Komplottet

Vi befinder os i det sydlige England, i den charmerende lille by Oxlev. Alt er roligt, der er byfest, og familien Holm/Jutlay og Schneider holder deres årlige familie-træf med naboer og andre bekendte.

Men under middagen finder en stuepige den gamle Enkefru Holm død, og det mest bizarre er at Enkefruens hoved er skåret af, og en dragon sabel er stukket igennem hendes ryg.

Hector Lindengard og Jane Winther bliver sat på sagen, og pludselig går det stærkt. For familiemedlemmerne og de øvrige bekendte er klar til at sige hvad som helst for at holde deres egen ryg fri...

... Men hvordan koncentrerer man sig om at sortere løgnerne fra, når man selv bliver anklaget for at stå bag og samtidig jagtet af morderen...

5Likes
8Kommentarer
1513Visninger
AA

3. Middagen, skriget og en hel flaske sprut

 

 

Et par minutter efter alle gæsterne havde placeret sig på deres pladser, præsenterede Jones menuen.

”Til forret serverer vi rejer og dertil brød med tomater og mozzarella. Hovedretten består af vildt, hvilket vil sige dyrekølle og dyreryg. Til det vil der være nye kartofler, sauce, frisk grøn salat og tomat salat samt flamberede squash. Til dessert er der en islagkage på menukortet, bestående af en karamelliseret bånd, et lag vaniljeis, et lag chokoladeis og til sidst et lag jordbærsorbet. Der er hjemmelavede vaffelbider til kagen. Håber I vil nyde det. Bon apetit.”

 

Efter præsentationen forsvandt Jones ud i køkkenet til kokken, Christopher, som var i fuld gang, og kom efter et splitsekund tilbage med en madbakke.

Gæsterne tog for sig, og i den næste times tid spiste alle løs, og emnerne, som de talte om, føg frem og tilbage henover bordet.

Rejsemål for sommeren, politik, dyrevelfærd, jagt, sport og madlavning var bare nogle få af de emner som der blev snakket om.

 

Josh var blevet placeret ved siden af sin mor, enkefruen, og de sad i dyb samtale over emnet ”ARV”.

”Nå mor. Har du fået skrevet dit testemente færdigt?”

”Hvad angår det dig?” Jennifers stemme hævede sig, og selskabet tav, så det kun var hende og sønnen man kunne høre.

”Øh… Jeg spurgte jo bare om testamentet. Der er ingen grund til at blive tvær over det,” vrissede Josh irriteret over sin mors mærkelige opførsel.

”Min kære dreng. Jeg er stadig ved mine fulde fem, så jeg tror nok, at jeg selv kan klare at udfylde mit eget testamente.” Enkefruen tog sig pludseligt til brystet. Cecilie og Laura så på hinanden og rejste sig omgående.

”Mor!” udbrød Cecilie.

”Jeg klare mig. Jeg skal bare ud for at have lidt vand.” Og så rejste Jennifer sig og forlod selskabet. Hun gik ud i køkkenet, hvor Christopher stod og biksede med dyreryggen til hovedretten. Jennifer så sig om i køkkenet.

 

”Kan jeg hjælpe Dem enkefrue?” spurgte Christopher høfligt.

”Ja, hvor har i noget sprut?”

”Sprut,” gentog Christopher lettere overrasket over at få det spørgsmål. ”Øh, der skulle stå en bakke med forskellige flasker på i dagligstuen. Men…” Christopher nåede ikke at give udtryk for sin mening om tidspunktet til at drikke sprut på, før enkefruen susede ud på gangen og videre mod dagligstuen. Hun var lidt skidt tilpas, men havde absolut ikke lyst til at gå igennem spisesalen for at høre på gæsternes ”har du det godt?” og ”hvor skal du hen?”. Så hun havde valgt at bruge mellemgangen i stedet. Da hun kom ind i dagligstuen fandt hun en karaffel med vodka i. Fra karaffelen hældte hun, det som ville svare til et halvt glas, i sig og stillede den tilbage på bakken. Hun satte sig i stolen for at slappe lidt af. Jennifer besluttede sig for at snuppe en lur, før hun gik ind til selskabet igen. Så hun smuttede ind på sit værelse og lagde sig til at sove.    

 

”Josh,” hviskede Laura lavmælt, efter selskabet havde taget deres emner op til samtale igen.

”Hvad er der?”

”Kom lige.” Laura rejste sig, og Josh fulgte med uden at vide, hvad der skulle ske.

”Hvad er der Laura?” spurgte han da de stod uden foran spisesalen med lukkede døre.

”Hvorfor bragte du det emne op?”

”Hvad mener du?”

”Du ved godt hvad jeg mener. Arve-emnet. Hvorfor?” Lauras stemme dirrede af irritation.

”Skal vi nu diskutere det igen? Hun er en voksen gammel dame på snart 82. Hun må da kunne snakke om det.”

”Du ved godt, at mor er meget øm om, hvem der skal arve hvilke ting. Hun blev jo helt fra den, dengang far sendte det brev. Det husker du vel?”

”Jaja. Vi andre blev da også forskrækkede. Men skal jeg sige undskyld til hende nu, eller hvad er vi ude i?”

Laura vendte ryggen til ham og mumlede: ”Bare tænkt dig om en anden gang.” Josh rystede bare på hovedet, og så gik de ind til de andre igen. Hovedretten var netop blevet serveret.

 

”Nu håber jeg at alle har fået nydt forretten og kan holde en kort pause med hovedretten. Jeg vil nemlig gerne fremlægge vores underholdning nu,” sagde Erik, som havde rejst sig op, da selskabet havde siddet i over to timer og spist dyreryg og diverse andet tilbehør.

