var et smil der udstrålede hån. Han troede vel ikke, at han havde kontrollen, vel? Hvis det var det han troede, så skulle jeg nok ændre det.

Jeg gik ind i prøverummet og kiggede rundt. Der var spejle over det hele. Jeg trak forhænget fra, og trak min bluse over hovedet. Jeg kiggede mig selv i spejlet og rettede på min pinke BH, som var en anelse for lille, men det var ikke noget man lagde forfærdelig meget mærke til.

Jeg trak mine jeans af, og hoppede i kjolen. Jeg gav et suk fra mig, da den skulle lynes bagpå. Jeg prøvede desperat selv at gøre det, men pludselig slog en tanke mig. Et smil bredte sig om mit ansigt, og mit blik fangede mit eget i spejlet. Jeg vidste Zayn blev tiltrukket af mig. Han havde vist det lidt for mange gange, selvom det nok ikke var meningen.

Jeg trak forhænget fra, og så til min glæde, at Zayn ikke stod forfærdelig langt fra mig. Min mave vendte sig, og jeg kunne mærke, hvordan min puls steg. ”Det er bare en konsekvens” hviskede jeg beroligende til mig selv, inden jeg kaldte på Zayn. Han vendte sig forvirret rundt, og kiggede drillende på mig, da jeg gjorde tegn til han skulle komme. Hvis han vidste, hvad der omlidt ville ske, så ville han slet ikke kigge sådan på mig. Stakkels stakkels Zayn.

”Jeg har brug for din hjælp” mumlede jeg og lod forhænget falde. Hans blik gled ned over mig, inden han fangede mine øjne. Jeg vendte mig langsomt rundt, så han fik alle bevægelser med. Jeg trak med en hånd, mit hår til siden og blottede hele min ryg for ham. Han trådte et skridt ind i prøverummet, og trak forhænget fra. Jeg fulgte alle hans bevægelser i spejlet foran, og jeg kunne nemt se, hvor meget han anstrengte sig. Jeg kunne ikke lade være med at smile, så jeg bed mig hårdt i læben.

Hans kolde hænder, lagde sig på min ryg, hvilket sendte et gys igennem mig. Hans hænder lå mod mit lænd, da han tog fat i lynlåsen. Han lynede den langsomt op, og lod sin hånd ligge på min hofte. Jeg fik øjenkontakt med ham i spejlet, inden jeg vendte mig rundt. Jeg kiggede op på ham og lod hans øjne føre mig væk fra alt andet. Jeg løftede langsomt min ene finger, og lod den glide hen over hans underlæbe, hvilket gav et sæt i hans krop. Selvom det hele bare var forspil, så havde jeg en stor trang til at mærke hans læber mod mine igen.

Hans hånd som lå på min hofte, gled langsomt om på min ryg, og trak mig tættere ind mod sig. Min hånd lagde sig på hans bryst, og tegnede cirkler. Jeg kunne mærke hans mave mod min, da han trak mig helt ind til sig. Et lille smil gled over mine læber, ude at stand til at stoppe det. Han gengældte det og lænede sig hen imod mig. Denne gang kom det ikke som en overraskelse, og lidt efter mærkede jeg hans læber mod mine igen. Knuden i maven sprang, og da hans anden hånd, tog fat om min hofte, skød lysten frem i mig.

Min hånd gled ned af hans bryst og lagde sig på hans hofte. Jeg løftede hans trøje en smule op, hvilket fik ham til at spænde i kroppen. Jeg vidste han prøvede at berolige sig selv, og han gjorde det nu meget godt, indtil min hånd sneg sig ind på hans mave. Mine hænder var kolde mod hans mave, hvilket fik ham til at kysse mig en smule hårdere. Jeg spildte ikke tiden denne gang. Vi havde ikke så meget tid, og jeg ville have det overstået.

Jeg lod min hånd glide hen langs hans mave, og kunne mærke taget om min hofte, stramme sig. Jeg tog med begge hænder fat om hans bælte, og løsnede det. ”Lucie” mumlede han imod mine læber. Jeg tog hurtigt en hånd bag hans nakke, og pressede blidt hans hoved ind mod mit, så han ikke var i stand til at snakke. Med min anden hånd åbnede jeg knapperne og lod min hånd glide ned. Jeg kunne mærke han havde reageret på mine berøringer og mine kys. Det stod klart – jeg kunne mærke det.

Jeg spildte ikke tiden og trak langsomt ud i hans underbukser. ”Lucie” prøvede han igen, men jeg stoppede ikke. Jeg tog ikke ligefrem forsigtigt fat om det. Jeg kunne mærke, hvordan hans krop tydeligt reagerede på det. Jeg bevægede langsomt min hånd frem og tilbage, hvilket fik Zayn til at stønne en smule. Jeg kunne ikke lade være med at smile, da det jeg gjorde, fik Zayn til at reagere på den måde som han gjorde. Han nød det, det var ikke til at tage fejl af.

