Bet On It - One Direction (13+)

Et væddemål med falske følelser bliver til ægte.
Lucie på 17 år lever et skævt liv, da hendes forældre beslutter sig for at blive skilt. Hun hænger ud med de forkerte - dem, der ser livet som en leg. Deres liv handler om konsekvenser. Så hvad sker der, når Lucie til en fest får en konsekvens, hvor den mystiske Zayn Malik er indblandet? Hun må under ingen omstændigheder lave noget seksuelt med ham, men med alkohol i blodet tager lysten over, og det ender galt. Uden at fortælle hendes veninder om nattens hændelser, går livet videre, men skilsmissen ødelægger stadigvæk Lucies liv. Derfor beslutter hendes mor, at hun skal bo hos sin moster, hvor blandt andet fætteren, Liam Payne, bor. De to udvikler et godt venskab, men hvad sker der, når noget fuldstændig uventet sker? Nå den mystiske Zayn Malik kommer gående ind ad døren og får øje på Lucie? Og mest af alt, hvad sker der, når veninderne indgår et væddemål, der kan ødelægge alt for Lucie?

1832Likes
1939Kommentarer
296906Visninger
AA

15. Na na na.

 Liams synsvinkel

Jeg kunne ikke skjule det smil, der var bredt ud på mine læber. Ikke nok med at Lucie havde sagt tak til mig, så havde hun også åbnet sig op for mig. Det efterlod en fantastisk følelse i maven at vide, at hun ikke holdte alting hemmeligt for mig mere, men faktisk begyndte at fortælle mig om de ting, hun følte. Jeg kunne ikke beskrive, hvor glad jeg var for det. Bare, at hun endelig stolede på mig. Selvom hun havde tvivlet. Men uanset hvad, kunne hun stole på mig. Inderst inde vidste hun det også godt, men hun var jo nødt til at være helt sikker.

Vi sad og kiggede smilende på hinanden, og jeg kunne se glæden i hendes øjne. Den var endelig ægte, og jeg gjorde mig så ufatteligt godt tilpas. Egentlig gjorde hele situationen mig godt tilpas. Lucie havde åbnet sig op for mig, hun havde vist en ny side af sig, og oveni købet var hun forelsket i Zayn. Jeg havde ikke så meget imod det, da Zayn virkelig havde rettet op på hendes opførsel og var god for hende, så jeg burde egentlig bare takke ham. Men det skulle ikke være nu. Jeg måtte nyde dette her øjeblik.

Der gik et kort øjeblik med smil og glæde, indtil et par høje stemmer kunne høres ude fra gangen. Den ene stemme tilhørte helt klart Zayn, og han lød rimelig oprevet og vred. Jeg så hurtigt hen på Lucie med et forvirret ansigtsudtryk, men hun så bare hen mod døren. Inden jeg nåede at spørge om, hvad der foregik, havde hun rejst sig og efterlod min hånd helt kold og ensom. Hun gik hen til døren og skulle netop lige at trække ned i dørhåndtaget, da døren gik op, og Zayn kom ind med et vredt ansigtsudtryk og nogle kolde øjne, imens der røg regndråber ned fra hans hår og landede på gulvet. Jeg så forvirret på ham, men han kiggede bare på Lucie og udbrød i et surt tonefald, ”hvorfor fanden skred du bare?”

Det gik langsomt op for mig, at Lucie og ham var uvenner. Den måde Lucie var kommet hjem på. Hun havde været ked af det og åbnet sig for mig. Hun var bange for, at Zayn ikke kunne lide hende hundrede procent, som hun var. Det kunne jeg egentlig ikke rigtig forstå, da jeg selv syntes, at hun var en fantastisk person, når man bare kom ind på hende. Måske var det det, der gik Zayn på? At hun ikke ville vise sit personlige jeg.

Jeg kiggede lidt på Zayn, der stadigvæk stod og kiggede surt på Lucie. Hun stod med ryggen til, så jeg kunne ikke rigtig se hendes ansigt, men jeg gættede på, at hun bare stod og stirrede på ham. Det føltes ikke rigtigt at være i rum med dem på dette her tidspunkt, da det var et problem de selv havde starte, og hertil også selv måtte løse. Jeg rejste mig og gik langsomt hen mod døren, hvilket gav mig Zayns opmærksomhed. Jeg nikkede kort til ham og vendte mig om i døren. Jeg nåede lige at se Lucie kigge på mig og nikkede så roligt til hende, hvorefter jeg tog fat i dørhåndtaget og lukkede døren, så de kunne snakke sammen.

