Komplottet

Vi befinder os i det sydlige England, i den charmerende lille by Oxlev. Alt er roligt, der er byfest, og familien Holm/Jutlay og Schneider holder deres årlige familie-træf med naboer og andre bekendte.

Men under middagen finder en stuepige den gamle Enkefru Holm død, og det mest bizarre er at Enkefruens hoved er skåret af, og en dragon sabel er stukket igennem hendes ryg.

Hector Lindengard og Jane Winther bliver sat på sagen, og pludselig går det stærkt. For familiemedlemmerne og de øvrige bekendte er klar til at sige hvad som helst for at holde deres egen ryg fri...

... Men hvordan koncentrerer man sig om at sortere løgnerne fra, når man selv bliver anklaget for at stå bag og samtidig jagtet af morderen...

5Likes
8Kommentarer
1481Visninger
AA

10. Blodspor og skjulesteder

 

”Tak for oplysningerne Mona. Er der ellers andet jeg skal vide?”

”Ja, det er der faktisk Hector. De kryb, som kravlede ud fra Alberts næse og ører, er en sjælden bille art.”

”Det skulle vel ikke være en salamanderbille?”

Det gav et spjæt i Mona. ”Hvor ved du det fra?!”

”Der er ikke tid til at forklare. Jeg tror Jane og jeg har utrolig travlt, og måske er meget tæt på morderen. Jeg tror endda at morderen er inden for rækkevidde.”

Hector afsluttede samtalen og småløb hen imod bagdøren. Jane stod og fumlede med et nøglebundt.

”Jeg lånte dem af gartneren. Ingen af familien vidste, hvad der var sket med Edward,” råbte Jane idet hun fik øje på Hector. Hun låste døren op og de gik begge ind i huset, igennem bagdøren. De så det knuste vindue inde fra og neden for vinduet, lå en lille blodpøl. Rummet, de befandt sig i, var småt. Der kunne lige stå et enkelt spisebord, men ellers ikke andet.

”Se!” udbrød Jane. ”En lem.”

Hector fulgte Janes fingerpeg, ned mod gulvet. Og ganske rigtigt, det som de stod på, var en gammeldags træ lem. Hector bøjede sig ned, og tog fat i håndtaget og åbnede.

”Efter dig.” Hector smilede til Jane.

Jane sagde ikke noget, men gik bare ned ad trappen.

Det nye rum de befandt sig i, var heller ikke så stort, og for enden var der en dør som stod på klem. ”Hvad er det her dog for noget?”

”Jeg ved det ikke,” gryntede Hector og nøs.

”Prosit,” sagde Jane.

”Stille.” Tyssede Hector. ”Jeg kan høre nogen.”

Jane standsede op og lyttede. Hun kunne også høre en tydelig mandestemme. Det lød, som om han talte i telefon.

”Mester. Jeg er tæt på at blive opdaget. Komplottet er næsten fuldført. Hvad er næste skridt?”

”Gå frem efter listen.”

”Men hvad med de andre?”

”Informér dem om de andre navne. Jeg tror det er nok information for nu.”

”Men Mester. Broderskabet er blevet i tvivl. Flere medlemmer er begyndt at stille spørgsmålstegn.” ”Gå frem efter listen, sagde jeg!”

 

Jane og Hector kunne høre røret blive lagt på.

”Hector Lindengard. Kriminalkommissær ved Falken,” råbte Hector og braste ind i rummet. Men det var nu tomt, og en af de mange fakler, som hang rundt om i rummet var væk. Hector og Jane gik rundt i rummet, og deres opmærksomhed faldt prompte på et stort bord. På bordet lå en masse kort, mapper og en masse løse papirer. ”Se!” udbrød Jane endnu en gang.

”LISTEN,” læste Hector. Han tog papiret i hånden og analyserede det.

 

LISTEN

Broderskabets Sammenslutning af Velhavende Slægter

”Må de som ikke rigdom holde kan, møde døden som en fattig mand”

Navn:                                 Dom                                   Status

Jennifer S. Holm               Død                                    Død

Josh Holm                          Tortur                                Ikke gjort

 

Dødsritual: Sværd igennem mave. Sprættes op, og liget skal dryppe af blod.

 

Undeskrevet af; S.A, F.J og J.C (på prøve)

Mesteren J.P

 

Hector foldede papiret og lagde det i lommen.

”Jeg tror, vi skal have undersøgt rummet nærmere. Vil du med op?”

”Ja,” svarede Jane kort for hovedet. ”Hov? Hvad er det?” Jane bøjede sig ned og samlede en mobiltelefon op. SIM kortet var væk. ”Jeg tager den med op til Mona. Har du en plasticpose?” Hector rakte Jane en lille pose og så gik de op igen.

Mona fik telefonen og Hector og Jane gik op på arbejdsværelset for at lave en opsummering, inden dagen sluttede helt. Jane skulede til computerens digitale ur. Klokken var 17.22.

 

”Hvad ved vi på nuværende tidspunkt?” spurgte Hector sin assistent.

”Enkefruen er blevet dræbt. Hun er blevet fundet med en dragonsabel igennem sig. Sablen kunne godt tilhøre Albert Schneider, Jennifers svigersøn. Men bedst som vi havde et motiv og en mulig skyldig, blev han også fundet dræbt.”

