den eneste anden

pigen Clara vågner, om natten, op til en overraskelse. Harry er i hendes seng!
men hun har jo allerede en kæreste, Niall, som hun elsker højt. De ting der sker den nat, ændre alt i hendes liv. Det værste der kunne ske var hvis Niall fandt ud af det.


8Likes
9Kommentarer
1734Visninger
AA

3. Nialls synsvinkel

undskyld at det tog lidt tid før jeg fik udgivet det næste kapitel, men her er det, og jeg håber at i kan li' det:-)

 

Jeg havde virkelig glædet mig til at komme hjem til Clara. Hun var det første jeg tænkte på, da jeg satte mig ind i bilen for at køre hjem. jeg ville bare ind og give hende et stort vådt kys på munden, kramme hende, og kigge hende dybt i øjnene, mens jeg fortæller hende hvor meget jeg elsker hende.

Der var helt mørkt i huset, så jeg gættede på at alle drengene og Clara var gået i seng. Trapperne op til mig og Claras værelse knirkede, så jeg prøvede at gå så forsigtigt så muligt, så jeg ikke vækkede de andre. mine føder krøllede sig sammen og listede hen over det mørke gulv, og hen mod døren, som mærkeligt nok var på klem. Da jeg var henne ved døren, kunne jeg høre nogle underlige skramle lyde. Jeg tænkte at det nok var fordi Clara havde hørt mig komme hjem, og var derfor vågnet. Jeg åbnede døren lidt mere, og så skyggerne på gulvet, som var blevet formet i fuldmånens skær. Mine øjne søgte efter noget mistænksomt, men kunne ikke finde noget, så jeg åbnede døren helt op, og der lå Clara under dynen og sov. Jeg pustede lettet ud, og gik hen mod hende. ”Clara?” hviskede jeg, og rørte hendes ben, for enden af sengen.

 Pludselig kom der et bump fra hjørnet af værelset, og mit hoved drejede øjeblikkeligt mod lyden. Bag reolen på værelset, stod der en skikkelse, og da jeg kom nærmere genkendte jeg det krøllede hår. ”Harry?! Hvad laver du herinde?” sagde jeg i en overrasket tone. Han viste sig frem fra reolen. ”ikke noget..” sagde han med et undvigende blik, og det var tydeligt at mærke at han skjulte et eller andet. ”hvorfor stod du og gemte dig bag reolen?” han kløede sig undvigende i håret, og trak lidt på læben. Han gik langs væggen, og prøvede at komme ud af døren, med mit nedstirrende blik på ham. Døren lukkede lydløst i, efter Harry var gået. Jeg kunne slet ikke finde ud af hvad der foregik, og besluttede bare at ignorere det. Mit blik gik igen hen på Clara, som så ud til ikke at være vågnet af det der lige var sket. Jeg gik hen til sengen, og kravlede op til hende, fra fodenden, og lagde mig så ved siden af hende. Mine arme tog fat rundt om hende, og trak hende tættere ind mod mig. jeg havde savnet hende hele dagen, og det var lige det jeg havde brug for. Bare at ligge og kramme hende. Hendes hår duftede dejligt, og jeg gemte mit hoved helt ind i hendes hår. Jeg hørte pludselig et snøft komme fra hende. ”Clara?” sagde jeg, og løftede mit hoved lidt op, så jeg kunne kigge ned på hende. ”ja?” hun snøftede igen, og jeg fangede hendes øjne, fra siden. De var fulde af tåre. ”hvad er der Clara?” jeg satte mig op i sengen, og agede hende på siden. ”er det noget med Harry!?” brød det ud af min mund, da jeg kom i tanke om hvad der lige var sket. Hun rullede rundt, så hun lå og kiggede op på mig. der var tåre i hele hendes ansigt, og hendes øjne var helt røde. ”undskyld Niall” hviskede hun, og greb ud efter min hånd. Jeg kunne se i hendes øjne at der var noget der plagede hende utrolig meget. ”hvorfor?” hun lukkede sine tåre fyldte øjne, og snøftede en sidste gang. En tanke strøg igennem mit hoved, en tanke som gjorde mig meget bange, og jeg greb ud efter hendes skulder, da tanken begyndte at tage overhånd i mit hoved. ”hvorfor?! Hvad er der sket?!” råbte jeg næsten. Hun gled op ved siden af mig, og kiggede mig i øjnene. ”jeg vil ikke fortælle det, før du fortæller mig noget…” sagde hun. Hun lagde sit hoved på min skulder og begyndte at age min hånd, som lå i hendes skød. ”hvad?” spurgte jeg forvirret. ”holder du af mig?” jeg smilede til mig selv, og kyssede hende blidt på hovedet. ”ja, selvfølgelig… du betyder alt for mig! jeg elsker dig jo” sagde jeg, og kunne kun håbe at tanken i mit hoved, ville forsvinde, og kun eksistere i mine tanker. Hun klemte min hånd, og kiggede igen op på mig. Hendes øjne var stadig fyldt med tåre. Det skræmte mig at hun var så ked af det, over noget hun ikke ville fortælle mig. Hun kyssede mig, gennem alle hendes tåre. ”jeg elsker også dig” sagde hun, og pressede sine læber mod mine igen. Jeg tog fat rundt om hende, og vendte os rundt, så jeg lå på toppen af hende, og kyssede hendes bløde læber. Hun svang sine ben rundt om mig, og pressede mig ned mod hende. Jeg åbnede øjnene og kiggede på hende mens vi kyssede. Jeg afbrød kysset og kiggede på hendes øjne, mens de langsomt åbnede sig igen. ”hvad var det så du ville fortælle mig?” spurgte jeg. Hendes øjne var fyldt med skyldfølelse, og jeg bed mig i læben ved det smertefulde udtryk. ”jeg… det.. det må du altså virkelig undskylde Niall…” hendes øjne begyndte at fyldes med tåre igen, og hun bed sig forsigtigt i læben.

