Komplottet

Vi befinder os i det sydlige England, i den charmerende lille by Oxlev. Alt er roligt, der er byfest, og familien Holm/Jutlay og Schneider holder deres årlige familie-træf med naboer og andre bekendte.

Men under middagen finder en stuepige den gamle Enkefru Holm død, og det mest bizarre er at Enkefruens hoved er skåret af, og en dragon sabel er stukket igennem hendes ryg.

Hector Lindengard og Jane Winther bliver sat på sagen, og pludselig går det stærkt. For familiemedlemmerne og de øvrige bekendte er klar til at sige hvad som helst for at holde deres egen ryg fri...

... Men hvordan koncentrerer man sig om at sortere løgnerne fra, når man selv bliver anklaget for at stå bag og samtidig jagtet af morderen...

5Likes
8Kommentarer
1476Visninger
AA

9. En opduktionsrapport

 

”Åh, hvor er det dog frustrerende,” klagede Jane da Hector og hende, efter opdagelsen af Alberts hoved på bagsædet, stod over for Victor Hale igen.

”Jeg bliver på stedet her. Tag min bil og kør videre til Holmengard. Jeg skal nok levere jeres oplevelse videre til teknikerne.”

”Tak Victor,” sagde Jane træt. Klokken var 16.24 og de havde ikke haft pause endnu. ”Vi ses.”

Og så kørte Hector og Jane med høj fart mod Holmengard.

 

”Undskyld vi blev forsinkede,” sagde Hector idet han trådte ind i dagligstuen til selskabet på Holmengard.

”Ja, det må du nok sige. Vi har ventet i snart en time,” brokkede Elizabeth sig. ”Er der noget nyt?”

”Min assistent og jeg vil lige veksle et par ord, og så tager vi den der fra.  I må gerne forlade stuen, men ikke grunden. Der vil være vagter omkring bygningen.”

”Tror du vi er sindssyge patienter, som prøver at flygte?!” udbrød Josh forarget.

”Nej endelig ikke. Men vi må jo lære af vores erfaringer. Bare bliv her.” Hector tog sin frakke af og hængte den i entréen sammen med sin hat. Så gik de to kriminalbetjente op på arbejdsværelset igen.

”Hvad sagde tjenestefolkene?” spurgte Hector og tændte sin computer for at ligge sine noter ind fra oplevelsen på Beachy Head.

”Jeg fik Edward til at afhøre dem. Jeg blev jo kaldt op af dig.”

”Okay. Men hvor er Edward?”

”Jeg prøver lige at finde ham,” sagde Jane og løb nedenunder.

 

Hector sad nu alene i værelset og skrev løs på computeren. ”Så enkefru Holm er blevet sået ihjel med en dragonsabel, som måske har tilhørt Albert Schneider,” mumlede han for sig selv og tastede løs. ”Men Albert Schneider er selv blevet dræbt af en ukendt gerningsmand. Og ved sin side havde han sin sabel. Det giver ingen mening. Der må være en tredje involveret. Men hvem?”

Hector kløede sig i skægget og kiggede rundt i arbejdsrummet. Så rejste han sig og gik lidt rundt.

”Interessant hylde,” mumlede han fortsat og så en kæmpe reol med fire hylder. Den øverste var tom og ligeledes var de to nederste. Men på de midterste hylder, lige i øjenhøjde med Hector stod et terrarium. Det var tomt. Men ved siden af lå en bog, og titlen afslørede tydeligt, hvad terrariet havde indeholdt. På bogen stod der; ”Sådan holder du krybdyr: Salamanderbillen”

 

”HECTOR!” råbte Jane og kom forpustet ind i arbejdsværelset. Hun så forskræmt ud. ”Hvad er der?” spurgte Hector og flyttede sin opmærksomhed væk fra boghylden og over på Jane.

”Det er Edward. Kom!”

Kriminalbetjentene løb ud af hoveddøren, og efter dem fulgte spydige bemærkninger fra selskabet om mad, sengetid og jagt i morgen. Men Jane og Hector havde lige nu, kun et mål at gå efter, Edward. Da de kom om på den anden side af herregården, så de Edward ligge fladt på ryggen, sølet ind i blod. ”Edward,” kaldte Hector og slog ham let på kinden. ”Vågn op!”

Men ingen ting skete.

”Prøv at kysse ham,” sagde Hector og skævede til Jane.” ”Hector. Det er ikke tid til spøgfuldheder.” ”Rolig nu. Jeg er i gang med at ringe til Falken.”

 

”Hallo!”

”Ja, Falken her.” ”Det er Hector Lindengard, jeg ringer fra Holmengard. Adressen er Egeholmsvej 11. Send en patrulje og en ambulance. Mand såret. Slut.” Og uden at vente på svar, lagde Hector røret på.

”De er her om lidt.” Han kiggede på Jane og så på Edward. ”Jeg tror vi skal til at passe på. Vi er vist på privat grund for tiden.” Hector bukkede sig ned og tog pulsen på Edward og kunne konstatere, at han var i live. Men idet han var nede ved jorden, så han et blodspor. Blodsporet gik fra Edward og op til herregården. ”Kom,” sagde Hector og begyndte at følge sporet. Jane protesterede lavt meldt, men gik så med. ”Tror du, det er den samme som slog Albert og enkefru Holm ihjel?”

”Nej. Min begrundelse er den, at Edward ikke er død, eller mangler sit hoved.”

”Så måske er der flere indblandet?”

”Måske.”

Hector og Jane fulgte blodsporet og endte ved et smadret vindue bagerst på herregården. De så ind gennem den smadrede rude og konstaterede et voldsomt rod. Bagdøren, som ikke var længere væk end fire meter, var låst.

”Kan du få fat i en nøgle Jane?”

”Ja, selvfølgelig.”

”Godt, så tager jeg lige imod Mona og hendes hold.” Jane drejede hovedet og så de velkendte blå blink og den velkendte Mona.

”Det var da godt nok hurtigt. Men okay, vi ses her om lidt.” Og så gik Jane og Hector hver for sig.

”Hej Mona,”

”Halløj Hector. Sikke dog som vi støder på hinanden i dag.”

”Ja, det må du nok sige. Hvordan med Edward?”

”Han er bare besvimet midlertidigt. Han bliver kørt på hospitalet for at blive tilset. Men jeg har en rapport med til dig. Vi er færdige med Holm og er så begyndt med Albert. Men jeg kan fortælle dig, at hvis din teori stadig bygger på at Albert skulle have spiddet sin svigermor til døde, så tager du fejl.”

Hector kunne da ikke huske, at han havde fortalt Mona om sin teori, men det hun sagde passede jo fint. ”Fejl? Hvad skal det betyde?” spurgte Hector og rynkede på panden.

”Jo, ser du. På 3. side i rapporten er dødsårsagen. Vi har haft det besværligt, idet vi ikke havde noget hoved, men jeg har fundet ud af at Jennifer Holm havde været død i længere tid. Den reelle dødsårsag kender vi ikke helt endnu, men vi mener hun er blevet forgiftet. Så ind til vi finder hendes hoved, så kan vi ikke konkludere mere end hvad jeg lige har gjort. Også sagt med andre ord; hvis din teori er rigtig, så har Albert Schneider dræbt en død person.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...