Bet On It - One Direction (13+)

Et væddemål med falske følelser bliver til ægte.
Lucie på 17 år lever et skævt liv, da hendes forældre beslutter sig for at blive skilt. Hun hænger ud med de forkerte - dem, der ser livet som en leg. Deres liv handler om konsekvenser. Så hvad sker der, når Lucie til en fest får en konsekvens, hvor den mystiske Zayn Malik er indblandet? Hun må under ingen omstændigheder lave noget seksuelt med ham, men med alkohol i blodet tager lysten over, og det ender galt. Uden at fortælle hendes veninder om nattens hændelser, går livet videre, men skilsmissen ødelægger stadigvæk Lucies liv. Derfor beslutter hendes mor, at hun skal bo hos sin moster, hvor blandt andet fætteren, Liam Payne, bor. De to udvikler et godt venskab, men hvad sker der, når noget fuldstændig uventet sker? Nå den mystiske Zayn Malik kommer gående ind ad døren og får øje på Lucie? Og mest af alt, hvad sker der, når veninderne indgår et væddemål, der kan ødelægge alt for Lucie?

1834Likes
1939Kommentarer
299695Visninger
AA

19. I don't believe you.

 

Zayns synsvinkel

Den følgende uge var et helvede. Jeg lavede ligeud sagt ikke en skid. Ikke andet end at sidde foran fjernsynet hjemme i min stue med et udtryksløst ansigt. Det var ikke en gang fordi jeg så det, som fjernsynet viste. Jeg havde bare brug for at tænke. Tænkte på Lucie. Tænke på hendes spil. Tænke på alle hendes ord, som hun havde sagt. Tænke på, at det hele bare var fake.

Jeg burde i virkeligheden bare være pisse sur og lægge alle følelserne bag mig, men de ville ikke forsvinde. Hver gang jeg bare lavede noget, der mindede om hende, blev jeg i trist humør og kunne ikke finde den sure mine frem. Den var der. Den brændte rundt inde i min krop, og den ville ikke gå væk. Men på en måde var den erstattet af en trist følelse, der bare lige nu ødelagde hele min hverdag.

Liam havde flere gange forsøgt at få mig god igen, men jeg havde fortalt ham, at han bare skulle give mig lidt tid. Det forstod han heldigvis, hvilket jeg var rigtig glad for. Han var en virkelig god ven, når det gjaldt det, og han støttede mig hundrede procent op. Drengene havde også op til flere gange været forbi mig for at muntre mig op og få mig til at tænke på noget andet. Jeg satte virkelig pris på det, men nogle gange var det også bare rart at sidde og tænke over alle tingene for sig selv. Det havde jeg heldigvis også haft  mulighed til, og jeg havde bestemt mig for, at jeg var nødt til at komme lidt videre, selvom Lucie stadigvæk sad i mine tanker.

Danielle holdt fest i aften, og jeg skulle selvfølelig med. Måske drikke igennem og for en gangs skyld tænke på alt andet end Lucie. Det ville være en befrielse fra min side af. Og nok også drengenes. De kunne nok bruge noget af den friske og muntre Zayn igen.

Jeg stod foran spejlet og skævede lidt til spejlbilledet. Det måtte være fint nok. Jeg havde bare et par almindelige jeans på og så en trøje. Mit hår sad som det plejede. Jeg så på uret, der hang på mit håndled. Der var stadigvæk ti minutter til Harry, Louis og Niall ville komme og hente mig. Jeg gik ud og tog et par sko på, og så slukkede jeg for al lyset i lejligheden og forsvandt ud ad døren og ned på fortorvet, så jeg kunne ryge en gang, inden de kom.

*

Da vi ankom til festen, var der ikke så mange endnu. Jeg gik rundt og hilste på folk og fik hurtigt fat på en drink. Louis havde skævet lidt til min drink, da jeg tog den, men jeg havde forsikret ham, at det ikke kom til at gå som sidst. Jeg var chokeret, da drengene havde fortalt mig, hvordan jeg havde været. Jeg husker ikke meget af det på grund af alkoholen, men jeg det kom faktisk bag på mig, at jeg havde opført mig på den måde. Det kom egentlig bare bag på mig, at jeg gik ind og drak mig direkte fuld. Jeg burde have vidst, at det ikke ville føre til noget godt.

