Vi ses i himlen

Vi følger hovedpersonen, en 16-17 årig pige.
- Hendes mor havde for 3 år siden begået selvmord, og det havde sendt hendes far på den lukkede afdeling.
Der efter var der kun hende og hendes søster tilbage.
Hovedpersonen har det svært og det hele ramler sammen da hendes søster en dag bliver kørt ned. Hun søger hen til det sted hvor moren havde gjort en ende på sig selv, og igen kommer den venlige nabo dreng hende til undsætning. På samme måde som han gjorde da hendes mor døde.
...


1Likes
0Kommentarer
954Visninger
AA

1. Some memories come from hell.

 

 

 

*

 

Det var blevet mørkt, det regnede og var tåget. 

Men hun lagde ikke mærke til det. Hun blev bare ved med at gå. Hendes blik var stift rettet mod jorden, hun lagde mærke til hver eneste lille sten på stien.

Hendes hoved var et stort rod, hun kunne ikke få sig selv til at tro på det.

Tro på at det hun lige havde set var sandt, og ikke noget hun havde fundet på i sin fantasi.

Hun stoppede op et kort øjeblik. Burde hun gå til politiet med det ?

- Det burde hun nok, men ingen ville tro på hende.

De ville garanteret bare grine af hende, igen.

Hun begyndte at gå videre.

Det regnede nu kraftigere, og det første lyn viste sig på natte himmelen.

Hun blev ikke bange, nej nemmere tryk på en underlig måde.

Stien drejede. Skulle hun følge den? Eller skulle hun gå ind i skoven? '

- Hun valgte en tredje mulighed.

Hun drejede ud i den mark som lå ved siden af skoven.

Hun gik igennem det driv våde græs.

Men det gjorde ingen forskel, hun var allerede gennemblødt af regnen, som stadig stod ned.

 

 

Hun nåede midten af marken, der stod et træ og en gammel have stol.

Hun tøvede, skulle hun gå tættere på?

Der var så fandens mange minder der.

Hun husker alle de gange hun, hendes søster og mor havde sat under træet om sommeren, og spist deres frokost.

Bagefter havde de leget tag fat i det høje korn.

De minder var så smukke, de mindede faktisk, ved nærmere eftertanke, om en eller anden film hun engang havde set.

Men som så mange andre ting, så var der også en bagside af medaljen.

Stedet bar ikke kun gode minder, nej langt fra.

Det var nu næsten 3 år siden.

Hun havde villet gå sig en tur, og som så mange andre gåture, så endte den også ved træet på marken.

Hun husker det tydeligt, hun hang der. Hendes mor.

Hun havde hængt sig.

Hun hang der i hendes fineste sommerkjole, hendes mor!

Det tog hende lang tid at fatte at hun virkelig var død.

I næsten et døgn havde hun bare sat på sine knæ, og set grædende på sin døde mor.

 

Ved et tilfælde var nabodrengen kommet forbi, og fik hende revet ud af den sære trance, hun havde sendt sig selv ind i.

Hun havde været kridt hvid i ansigtet, og hendes hænder var fulde af rifter. Hun havde haft fundet sig et lille glasskår, og havde bare sat og stukket og lavet små rifter i hendes hænder.

Alt sammen for at få smerten til at gå væk.

 

Hun var lige ved at begynde at græde da hun tænkte tilbage på det. De gode minder var ligeså stille begyndt af falme efter årene. 

Men den scene blev ved med at spille igen, og igen.

 

_________________________________________________________

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...