Jeg holdt øje med hendes triste øjne, mens hendes mund bevægede sig, og fyldte mine øre med de værste ord jeg kunne forestille mig. mit smil forsvandt langsomt, og til sidst tog jeg mig i at ha’ tåre i øjnene. Jeg holdt min ene hånd op foran min mund, og holdt mine råb tilbage. Tårerne flød ned fra hendes øjne, og jeg var i alt for meget chok, til at reagere på nogen måde. hun gemte sine øjne i sine hænder, og lod gråden tage overhånd. Jeg vidste ikke om jeg skulle trøste hende eller bare være ligeglad, så jeg sad bare ovenpå hendes ben, og kiggede overrasket på hende, med tåre i øjnene. ”HVAD!?” slap det omsider ud af min mund. Det sitrede i hele min krop, og mit hjerte bankede hurtigere end normalt.

Synet af Clara være så ked af det, knuste mig, men tanken om at det var fordi at hun havde været sammen med Harry, fik mig til at være ligeglad med hende. ”jeg ved godt at du sikkert aldrig kan tilgive mig igen… men jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle gøre… jeg ville hellere fortælle dig det, end leve i en løgn” sagde hun mellem hendes stærke vejrtrækning. Jeg kom i tanke om at jeg enlig også burde være sur på Harry. Det var Harry som begyndte det, og han var en af min bedste venner. ”det var ikke min skyld Niall! Det var Harry som gjorde det” råbte hun, med en tårefyldt stemme.

Jeg elskede hende og så kysser hun min bedste ven. Skulle jeg være sur på hende? ”i det mindste gjorde i ikke andet end at kysse” sagde jeg. Hun kiggede undvigende ud ad vinduet, som om hun stadig skjulte noget. ”nej…” sagde hun og begravede sit ansigt i sine hænder. ”eller gjorde i…” de ord blev hængende i rummet uden at blive besvaret. Hun kiggede op, og viste sine røde øjne frem. ”vi.. det.. Harry han… jeg lover at jeg gjorde alt for at stoppe ham… men… jeg kunne ikke… jeg siger sandheden, jeg gjorde virkelig ikke noget” det føltes som om mit hjerte stoppede, og tiden stod stille, mens en tåre rullede stille ned ad min kind. ”i… i havde sex” det var det værste der overhovedet kunne ske. ”jeg lover, jeg prøvede at stoppe ham, det gjorde jeg.. og han stoppede også til sidst” jeg kravlede hen på senge kanten, og satte mig der. Harry havde jo nærmest voldtaget min kæreste, og han var en af mine bedste venner. I vrede rejste jeg mig fra sengen, og gik ud ad døren, med kursen mod Harrys værelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...