Jeg kiggede rundt for at se, hvordan det stod til herinde, men fortrød straks, da jeg så en velkendt person træde ind ad døren med Liam efter sig. Et smil, som havde siddet på læberne, forsvandt straks og jeg rejste mig op fra den sofa, jeg sad i. ”Hvad skal du?” spurgte Niall og holdt en arm foran mig. Jeg så tilbage på ham og sendte ham et svagt smil. ”Bare ud og ryge.” Han løftede øjenbrynene og så hen mod døren, hvorefter han sendte mig et forstående blik. Han fjernede armen, og jeg gik med hastige skridt udenfor og hen ved en mur for lige at slappe lidt af, inden jeg ville gå ind igen. Jeg trak min pakke med cigaretter op ad lommen og tog en op til min mund, som jeg satte ild til.

Jeg lukkede øjnene kort og prøvede at få hendes udseende ud af mit hoved. Det blev bare ved med at sidde på mine nethinder, hvilket irriterede mig. Hvorfor havde hun den utrolige effekt på mig? Og hvorfor kunne jeg dog ikke bare glemme mine følelser for hende? Jeg havde så inderligt lyst til at pakke alle mine følelser ind og smide dem af helvedes til, men jeg kunne bare ikke.

”Er du okay?” sagde en stemme pludseligt, hvilket fik mig til at åbne øjnene. En sorthåret pige, der var iført en meget afslørende kjole, stod lige foran mig med et bekymret ansigtsudtryk udtryk. Jeg smilede skævt og nikkede. Hun smilede og tog en smøg op fra en pakke, som hun stak i munden. ”Har du noget ild?” spurgte hun og så med et forførende blik på mig. Jeg sank en lille klump, der sad i halsen, da det her mindede mig alt for meget om Lucie. Jeg havde så inderligt lyst til at gå ind og råbe af hende. Hvorfor gjorde hun alt det her imod mig?

Jeg fandt min lighter frem og satte ild til pigens cigaret. Hun lænede sig væk fra mig, og jeg studerede hende kort. Hun så rimelig bekendt ud, men jeg kunne ikke placere, hvor jeg skulle have mødt hende før. Hun kiggede med et lille smil, og der gik det hele op for mig. ”Hov, er du ikke..” ”April, jo,” afbrød hun og smilede større. Jeg kunne mærke den lille vrede skylle op i mig igen, og kiggede derfor væk fra hende. Vreden jeg ellers havde erstattet med tristhed. Den var kommet tilbage.

Jeg bed tænderne sammen og overbeviste mig selv om, at April jo egentlig bare gjorde mig en tjeneste. Hun afslørede Lucie for mig, hvilket jeg egentlig bare burde være glad for. Desuden sagde hun også, at hun ikke forstod, hvordan Lucie kunne gøre alt det her imod hende. Det betød vel bare, at hun tænkte mere på andres følelser end at lege med dem. Hun måtte være god nok.

”Hey, er du okay?” spurgte April igen, og jeg kunne mærke en bekymret hånd på min skulder.

Jeg håbede inderligt, at jeg ville føle den brændende fornemmelse, som Lucie gav mig, da jeg savnede den, men alt jeg følte var... ingenting. Der var intet specielt over den. Med et lille suk så jeg tilbage på hende og smilede svagt. ”Ja.” Hun nikkede og fjernede så sin hånd. Jeg tog et sug af cigaretten og pustede røg ud i den kølige luft.

”Så, hvordan er det at være Zayn Malik fra One Direction?” sagde April og gjorde et lille vift med armene, som fik mig til at smile. Jeg trak på skuldrende. ”Det er godt, men der kommer nemt ryger og sådan,” svarede jeg og smilede skævt. Hun så interesseret på mig og tog et sug af sin smøg. ”Som hvad?” Jeg grinede kort, smed mit skod på jorden og gav hende mit bedste eksempel, ”at jeg er bøsse.” Hun begyndte at grine højlydt, hvilket jeg smilede af, selvom jeg fandt latteren ret falsk, men det var vel bare hendes måde at grine på.