Zayns synsvinkel

Lucies stirren gjorde mig så vred indeni. Hvorfor svarede hun mig ikke? Hun var bare skredet fra mig, da jeg talte i telefon, og så gad hun ikke en gang og svare mig på hvorfor. Det kunne godt være, at vi blev uvenner, men det irriterede mig så grænseløst, at hun sagde, at jeg skulle blande mig udenom hendes liv. Jeg syntes selv vel og udmærket, at jeg var blevet en del af det. Og jeg var endelig kommet ind på en del af hendes personlighed. Men ligeså snart der var noget, der gik hende på, blev hun fuldstændig kold og lagde den følelsesløse facade over sig.

Jeg så med hårde øjne på hende og prøvede at lede efter en bestemt følelse i hendes øjne. Men alt hvad jeg fandt var.. ingenting. Lucie, svar nu for fanden da!” sagde jeg højt, nærmest råbte. Men lige nu pissede hun mig virkelig af, og jeg havde ikke ligefrem tænkt mig at lægge skjul på min vrede over for hende – i modsætning til hende kunne jeg godt komme ud med mine følelser. Jeg bed mine tænder hårdt sammen og så direkte ind i hendes grå øjne, der pludseligt fjernede sig fra mine og bevægede sig ned i gulvet. Hendes mund åbnede sig en smule, som om hun ville sige noget, men der kom ikke et ord ud. Det tog mig ikke lang tid at opfatte, at hun var usikker, hvilket undrede mig.

Hendes øjne så pludseligt op på mig og et hårdt blik havde fjernet det usikre, og hun åbnede munden, som om hun skulle til at råbe. Alligevel kom et ord ud, der slet ikke lød nær så stærkt, som hun håbede på. ”Derfor.” Jeg kunne se usikkerheden bane sig op i hendes øjne igen, hvilket erstattede det meste af min vrede med en forvirret følelse. Det lignede hende virkelig at svare så svagt igen. Hun plejede altid at have den kolde facade sat perfekt op og svare så ledt igen, at det bare gjorde ondt indeni. Men lige nu følte jeg ikke, at hun gjorde nogle af delene. Jeg følte bare, at hun var usikker og bange. For hvad vidste jeg ikke, men jeg ville så inderligt gerne have et svar.

”Lucie,” prøvede jeg igen og tog en dyb indånding. ”Fortæl mig hvad der er galt.” Det gik op for mig, hvor bekymret min stemme lød, og jeg vidste ikke helt om det var meningen. Lucie så roligt op på mig, men stadigvæk uden at sige noget. Jeg sendte hende et blik, der fortalte at hun kunne sige det til mig. Jeg viste hende loyaliteten i mine øjne, og jeg tog hendes ene hånd for at give hende et tryg fornemmelse. Hendes hånd føltes kold i min, selvom min hud brændte som altid. Hun så kort ned på vores hænder, men så op på mig igen. Hendes usikre blik slog over på et irriteret et og hun rev sin hånd til sig, hvilket gav mig en forvirret følelse igen. Hvad var der galt?

”Stop med det der,” sagde hun i et bestemt tonefald og kiggede surt på mig. Jeg løftede øjenbrynene forvirret og stirrede bare på hende. Jeg søgte efter hendes blik, men hun kiggede bare væk fra mit. ”Med hvad?” spurgte jeg og lød virkelig blank. Hun så irriteret på mig og slog ud med hænderne. ”Det var ikke meningen, at du skulle få min mave til at opføre sig, som den gør. Det var ikke meningen, at du skulle kunne gøre mig så usikker eller kejtet.” Jeg blev stående og stirrede på hende, da jeg slet ikke fattede det hun stod og sagde. Hvorfor stod hun og sagde alt det til mig? Jeg trådte et skridt tættere på hende for at tage hendes hånd igen, men hun tog bare et tilbage. ”Lucie...” Jeg skulle til at fortsætte min sætning, da hun afbrød mig, ”det var for helvede ikke meningen, at jeg skulle blive forelsket i dig.” Ordene ramte mig som en bombe, og jeg stod chokeret og kiggede på hende. Var hun forelsket? I mig? Zayn Malik?

Jeg kunne ikke beskrive den fantastiske følelse, der landede i min krop. Al den vrede som havde været i min krop for nogle minutter siden, var fuldstændig væk. Lucie var forelsket i mig. Jeg vidste godt, at hun følte noget for mig, men at hun var direkte forelsket i mig, kom faktisk en smule bag på mig. Vi havde kendt hinanden i knap to uger, og var allerede forelsket i hinanden. Jeg var ikke ligefrem den person, der bare lige pludselig blev forelsket i en pige. Men der var noget anderledes over denne her forelskelse. Den var noget særligt. Lucie var bare idet hele taget noget særligt. Bare den påvirkning hun havde på mig. Hvordan hun fik mig til at føle – jeg kunne ikke beskrive, hvor fantastisk det var at vide, at jeg også havde den påvirkning på hende. Det gav mig bare svaret på, at vores følelser for hinanden var ægte – hundrede procent ægte.

