En forelsket Draco under Den Magiske Trekamp

Harry Potter og co. er startet på deres fjerde år på Hogwarts og glæder sig til den store hemmelige begivenhed der skal løbe af staben i løbet af året. Til trods for at det egentligt er en hemmelighed, ved enkelte elever som f.eks. Draco Malfoy godt hvad der skal ske.
Men selv for Draco sker der nogle overraskelser...

12Likes
10Kommentarer
1456Visninger
AA

2. Udtrækningen

Draco sad ved Slytherinbordet sammen med sine medkollegianere og, for anden gang, en håndfuld elever fra Drumstramg. Ligesom alle andre i Storsalen var hans blik vendt mod Dumbledore og Flammernes Pokal. De blå flammer lyste strålende klart i den halvmørke sal og da flammerne pludselig blev røde og gnistrende, gispede alle. En sodsværtet seddel blev skudt ud af flammerne og Dumbledore greb det behændigt og læste af fra flamernes skær, der igen var blevet blåt, "Dumstrangs turneringsdeltager, bliver Viktor Krum."
Draco klappede sammen med de andre elever, mens han fulgte Viktors gang gennem salen. Han var overrasket over at en med så meget behændighed i luften, kunne virke så klodset og ludende på jorden. Draco tænkte med længsel på Krums' fremragende præstation til Verdensmesterskaberne. Han ville ønske at han fløj ligeså godt, så ville han måske endelig høste anerkendelse og kærlighed fra...
I det samme blev Dracos tanker afbrudt af at flammerne endnu engang blev røde og skød en seddel ud. Igen læste Dumbledore op fra det blå flammeskær, "Beauxbatons' turneringsdeltager, er Fleur Delacour!"
Igen jublede Draco med sammen med resten af salen. Modsat hvad mange troede, indeholdt slangerne faktisk et gran af høflighed. Da der igen var blevet stille af Fleur var gået ud til Krum, var spændingen på sit højeste. Den nærmest knitrede blandt de mange elever, specielt Hogwarts' elever sad som på nåle. Draco vidste at alle Slytherin elever på 17 år havde puttet deres navn i Pokalen. Det ville han også selv have gjort, hvis han havde været gammel nok. Eller bare hvis den åndssvage cirkel ikke havde været der.
Endelig blev Pokalens flammer røde for tredje gang og Draco holdt vejret, mens Dumbledore læste op, "Hogwarts' turnerings deltager, er Cedric Diggory!" Larmen var øredøvende mens Cedric rejste sig og gik ud. Hele grævlingebordet havde rejst sig og trampede støjende i gulvet. Da de endelig blev stille igen, begyndte Dumbledore atter at tale, "Fremragende! Vi har nu vores tre deltagere. Jeg er sikker på, at jeg kan stole på, at I alle, inklusive de resterende elever fra Durmstrang og Beauxbstons, vil give jeres repræsentanter al den støtte, I kan mønstre. Ved at opmuntre jeres deltagere, vil I udvise virkelig..."
I samme øjeblik som Dumbledore tav, så Draco at flammerne endnu en gang blev røde og ligesom resten af forsamlingen, så han lamslået til, mens Dumbledore mekanisk greb papirstumpen og stumt gloede på den i hvad der føltes som en evighed.
Men da han endelig åbnede munden, ville Draco ønske at han ikke havde gjort det. Da Dumbledore sade de to ord, føltes det som om Dracos hjerte ville briste i tusinde af stykker og et skrig rungede i hans indre, "Harry Potter."
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...