”Ja,” mumlede Hector og skrev det ned. ”Fælles for begge mord, er at hovederne er skåret af. Mona fortæller i obduktionsrapporten af Jennifer Holm allerede var død da sablen blev stukket igennem hende.” ”Tror du det er meningen? Eller er der måske flere involveret?”

Hector trak på skuldrene, men fandt så rapporten og papiret fra kælderen frem. ” … Sværd igennem mave. Sprættes op, og liget skal dryppe af blod… ” citerede Hector fra papiret. ”Jeg tror, at hvis vi finder ud af hvem initialerne tilhøre, så finder vi højst sandsynligt også ud af hvem som dræbte den gamle enkefrue.”

”Men hvis personen skulle gå frem efter listen, som ham, i den anden ende af røret, sagde, så er den næste jo Josh Holm. Men hvad så med Albert Schneider?”

Hector og Jane sad i stilhed i et par minutter.

”Hvad hvis morderen ikke var informeret om hvem Josh Holm helt præcis var, og så dræbte Albert i stedet?”

”Jo, det er selvfølgelig en mulighed. Men så udelukker det jo alle fra selskabet, da de må kende hinanden vældig godt.”

 

”Har du fået afhørt tjenestefolkene?” spurgte Hector.

”Nej, jeg overlod det til Edward. Men han ligger på hospitalet i øjeblikket. Hvad med Elizabeth? Burde vi ikke tale med hende?” ”Selskabet er blevet afhørt fuldt ud. Jonathan og Andrew tog sig af det mens vi daskede rundt nede i kælderen. Selskabet var blevet utålmodige fortalte Andrew, så de spurgte faktisk selv efter en der kunne afhøre de sidste, så de kunne komme i seng. Men det er gjort. Vi mangler kun tjenestefolkene nu.”

”Men hvad så med Beachy Head?”

”Den tager Freddy og Clara sig af. De afleverer deres rapport om et par dage. Obduktionsrap­porten for Jennifer er her og den for Albert kommer i løbet af i morgen,” fortalte Hector.

 

 

Der gik en rum tids pause, men så fik Hector en idé. Han åbnede et nyt dokument, og skrev et nyt notat. Så fandt han noterne fra Andrew og Jonathan frem.

”Se her. Nu er alle navnene her. Så skriver vi hvad deres motiv kunne være, og udelukker der fra. Det tror jeg bliver nemmest. Motiverne kan vi jo selvfølgelig kun gætte på, ud fra notaterne;”  

Navn:                                     Motiv                                  Skyldig

Enkefruen                              x                                          NEJ

Josh                                        Arv                                      Måske

Cecilie                                    Ukendt                                ?

Laura                                     Befrielse fra sin mor          Måske

Elizabeth                               Gælden på 500.000 pund   Måske

Albert                                    Spændstigt forhold             NEJ

Erik                                        Ved ikke                             ?

Ingrid                                     Stor husleje                        Måske

Charles                                  Stor husleje                        Måske

Jacob                                     Hævn over julegaver         Måske

Ann                                        ?                                          NEJ

Karl                                        ?                                          NEJ

Karoline                                 ?                                          NEJ

Kirsten                                   ?                                          NEJ

Jim                                         Forfordelt som børn           Måske

 

Da Hector var færdig med at indskrive. Sad kriminalbetjentene og kiggede lidt på det.

”Jeg tror ikke familien Lothius er skyldige. Jeg vil endda mene, at vi godt kan sende dem hjem.” ”Nej det var det jeg sagde. Børnene havde overhoved ikke noget med det her at gøre. Men vil du ligefrem sende dem hjem? Men kontrakten…”

”… siger at; alle har pligt til at blive, ind til anden information gives…” citerede Hector. ”Men jeg vil gerne beholde Jim, hr. og fru Eddingshire, Josh, Cecilie, Erik, Laura og Elizabeth.”

”Det vil sige resten?”

”Ja.”

 

”Tror du papiret fra kælderen har noget at gøre med de to mord?” spurgte Jane, og skulede endnu en gang til computerens ur. Klokken var 18.12.

”Ja og nej. Hvis vi skal følge papiret og hvad der står på det, så vil Josh være den næste. Og Albert burde være i live.”

”Men burde vi så ikke beskytte Josh og fortælle han, hvad der foregår?”

”Øh… Jo selvfølgelig. Hvis du finder ham, så ringer jeg lige til Victor. Eller kunne vi eventuelt bytte?”

”Jeg skal nok ringe,” sagde Jane og lød træt. ”Men skynd dig lidt Hector.” Hector svarede ikke, men gik i raskt tempo ned mod dagligstuen. ”Hvor er Josh og Erik?” spurgte Hector, da han trådte ind i stuen.

”De skulle ud for at ryge. De kommer snart,” svarede Elizabeth åndsfraværende. ”Hvad vil du da?” ”Snakke kort med dig, faktisk.”

”Tal. Jeg har fortalt alt, hvad jeg ved.” ”Også at din man er blevet offer for et Broderskabs Komplot?” ”Hvad taler du om? Min man er aldeles ikke blevet dræbt af et Broderskab.”

”Hvad er dit bilæg for at sige det?”

”Han havde intet med Mesteren at gøre.” Elizabeth tog sin til munden.

”Mesteren?” spurgte Hector glad.

Elizabeth blev tavs. ”Interessant fru Schneider. Jeg nævnte da ellers ikke noget om en Mester. Vil du venligst følge med mig?”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...