A Niall Horan Love Story

asdfghjkl

26Likes
51Kommentarer
8384Visninger
AA

13. Why are you calling?

Laura's POV: 

 

Jeg lå inde i min seng, og fik en kæmpe klump i maven da jeg høre Niall's stemme "Niall, hvad vil du? Hvorfor ringer du til mig? Du er fuld.." Niall's fulde stemme skar lidt i mine øre "Jeg vil være sammen med dig.." Jeg lå stille.. Jeg ville mere end gerne over til ham, men jeg vil heller ikke såres igen. Jeg var bange, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle stille op. 

En times tid senere havde jeg fået mig bikset hen til Niall's hotel. Jeg kom hen på hans hotelværelse og bankede på. Jeg sad i kørestolen. Jeg var meget i tvivl om, om det var det rigtige jeg gjorde. Niall kom hen og åbnede lidt efter "HEJ SMUKKE" sagde han, meget overgearet, og lugten af hans ånde var forfærdelig, og det fik det til at væmmes i mig "Du har bare at få mig til ikke at fortryde at jeg kom." sagde jeg og trillede ind på hans værelse "Selvfølgelig, smukke" sagde han og kyssede mig kort. Jeg skubbede ham lidt væk "Niall, lad nu være." Jeg satte mig på hans seng, og han lagde sig lidt ind over mig "Niall, stop.. vær sød at stop" han begyndte at kysse mig på halsen "Niall, vær nu sød." jeg lå ned på sengen og prøvede at kravle længere op, men han fulgte bare efter "Niall, stop". Jeg begyndte at få tårer i øjnene, og forsøgte at skubbe ham væk. Endelig lykkedes det, og jeg satte mig op. Han lå på ryggen på sengen og kiggede på mig med sultne øjne. Jeg følte mig overhovedet ikke tilpas med situationen, og Niall's blik skræmte mig en smugle. Jeg begyndte at rykke længere ud på kanten, men Niall tog fat rundt omkring maven på mig og hev mig hen til ham "niall, hør nu efter!" jeg hævede min stemme, og han slap mig igen "Du er fuld, Niall. Jeg vil ikke være sammen med dig når du er fuld". Jeg begyndte at kravle ned af sengen igen, og han kiggede på mig med triste øjne "Du vil jo ikke være sammen med mig uanset, Laura." sagde han "Niall.. Jeg ville være sammen med dig, men du ødelagde det selv.. Du.." jeg kiggede væk. Jeg havde en klump i halsen "Du lovede mig at jeg ikke bare ville være en af de andre.". Pludselig tog han fat i mig igen og hev mig hen til sig. "Det er du ikke." Det var de eneste ord der kom ud af munden på ham, og han begyndte at kysse mig over det hele, og jeg forsøgte at skubbe ham væk. Han begyndte at nusse mig under tøjet "niall.. Vær nu sød.." Jeg fik tårer ned af kinderne, og han så op på mig med et blik jeg ikke havde set fra ham før.. Han skyndte sig at fjerne sig fra mig og kiggede på mig. Han kiggede på mig som om han ikke vidste hvad han lige havde gjort.. Jeg lagde mig om på siden, i fosterstilling. Havde tårer ned af kinderne.. Jeg tror aldrig i mit liv at jeg havde følt mig mere skrøbelig og bange på samme tid. 

 

Morgenen efter lå jeg stadig i Niall's seng på hans hotelværelse. Jeg havde knap nok sovet i nat, og Niall havde forsøgt at undskylde på alle tænklige måder igår aftes, og jeg fik vidst ikke rigtig svaret ham. Jeg havde næsten ikke sovet i nat, så jeg følte mig virkelig grim. Jeg kiggede kort over på klokken. 9.36 stod den på. Niall lå stadig og snorkede ved siden af mig, og jeg vendte mig kort om mod ham. Han så så sød ud når han sov. Så hjælpeløs.  Jeg besluttede mig for at tage hjem, inden han vågnede. Jeg fik med lidt besvær kravlet ud af sengen, og hen i min kørestol. Jeg havde stadig alt mit tøj på fra igår, så det var ikke noget problem at få på. Da jeg kom op i kørestolen, begyndte jeg at trille udad. Jeg så kort hen på Niall da han rørte lidt på sig, men han vågnede ikke. Jeg var så ufattelig træt, men var lidt bange for at lægge mig til at sove ved siden af Niall. Jeg brød mig virkelig ikke om fulde mennesker. Da jeg kom ud af værelset, ud af hotellet, og ud på gaden, følte jeg en ekstrem lettelse.. Jeg håbede på at jeg kunne snakke med Maiken om det her senere, for det havde jeg virkelig brug for. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...