Hun stoppede sit grin og støttede kort sin hånd på min skulder, imens hun smed sit skod på jorden. Jeg smilede lidt og fjernede så mit blik og så rundt, da jeg så en person, som jeg ikke havde lyst til at se. Hvad lavede hun her?!

Jeg vidste ikke rigtig, hvordan jeg skulle reagere og fangede ufrivilligt hendes blik. Inden jeg nåede at aflæse hendes blik, kiggede hun over på April, som hun til min store overraskelse begyndte at råbe vredt af, ”hvad fanden har du gang i?!” Før jeg kunne nå at bryde ind, trådte Lucie frem og gav April et ordentligt skub, så der lød et gisp. Jeg kiggede hurtigt rundt for at søge hjælp hos en af drengene, da de kendte til Lucies tilstand, og opdagede at folk begyndte kigge hen på os.

”Først smadrer du mit forhold til ham, for at sætte dig selv i et godt lys, og så står du kraftedeme og flirter med ham?” Lucies stemme tiltrak min opmærksomhed, og jeg kiggede hurtigt på hende igen, og så at hun igen skubbede til April. Jeg prøvede at tage et skridt frem, men April var trådt frem mod Lucie, hvilket gjorde det en smule umuligt for mig at afbryde. Jeg blev en smule vred, og lod følelserne tage en smule overhånd. Hvorfor fanden skulle hun komme her og ødelægge min aften? Syntes hun måske ikke selv, at hun havde ødelagt nok?

”Søde Lucie,” begyndte hun med en lidt snobbet stemme og rettede på sin kjole. ”Hvis nogen smadrede jeres forhold, så var det dig.” April så hen på mig og smilede flirtende, men jeg ignorerede hende og så hen på Lucie, der så rasende på hende.

”Hold din fucking kæft!” skreg hun ind i hendes hoved, og inden jeg var klog nok til at bryde ind, gav hun April en lussing. ”Lucie!” blev der råbt fra Liam henne i mængden af publikummet. Jeg nåede kort at kigge derhen, før Lucie var blevet skubbet af April. Hun slog ud efter April og ramte hende, så hun faldt på jorden med et skrig. ”Hold dig fra ham!” skreg hun igen og skulle til at slå April igen, men jeg var hurtigt henne ved hende og tog fat om hendes liv, så det ikke skete. ”Lucie, for helvede!” sagde jeg vredt og gjorde alt for ikke at råbe af hende. Hvad fanden havde hun gang i?!

”Slip mig!” råbte hun og prøvede at komme fri af mit greb, men jeg var stærkere end hende, og det vidste hun udmærket godt. Hun gjorde sådan, så hun stod front med April, der var kommet på benene igen med hjælp fra Liam, der holdte om hende. Hun kiggede truende på Lucie og løftede sin finger. ”Bare vent Lucie! Bare vent din kælling!” Liam slap grebet om hende og så mindst ligeså overrasket på hende, som jeg. Men hun vendte sig bare om og skred ud mod udgangen, imens hun havde en del folks blikke i ryggen.

Min vrede overtog igen, og jeg kunne høre Lucie råbe endnu en gang af mig, ”slip mig!” Hun begyndte at slå ud efter mig, men jeg tog hårdt fat i hendes arme og trak hende med hen til hjørnet af muren, hvor folk ikke kunne se os. Jeg kunne mærke, hvor sur jeg blev, da jeg stod og kiggede på hende. Hun havde lige ødelagt hele min aften. Ikke nok med, at hun havde knust mit hjerte, været grunden til, at jeg havde siddet hjemme i en uge, så skulle hun da også lige ødelægge den aften, hvor jeg endelig var kommet lidt ovenpå igen. Jeg var så vred over det!

”Lucie, kig på mig,” kommanderede jeg hårdt og vendte på, at hun så på mig, men hun kiggede bare væk fra mig. Jeg kunne mærke irritationen i mine hænder og greb derfor ud efter hendes kæbe, så jeg fik vendt hendes ansigt mod mit. Jeg borede mine øjne hårdt ind i hendes og åbnede munden, ”hvad fanden har du gang i?” spurgte jeg og beherskede min stemme for ikke at råbe vredt. Hun så surt på mig og slog min hånd væk, så jeg ikke holdt om hendes kæbe mere.