Jeg kiggede indtrængende på hende og var ved at smile, men hendes blik fandt hurtigt gulvet, og jeg kunne mærke hendes usikkerhed tage over igen. Det gav et lille ryk i mundvigen at vide, at jeg gjorde hende usikker. Jeg tog et skridt hen mod hende, og denne gang blev hun stående. Jeg tog langsomt hendes ene hånd og flettede hendes fingre ind i mine, hvilket fik hende til at se op mig.

”Hvorfor var det ikke meningen?” spurgte jeg langsomt. Hun stirrede lidt ind i mine øjne, før hun bare rystede på hovedet og kiggede hen mod vinduet. Jeg holdt blikket på hende, imens jeg overvejede at spørge igen. Men jeg lod være, da jeg tænkte på det, hun lige havde sagt. Hun havde tydeligvis ikke været rigtig forelsket før. Et lille smil passerede mine læber. Jeg klemte Lucies hånd lidt og vendte hendes ansigt hen mod mig med min pegefinger på den anden hånd. Hun så roligt på mig, og det så ud som om, at jeg havde fået hende beroliget lidt. Jeg fjernede noget af hendes hår, der gled ned i øjnene på hende og smilede så varmt til hende. ”Vi skal nok få det til at fungere.” Jeg lagde min hånd på hendes kind og aede den roligt. Efter lidt tid gled et lille smil frem på hendes læber, og det lignede, at hun ikke ligefrem kunne skjule det. Jeg lænede mig frem mod hende, og lod mine læber føre os sammen i et fantastisk kys. Min krop reagerede som den plejede – sindssygt. Der var ingen tvivl om, at Lucie var den eneste pige, der nogen sinde havde fået mig til at reagere sådan her. Hun gjorde mig helt rundt på gulvet. Inderst inde forstod jeg det ikke selv.

Jeg skulle til at udvikle kysset lidt, da en høj ringetone pludselig lød, og Lucie trak sig fra mig. Et let suk undslap min læber, imens hun slap min hånd og gik hen til sengen, hvor hendes telefon lå og vibrerede, imens den sang. Jeg studerede hende godt og grundigt, imens hun tog telefonen op i hånden og så på skærmen. Hendes tommelfinger kørte lidt frem og tilbage på tastaturet, imens hun stirrede en smule nervøst på skærmen med en lille rynke i panden. Jeg løftede øjenbrynene en smule, da det virkede en smule underligt. Lucie så lidt efter op på og smilede undskyldende. ”jeg bliver lige nødt til at tage den her....” Jeg nikkede kort og ville gerne spørge om, hvem det var, men hun ventede på, at jeg gik, så jeg vendte mig om og lod mine ben føre mig hen til døren og ud af den. Det sidste jeg lige nåede at høre, var et ”hvad er det April?”. Jeg lukkede døren til hendes værelse, og gik ind mod stuen stadigvæk med en undrende mine.

Lucies synsvinkel

Jeg havde lige åbnet døren ind til Aprils lejlighed, da jeg hørte hende kalde på mig. Jeg sukkede. Det havde bare af at være vigtigt. Hun burde vide, hvad hun havde afbrudt, og så alligevel ikke. Jeg havde ikke lyst til hun skulle kende Zayn. Jeg ville have ham for mig selv, og nu når han endelig kendte de følelser, som havde været så svære at få ud, så skulle jeg ikke miste ham igen.

”Jeg er herude” råbte hun og skubbede til et eller andet, som larmede. Jeg fulgte lyden og gik ud i køkkenet, hvor hun sad og røg. ”Yo girl!” sagde hun glad og drak noget mere af den blanding hun havde lavet. Hun var vidst i et godt humør.

”Hvad så?” min stemme lød træt, hvilket fik hende til at løfte det ene øjenbryn. ”Jeg har ikke set dig længe, og du virker så ligeglad?” hun lavede et sadface, men jeg var ligeglad. ”April, jeg har andre ting at tage mig til. Hvad er der?” Jeg satte mig hen ved siden af hende, hvilket fik hende til at klappe i hænderne. ”Har du travlt med Zayn?” hendes tonefald var drillende, og lidt efter skubbede hun et blad hen til mig, hvor Zayn og jeg var på forsiden. En klump formede sig i halsen, og før jeg var klar til at snakke, måtte jeg synke den.