Zayns synsvinkel:

Det var forkert, det vi stod og lavede. Det vidste jeg udmærket godt, og der gjorde Lucie også. Jeg ville få så meget røv, hvis det blev opdaget. Alligevel kunne jeg ikke tage mig sammen til at flytte mig. Hendes bevægelser, der kørte frem og tilbage fik mig til at stønne, og jeg mine tænder hårdt sammen for ikke at få det til at lyde så højt, som det ellers ville have gjort. Lucie gjorde bevægelserne hurtigere, hvilket fik mit hjerte til at pumpe af sted. Jeg gemte mit hoved i hendes skulder for at gøre mine støn en smule lavere. Hvis jeg ikke havde gjort det, var vi helt sikkert blevet afsløret, og det skulle helst ikke ske.

Jeg kunne mærke, at jeg var tæt på at komme, så jeg skubbede hende lidt væk, og hviskede hende det blidt i øret. Hun begyndte at grine, og tog hurtigt fat om det igen, og satte farten op. Jeg kunne mærke hele min krop spænde, og mit hjerte sad oppe i halsen. Jeg lod hende skubbe mig op ad væggen og lukkede øjnene af nydelse, imens jeg kunne mærke, at nu var det nu. Men lige inden det skete, gav Lucie slip på mig, hvilket jeg spærrede øjnene op over. Hun stod og kiggede på mig med et drillende smil på læben, hvorefter hun tog sit tøj nede på gulvet, vendte rundt og gik ud fra prøverummet. Jeg kiggede lidt efter hende, men fik så rettet på mine bukser. Der var en lille bule fra Lucies værk, så jeg satte dem så løst som jeg nu kunne. Så rev jeg forhænget fra prøverummet op og gik ud. Lucie var ingen steder at se, og det fik mig til at glo som en idiot efter hende. Den lille provokerende følelse steg op i mig. Jeg hadede, at hun havde leget med mig. At hun ikke bare kunne lade os nyde øjeblikket ordentligt. Men jeg vidste også udmærket godt, hvad hun havde gang i. Hun var ikke dum, tværtimod ret klog på det punkt. Det var også det, der gjorde hende så pokkers uimodståelig.

Pludselig blev forhænget til et andet prøverum revet op, og før jeg vidste af det, stod Lucie foran mig. Hun havde sit normale tøj på og stod bare med et drillende smil på læben, imens hun havde et forførende blik i øjnene.

Lucies synsvinkel:

Jeg kunne ikke lade være med at smile, faktisk undslap et lille grin min mund. Zayn lagde hovedet på skrå, og lidt efter gled et opgivende smil hen over hans ansigt. Jeg gik med hurtigere skridt hen forbi ham, slog ham blidt i maven og kiggede ned på bulen i hans bukser. Heldigt for ham, var der ikke særlig mange i byen i dag. Jeg kiggede op på ham, fniste og skulle til at gå, da han hev mig tilbage.

Han lod en finger glide hen langs min hals mens han holdt øjenkontakten. ”Jeg tager min hævn en dag” sagde han roligt og forførende, hvilket fik min krop til at reagere lidt for vildt. ”Måske du først og fremmest skulle holde ro i dit underliv” sagde jeg, så det kun var ham der hørte det. Et grin undslap hans læber og lidt efter rystede han på hovedet. Åh hvor jeg nød det. Jeg elskede at se ham sådan der. Jeg måtte kvæle et grin inden vi gik ud af butikken.

***

Zayn åbnede døren ind til Liams lejlighed. Jeg kunne høre nogle grin, og kunne regne ud, at de var i et godt humør. Zayn lagde en hånd på min skulder, inden han gik hen imod stuen. Jeg fulgte ham med øjnene, inden jeg langsomt tog min jakke af. Mit humør var bedre end det havde været de sidste mange måneder, og det måtte jeg vel takke Zayn for… en eller anden dag.

Jeg gik med langsomme skridt ind i stuen, og nåede lige at høre Harry spørger ind til mig, om hvor jeg var. En irritation gik igennem min krop. Kunne han ikke være ligeglad? Jeg tog en dyb indånding. Jeg ville have lov at nyde den glæde, som jeg havde lukket ude, bare for en gangs skyld, uden noget skulle ødelægge det.

Jeg gik langsomt ind i stuen, og kunne straks mærke alle blikke på mig. Jeg trak ikke en mine da jeg bevægede mig hen til sofaen, og satte mig ved siden af Zayn. Jeg kunne se ud af øjenkrogen, af Niall kiggede på mig. Jeg løftede hovedet og mødte hans øjne. Han sendte mig et stort smil, hvilket umuligt kunne andet end at smitte af. Min mundvig var ved at glide op af, hvilket vidst var nok for Niall. Jeg stoppede mig selv og kiggede rundt på de andre drenge, som var i gang med en eller anden samtale om deres musik.