”Hvordan kunne du stå og flirte med hende, der ødelagde vores forhold?!” Hun lød vred og skuffet, men det ragede mig ikke en skid. Det var hendes egen skyld. ”Lucie, det var dig, der ødelagde det.” Min stemme var kold og hård, og jeg vidste, at den skræmte hende. Men jeg var fuldstændig ligeglad. Hun var selv udenom det.

Efter lidt tid, kiggede hendes skuffede øjne hårdt på mig, så hårdt, at det faktisk skræmte mig. Hun havde aldrig set sådan på mig før. Jeg gad virkelig godt at vide, hvad der kørte rundt inde i hendes hjerne lige nu. Hun trådte et skridt tilbage for at se ordentligt på mig. ”Alt fra din side var sgu da også bare falskt, du er allerede i gang med en ny efter en uge!” Jeg kunne mærke den ellers så kontrollerede vrede gå over gevind og trådte et skridt tættere på hende. ”Hvad fanden snakker du om?!” råbte jeg vredt og slog ud med armene.

”Hvorfor kunne du ikke bare lade mig forklare?” Hun besvarede ikke mit spørgsmål, hvilket gjorde mig endnu vredere. Og det lorte spørgsmål hun lige stillede mig! Hvad fanden var det for et?! Hun vidste sgu da, at jeg havde følelser for hende! Og jeg var ikke ovre hende, nej. Langt fra!

Hun provokerede mig fuldstændig, og jeg kunne mærke, at jeg var på randen til at gå amok. Alkohol og vrede var ikke en god blanding. Jeg trådte et skridt frem og skulle til at råbe af hende, da et par hænder blev placeret på min brystkasse og skubbede mig hårdt væk fra Lucie, så jeg røg en smule ind i muren. Jeg så hurtigt på personen, der havde gjort det - Louis. Han sendte mig et blik, der sagde nej, men jeg ignorerede ham og trådte tæt på Lucie igen.

”Lucie, bare bland dig udenom mit fucking liv! Du har gjort nok,” sagde jeg en smule truende. Hun stod lidt og gloede på mig med et tamt blik i øjnene, hvorefter hendes øjne igen blev hårde og isende. ”Hvis du for en gangs skyld gad, at stoppe med at have så PISSE ondt af dig selv, og rent faktisk høre min forklaring, så kunne det være du kunne fatte bare lidt af det! Men selvfølgelig gider du ikke det. Bare fuck dig, Zayn!”

Og med de ord vendte hun sig om og skred sin vej. Jeg blev stående og så lidt efter hende, imens ordene lige skulle trænge igennem. Hvad fuck mente hun med det?! Det kunne godt være, at jeg ikke gad, at lade hende forklare, men hun var fandeme selv skyld i det! Jeg havde hørt nok fra hende! Og jeg havde ikke brug for at høre endnu en gang, at hun bare legede med mine følelser.

Jeg rystede på hovedet af vrede og gik hurtigt efter hende, men Louis var hurtigt til at holde mig tilbage. ”Zayn, lad nu være,” bad han, men jeg kæmpede bare imod. ”Louis, slip mig, jeg skal bare tale med hende!” Jeg skubbede til ham, så han røg lidt tilbage.

”Zayn, drop det! Der kommer ikke noget godt ud af det.” Jeg ignorerede ham og kæmpede bare imod, da jeg så, at Danny og Ant kom løbende hen mod os. Og selvfølelig var det for at give Louis en hjælpende hånd. Jeg sukkede højlydt af dem og fik lyst til at råbe. Men min stemme ville ikke op igennem min hals. Jeg prøvede igen at skubbe, men mine kræfter var ikke ligefrem noget, at juble over. Jeg var for optaget til at kigge på Lucie, der forsvandt mod udgangen, imens hende ord stadigvæk sad i mine øre.

I don't believe you ~ Pink 

---------------------------------------------------------------------

Hejsa! :-D Eftersom Iza er på ferie, så synes jeg hun skulle komme hjem til nogle kommentar, så det ikke er helt stille! :D Derfor vil jeg gerne bede jer om, at måske bruge 2 minutter eller mindre, på at skrive, hvad I synes om hele historien. Thank u! OG TUSIND tak for alle de likes. Wow. :-O 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...