”Så, har i gjort det?” Hendes stemme lød endnu mere drillende end før. ”Selvfølgelig har i det!” Hun svarede på mine vegne og slog mig på skulderen. ”Hvor er det vildt, at du har scoret en verdensberømt popstjerne! Endda en overlækker en” hun grinede højt, mens jeg bare sad og smilede en smule. Jeg var egentlig ret ligeglad med, hvad hun synes. Jeg ville gerne hjem igen. Jeg følte mig ikke tryk her.

”April, hvad er så vigtig, at vi ikke kan tage den over mobilen?” min stemme lød opgivende. ”Okay rolig nu tiger” hun slog en hånlig latter op, som førhen skræmte mig, men lige nu var jeg virkelig ligeglad. ”Jeg har en ny konsekvens til dig” hun smilede lumsk og tændte en ny smøg. Et sug gik igennem min krop. En ny konsekvens? Det kunne umuligt tyde godt det her. Jeg pillede nervøst ved mit hår, og prøvede at holde min kolde facade.

”Okay” sagde jeg koldt og stirrede på hende. ”Skal du slet ikke spørge, hvad det er?” hun lænede sig ind over bordet, men jeg rystede bare afvisende på hovedet. Jeg ville bare have det her overstået. ”Så siger jeg det altså bare” sagde hun efter noget tid. Jeg nikkede langsomt og gjorde mine læber våde.

”Du skal fortælle om dig og Zayns sexliv” Et stort smil bredte sig om hendes læber, som om hun nød sin konsekvens. ”Live” sluttede hun af og tog sin mobil hen til sig. Jeg spærrede øjnene op. Det kunne hun ikke mene? Jeg rystede hurtigt på hovedet, uden at tænke over konsekvenserne ved det. April sukkede.

”Du kan ikke afvise konsekvenser. Du skal tage dem Lucie” hun snakkede langsomt så jeg umuligt kunne andet, end at forstå det. Jeg rystede igen på hovedet. Jeg ville på ingen måde snakke om vores sexliv live! Hvad fanden tænkte hun på?

Hun gav et vris fra sig. ”Du er selv uden om det Lucie. Du bliver nødt til det, og når du har gjort det, så fortæl hvor dårligt det var, og gør det forbi med ham” sagde hun surt og rejste sig op. Jeg bed mig i læben for ikke at råbe. Det var ikke til at forstå. Hendes konsekvens var latterlig! Det var som om hun havde planlagt det her i lidt for lang tid.

”Nej” sagde jeg koldt og rejste mig. ”Jeg gør det ikke” April kom hurtigt hen til mig. ”Er du forelsket i ham?” hun så mig seriøs i øjnene, og jeg vidste jeg ikke kunne skjule det. April begyndte at grine højt. ”Så det er ham du skrotter mig for?” hun gik truende tættere på mig. Jeg vidste jeg måtte gå, inden jeg gjorde noget jeg hurtigt ville komme til at fortryde.

”April, jeg gør det ikke. Find en anden at dyrk de konsekvenser med! Du er syg i hovedet” sagde jeg surt og skubbede til hende, for at fortsætte hen mod døren. Troede hun ærligtalt jeg var dum? ”Du kommer til at fortryde det der Lucie” sagde hun højt og kom ud i gangen, hvor jeg stod.

”Siger du nej og går, så er du ude af gruppen.” Hun stirrede følelsesløs på mig, men jeg var ligeglad. Jeg havde kendt Zayn i 2 uger, men han betød allerede langt mere end April nogensinde havde gjort. ”Så meld mig ud af gruppen” sagde jeg surt, selvom det var en stor lettelse i sig selv. Aldrig havde jeg troet, at jeg skulle sige de ord.

”Du ved ikke hvad du har gjort” sagde hun koldt. ”Du skrotter mig for en fucking popstjerne! Du tager ham kun fordi han er berømt” råbte hun ud af døren, hvilket fik mig til at vende mig om. ”Jeg skrotter dig til fordel for en jeg holder af!” mine ord var kolde, og jeg vidste April ikke fandt sig i det. Jeg havde lige fortalt hende, at hun aldrig havde betydet noget for mig. Det var rart, jeg elskede denne følelse, men jeg vidste der var konsekvenser ved det. Men jeg var villig til at tage dem. For Liam, og for Zayn – og drengene. Jeg gjorde det for dem.

Na Na Na ~ One Direction

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...