Jeg sad og slog en finger mod mit lår. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle give mig til, eller hvad jeg havde lyst til. Mine tanker vendte hele tiden tilbage på turen i byen, og især prøverummet. Jeg kiggede hen på Zayn, som løftede sin arm og lagde den på armlænet bag mig. Jeg sendte ham et kort smil, som han hurtigt gengældte, inden han svarede Niall på et eller andet spørgsmål.

”Hvad med dig Lucie?” Nialls stemme trak mig ud af min verden. Jeg gjorde et kast med håret, og kiggede forvirret på ham. Jeg havde ikke hørt hvad han spurgte om, så jeg følte mig en smule dum. ”Hvad er din yndlingssang?” Spørgsmålet kom bag på mig. Faktisk kom det bag på mig, at de alle sad og kiggede afventende på mig. Var de virkelig interesseret i det?

”Em” sagde jeg langsomt og rettede mig op. ”Born to die” Jeg tvang et hurtigt falsk smil op, og hvis jeg ikke tog fejl, så spurgte de alle sammen sig selv, hvad der var gået rigtigt, siden jeg svarede dem uden at vrisse af dem. ”Den er god!” sagde Harry pludselig og begyndte at nynne noget af den. Kendte han den? ”Jeg troede ikke det var sådan noget du lyttede til” sagde jeg og lagde det ene ben over det andet. Mit ene ben stødte ind i Zayn, hvilket gav et sæt i ham. Niall fandt det åbenbart sjovt og begyndte at grine, så Zayn sendte ham en grimasse.

”Jeg hører da alt slags musik” sagde Harry og smilede charmende til mig. Jeg nikkede kort og lod mit blik glide hen på Liam, som sad og smilede. Det irriterede mig, for jeg vidste ikke grunden, men jeg vidste det var noget med mig at gøre. Var det fordi han troede, at han endelig havde fået mig åbnet op? Mit blik var koldt, og min facade faldt langsomt på plads. Liams smil stivnede og han kiggede ned i sit skød. Det var ikke meningen at gøre ham ked af det, men skænderiet fra før optrådte i mit hoved.

Jeg kunne pludselig mærke jeg blev ked af det. Tårerne pressede sig på, hvilket virkelig kom bag på mig. Jeg kunne ikke græde foran andre, sådan havde jeg haft det i flere år! Og nu sad jeg foran fem drenge, og tårerne pressede sig på? Jeg begyndte at ryste. Det var bare ikke rigtigt. ”Hey” mumlede Niall og kiggede på Zayn, som lidt efter lagde en hånd på mit lår.

Jeg undgik hans blik og kiggede ud af vinduet. Der blev pludselig helt stille i stuen. ”Lucie” Zayn havde lagt en arm om min skulder, og lænede sig ind mod mig, for at fange mit blik. Da jeg ikke svarede ham, rejste han sig op og trak mig med. Jeg kiggede ned i jorden og undgik alle de andre drenges blik.

”Hvad sker der?” Zayn lukkede døren bag mig, og forventede åbenbart jeg ville sidde og plapre løs om mine problemer til ham. Det havde jeg måske også lyst til. Jeg var så ond overfor Liam, og han fortjente det slet ikke, men jeg kunne ikke gøre for det. Det irriterede mig, at han var så venlig. Det irriterede mig, at han ikke gav op. Hvorfor spildte han sin tid på mig? Det hang overhovedet ikke sammen, og det gjorde mig irriteret og trist. Jeg ville se Liam glad. Han var min fætter, jeg elskede ham, men jeg ødelagde det selv for ham. Så længe jeg omgik ham, så ville jeg aldrig se ham glad, for jeg var enormt godt til at ødelægge hans humør.

Jeg lukkede øjnene og borede mine negle ind i hånden. ”Jeg har brug for en pause fra Liam” ordene røg ud af munden, og straks åbnede jeg øjnene, for at se Zayns reaktion. I går havde han spurgt mig, om jeg ville se Zayn glad, og jeg havde svaret på en lidt forkert måde, så han troede jeg ville lade Liam have det så dårligt med sig selv.

Hans uforstående blik fik mig til at sukke. ”Selvfølgelig vil jeg se ham glad Zayn. Og han er ikke glad, så længe jeg er omkring ham. Jeg har brug for at komme væk fra ham, så han kan nyde sin dag fuldt ud.” Min stemme var anderledes end før. Faktisk var jeg sikker på, at jeg aldrig havde snakket så roligt til nogen af drengene før, ikke engang Zayn. Min stemme lød skrøbelig, og jeg så sikkert også sådan ud.

Zayn var stille i et stykke tid, inden han gik hen imod mig. ”Tag hjem til mig” sagde han roligt og løftede mit ansigt op med to fingre, så jeg virkelig følte mig skrøbelig. ”Min mor kommer for at spise middag” sagde han langsomt og sendte mig et smil. ”Du kan give Liam fri, uden at han skal være bange for, hvad du laver” 

 

Jordin Sparks ~ One step at a time

--------------------------------------------------------------------------

I må meget gerne like - det ville betyde meget. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...