den eneste anden

pigen Clara vågner, om natten, op til en overraskelse. Harry er i hendes seng!
men hun har jo allerede en kæreste, Niall, som hun elsker højt. De ting der sker den nat, ændre alt i hendes liv. Det værste der kunne ske var hvis Niall fandt ud af det.


8Likes
9Kommentarer
1752Visninger
AA

4. Claras syndsvinkel

det her er det sidste kapitel... hvis i synes at jeg skal skrive et til kapitel, så har jeg nemlig et 'special' kapitel i mine tanker som jeg godt kunne skrive hvis i syns'!:-)

 

Jeg havde aldrig set Niall i det humør før. Det var næsten skræmmende. Jeg frygtede hvad han ville gøre ved Harry, da jeg hørte at han var gået ind til ham. Hvad hvis han ville slå ham? Eller kaste ting efter ham? Nej så ond ville Niall aldrig være, sådan havde jeg i hvert fald aldrig set ham. Jeg sad helt stille, krummet sammen som en lille bold i min seng, og rystede på kroppen. Der kom råb inde fra Harrys værelse, meget vrede råb. Jeg overvejede om jeg skulle gå ind og få det stoppet, før det gik galt, men jeg havde ikke lyst. Jeg var bange.

Solen var næsten ved at stå op, og det røde skær begyndte at løbe ind på mit værelse og hen over mine fødder som stadig var sammen krummet ind mod min krop. Jeg gøs, og hørte det sidste til Niall. Han smækkede hårdt med hoveddøren, og jeg hørte en bil køre væk. Endelig stilhed. Men det var ikke en god stilhed. Det var ligesom stilhed efter stormen. Jeg lagde mit hoved ned i mine knæ, og mærkede tårerne pible frem igen. Det eneste jeg tænkte på var, om jeg nu havde mistet Niall, for altid. Mon han ville komme tilbage, og få snakket det igennem?

Der lød et lavt bank på døren til mit værelse. Jeg spejdede hen mod døren, og fik øje på Harrys krøllede hår stikke frem for døren. Han havde et bekymret ansigts udtryk, plastret til det ellers kønne ansigt. ”hej” sagde han i en lav og grov tone. Han listede hen ad gulvet og stod igen foran min seng, med sine øjne limet på mig. jeg viste mit forgrædte ansigt, og jeg kunne se at han fik meget skyldfølelse. ”han er væk” sagde han, og kiggede forvirret ned i jorden. Han rystede på hovedet, så hans krøller hoppede fra side til side. ”væk…” bekræftede jeg. Hvad mente han overhovedet med ’væk’? jeg frygtede det værste, men prøvede alligevel at styre mine tanker så jeg ikke blev for ked af det. Harry satte sig ved siden af mig. jeg havde enlig ikke så meget lyst til at han skulle trøste mig, efter som det var hans skyld, men jeg havde bare brug for en at græde ud hos, en at kramme. Og Harry gav altid gode kram. Jeg begravede mit ansigt i hans ene skulder mens han holdt forsigtigt rundt om mig. han kunne sikkert godt mærke på mig, at jeg var ret sur på ham, men han vidste godt at jeg havde brug for et kram.

Jeg mærkede en lille, dråbe, ramme mig i nakken, og forsvinde ind under min bluse. Jeg kiggede op, kun for at se at Harry også havde tåre i øjnene. ”undskyld… jeg ved godt at jeg har ødelagt alt” sagde han med en stille stemme. Jeg trak på læben, i enighed, og forsvandt igen ind i mine endeløse tanker. Harry har ødelagt alt.. hvad havde han overhovedet tænkt sig. At det hele ville være fint, selvom han lige havde nærmest voldtaget mig.. jeg kiggede op i hans tårefyldte øjne igen, og det fik bare tvunget flere tårer frem i mine øjne. Han er virkelig ked af hvad han gjorde… det burde han også være! Det er vildt umodent taklet af ham…

Han gav mig et sidste kram, før jeg rejste mig fra sengen og gik ned i køkkenet, og stirrede ud af vinduet. Jeg stod og ventede på at den genkendelige grå mustang, ville trille ind i indkørslen, og ud ville den smukke lyshårede dreng komme. Men det skete ikke…