”Hvor er enkefruen?” spurgte Charles Eddingshire. ”Burde vi ikke vente til hun kom tilbage?”

”Hun gik ud for at få lidt at drikke, vi kan da godt begynde selvom hun ikke er her,” kommenterede Albert, som i realiteten ikke vidste, hvor hans svigermor befandt sig, men han ville også helst fortsætte uden hende.

”Nuvel. Julie min kære, kan du ikke prøve at finde min svigermor og sige at, vi er gået i gang med auktionen?” Erik havde rettet sit blik mod husets tjenestepige.

 

Tjenestebesætningen bestod i øvrigt af; Stuepigerne Julie og Ellen, Butleren Jones, Kokkene Christopher og Ryan, Gartnerne Michael og Jack, Vaskekonen Caroline, samt chaufføren Axel. De blev godt betalt og kun en enkelt gang havde der været splid mellem tjenestefolkene og herrerne i huset. Det handlede om hvordan haven dengang skulle se ud. Men det blev løst på en fredelig og ordentlig måde.

 

Julie lukkede døren efter sig da hun forlod spisesalen, og Erik to ordet igen.

”Så -,” begyndte han, ”- kan vi vist begynde. Jeg vil vise jer tre billeder og så kan i byde ind på dem. Det er lige som sidste år, men denne gang er det som sagt billeder og ikke skulpturer.”

Gæsterne så spændt til.

”Det første kommer her,” sagde Erik, og Jones kom ind med en tro kopi af ”Mona Lisa”. Der var stille, men så råbte Ingrid;

”5000 kr.”

”9000 kr.” overbød Elizabeth og håbede på at ingen ville byde hende over, men Jacob Lothius var straks på banen.

”15.000 kr.”

”Højere bud?” spurgte Erik, som nu stod bag en høj trækasse, ligesom på rigtige auktioner. Han havde tilmed en hammer i højre hånd.

”20.000 kr.”

Alle vendte deres hoveder hen mod døren til spisesalen.

 

En ny person stod i døråbningen og smilede. Cecilie rejste sig og fór hen til manden. ”JIM!”

”Goddag Cecilie,” svarede manden.

”Du sagde ellers at du ikke kunne nå det?”

”Tja, toget sprang fem stationer over, så jeg nåede et fly tidligere.”

Jim Faulty lagde sin læderjakke fra sig, rettede lidt på sit hvide tynde hår og hilste så på alle gæsterne.

 

”Er der noget højere bud?” spurgte Erik, for at bryde den pinlige tavshed der var forekommet efter Jims ankomst. Jim var de fire søskendes morbror, og han havde passet dem, da de var mindre og forholdet mellem dem var pragtfuldt. Det samme kunne man ikke sige, at forholdet mellem ham og Jennifer var. Jim var, foruden at være enkefruens bror, blevet beskyldt for at have vanæret familien op til flere gange. Anklagerne kom selvfølgelig fra enkefruen selv.

”Første, anden, tredje, SOLGT til Jim Faulty,” råbte Erik fra sit podie. De resterende gæster klappede og et nyt maleri blev vist frem.

”Se så her, en tro kopi af ”Skriget”, nogle bud?”

”9000 kr.” lagde Charles ud med at sige.

”12.000 kr.” råbte Albert.

”17.000 kr., og en kasse øl,” sagde Charles og grinede.

”Nogle højere bud? Nej? Første, anden, tredje… SOLGT!” Erik slog med hammeren og pegede på Charles.

Men så med ét blev der stille. For idet Jones skulle til at vise det tredje billede frem, en kopi af ”Den Sidste Nadver”, lød et øresønderrivende skrig.

 

Alle gæsterne stivnede og Erik tabte sin hammer da en stuepige slog døren op med fuld kraft. Hendes ansigtsudtryk var en samlet masse og det hvide var næsten vendt ud af hendes øjne. Den stuepige, Erik Jutlay for knap 10 minutter siden havde sendt ud for at finde enkefru Holm, stod nu foran hele forsamlingen og lignede en, der havde set et spøgelse.Pigen stammede, og kun tre små ord kom over hendes læber, inden hun besvimede af skræk.

”Holm er død.”

 

De fire søskende rejste sig op med lynets hast og var allerede på vej ud af spisesalen efter et par sekunders opfattelse af, hvad der foregik. Da de kom ud på vandregangen så de en dør stå åben. Det var døren ind til enkefruens eget værelse. Noget rødt kunne skimtes i det svage lys. Det var blod. De fire søskende gik forsigtigt hen imod døren. De havde ikke tænkt det fælles igennem, men de ville alle have bekræftet stuepigens teori.

 

Cecilie gik først, og lige efter hende kom Josh, Elizabeth og til sidst Laura. De resterende gæster sad stadig i spisesalen lammet af rædsel. Cecilie skubbede til døren og det syn der mødte dem, ville de aldrig nogensinde glemme. Jennifer Holm lå på maven sølet ind i blod og væggene var lige så. Midt i ryggen sad en sabel. Laura tog sig til ansigtet, og Elizabeth fulgte sin søsters eksempel. Cecilie faldt om, men Josh nåede lige at gribe hende, inden hun ramte gulvet. Men til trods for at deres mor lå med en sabel gennem ryggen, og var sølet ind i blod, og tilmed var halvt afklædt, var det ikke det som de fokuserede på. For det som de fokuserede på, eller rette ville have fokuseret på var væk. Jennifer S. Holms hoved var forsvundet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...