 ***

Efter at ha’ ventet i to time, hvor jeg havde gået rundt i køkkenet, og drukket noget te, skete der noget. Min telefon ringede højt, og jeg styrtede hen til den i håb om at det ville være Niall som endelig havde taget sig sammen til at ringe. Telefonen viste ’ukendt nummer’ og jeg trykkede tvivlende på svartasten. ”halo?” sagde jeg forsigtigt. En genkendelig dame stemme svarede mig, med en svag tone. ”er det Clara?” ”ja” svarede jeg hurtigt. jeg hørte gennem røret at der kom et lille snøft, før hun fortsatte med at snakke. ”hej Clara! Det er Maura” (1D fact: Nialls mor hedder Maura) sagde hun, med en lidt højere stemme, men hun lød ikke ligefrem begejstret. Hvorfor ringer hun til mig… hun har nok allerede hørt om det der er sket… eller noget andet… ”hej Maura… hva så” sagde jeg med et lavt tonefald, og holdt vejret et øjeblik, for at tænke om det nu var det rigtige at sige. ”jeg er virkelig ked af det Clara, men… ”hendes stemme knækkede over til sidst, i gråd. Jeg tog fat om bordkanten, af spisebordet, da jeg indså at der nok ikke ville komme nogen gode nyheder. ”hvad er der sket?” sagde jeg lidt mere alvorligt, og bed mig i læben. ”Niall.. han… han har været ude for et biluheld… bilen er total smadret… og det er han også” jeg stivnede et øjeblik, og holdt vejret helt nede i maven. Jeg stod i stilhed med telefonen oppe ved øret, og bare lyttede til Mauras konstante gråd. Mine tanker kunne slet ikke samle sig, til en tanke. Jeg kunne ikke høre rigtigt… han kunne ikke være kommet til skade, i en bilulykke. Jeg var overrasket over at kunne holde gråden tilbage, og kiggede forvirret ud i luften, som om der var intet i vejen. ”hvor… hvor meget er han skadet” fik jeg presset ud af min mund, efter at ha stået der i stilhed. Hun rømmede sig, hårdt, og snøftede. ”de siger.. at han.. nok ikke vil overleve…” sagde hun med en hulkende stemme. Jeg havde det som om mit hjerte hoppede hvert andet slag over, og jeg pressede mine negle ind i bordkanten, da jeg mærkede en hård klump, borde sig igennem min hals. Min krop sitrede. Jeg kunne ikke tænke klart. Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde. Min Niall lå på et hospital… total skadet. Det var min skyld. Det var Harrys skyld. Jeg skulle ha’ stoppet ham, før han var løbet ud til bilen i vrede, men det var forsendt. En tåre kæmpede sig ned over min kind, og min vejrtrækning begyndte at blive stærkere og stærkere. ”hvad er der skadet på ham?” hviskede jeg nærmest ud, mellem mine sammenbidte tænder. Mine hænder knyttede sig langsomt sammen. Jeg lyttede til hendes hurtige vejrtrækning, gennem telefonen. ”det.. han.. ” hun brød sammen endnu engang, og kunne ikke stoppe gråden denne gang. ”han.. da bilen væltede rundt… de sagde at ruden måtte ha blevet smadret, og et stort glasskår var ramt ind i hans brystkasse…” hun holdt vejret, i et stykke tid, mens jeg mærkede mit hjerte banke hurtigere og hurtigere. Mine tænder maste sig sammen, og mine tåre stod nærmest i kø, for at vælte ud af øjnene på mig. i vrede kylede jeg telefonen ned i gulvet, med et højt brøl, af vrede, og tåre. Jeg ville bare ikke høre på mere. Jeg krummede mig ned på gulvet, og lod tårerne løbe ned ad mine kinder. Gennem mine slørede øjne, fik jeg øje på min ødelagte mobil ligge spredt ud over hele gulvet. Jeg hulkede højt, og kunne slet ikke stoppe. Jeg hørte alle drengene komme løbende ned ad trappen, mens de råbte, men jeg holdt mit hoved ned i mine hænder, og kunne kun se Niall for mig. Jeg tvang mig selv til at lytte efter hvad de sagde, selvom jeg ikke havde lyst. ”hvad er der sket?! Clara!” jeg hørte dem alle snakke… bortset fra Harrys stemme. Da jeg omsider løftede mit hoved for at se drengene i øjnene, havde de allerede sat sig ned ved siden af mig, men Harry stod bare og så forskrækket på mig, med store øjne. ”det er Niall… han er kommet meget slemt til … skade”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...