A Niall Horan Love Story

asdfghjkl

26Likes
51Kommentarer
8399Visninger
AA

10. The storks fountain

Niall’s POV:  

 

Jeg tog håndklædet over håret og begyndte at tørre det, da Lauras stemme fyldte mine ører, ”Du har fået en besked...”, jeg fjernede håndklædet fra hovedet og kiggede på hende, ”Vil du lige læse den, babe?” Jeg sendte hende et smil og begyndte at trække i mit tøj. ”Hvem er Brianna?” jeg blev chokeret da jeg hørte hendes navn. Hvorfor skrev hun til mig nu?! Jeg havde bevidst sagt til hende at hun ikke skulle skrive mens jeg var i Danmark! For fanden da også! ”Hun er… eh… En pige fra London, som jeg er begyndt at se.”, jeg vidste jeg ikke kunne lyve mig ud af den her situation, så jeg fortalte Laura sandheden selvom den ville gøre ondt på hende. Jeg sukkede tungt og kiggede nervøst på hende, jeg så hendes kønne øjne var blevet fyldt med tåre, og det var på grund af mig. På grund af en dum misforståelse! Brianna var ikke ment som en flirt, men som en god veninde. ”Du lovede det, Niall… Jeg stolede på dig…” hendes øjne var blevet overfyldt med tårer, så de fandt langsomt vejen nedover hendes blege kinder. Jeg satte mig ved siden af hende i sengen og lagde mine arme tæt omkring hende, men jeg blev skubbet væk af hende, hun ville ikke holdes om, hun ville være alene. Hendes tårer påvirkede mig, jeg fik en skyldfølelse indeni, jeg blev helt ødelagt af at se hende sidde og græde. ”Niall, dit klamme dyr, din idiot, jeg hader dig! Hvordan kunne du gøre det mod mig?!” hendes råb fyldte lokalet og skar nærmest i ørerne. ”Søde, jeg… Jeg… Undskyld, men Brianna var en pige jeg mødte i London for nogle måneder siden, men hun betyder intet i for hold til dig..”, jeg prøvede at undskylde over for hende, men hun lyttede vidst ikke til mig for hun var ved at kravle ud af sengen selvom hun havde ondt lidt over det hele. ”Laura, hør nu på mig, jeg har ikke noget med hende, det var bare…” jeg nåede ikke at sige mere før end jeg blev afbrudt af en vred Laura, ”Hold din kæft, Niall! Hvis ikke i havde noget sammen, hvorfor skriver hun så sådan noget til dig?!” Hun var begyndt at humpe ud fra værelset med sine krykker. Jeg kunne ikke bare lade hende gå? Jeg skulle gøre noget! ”Jeg ved det ikke, Laura… Vær nu sød ikke at gå…” Hun kiggede om på mig med et blik der viste forvirring og vrede, ”Bare bliv væk, Niall… Hold dig væk…”. Hun tørrede sin kind med bagsiden af hånden, og forsvandt ud af værelset.   Jeg sad tilbage på sengen med en skyldfølelse, og et knust hjerte. Jeg var splittet mellem to piger, to piger som var vidt forskellige, men skønne på hver deres måde, men mit hjerte vidste godt hvad det ville. Jeg ville have Laura, hun var den rigtige for mig. Jeg ville ikke bare lade hende gå fra mig. Men lige nu, skulle hun vidst bare have lidt tid til at tænkte over tingene.  

***  

Dagene gik, og tankerne fløj stadig om Laura. Om hendes tårer der fandt vejen nedover hendes kinder, hendes sårede blik da hun gik de sidste skridt væk fra mig. Selvom jeg var sammen med Zayn, var jeg stadig knust. Jeg havde fuldstændigt ødelagt hende, og mig selv for den sags skyld.   ”Zayn, jeg ved bare ikke… Jeg fortryder jeg startede det med Brianna… Det er jo slet ikke hende jeg vil have…” ordene blev langsomt skubbet udover mine læber, jeg hadede at snakke med drengene om mine følelser, men det skulle jo ud og hvis de kunne mærke på mig, at jeg var trist, så stoppede de ikke med at spørge ind til det før end jeg havde fortalt dem det. ”Tag det roligt, Niall, hun skal nok indse at det var en fejl, og at du vil det bedste for hende” Zayn smilede beroligende til mig, og gav min skulder et klem. Jeg nikkede lidt og traskede videre ned ad Strøget i København. Vi lod emnet om Laura ligge, mest fordi jeg ikke havde lyst til at tale om det i offentligheden. ”Hey, det der mærkelige springvand de har her, skal vi ikke gå ned og se det?” Zayn lyste pludselig op i et kæmpe smil, jeg sendte ham et mærkeligt blik, som om at han   var sær, ”Hvilket springvand?” jeg lød undrende og afventede svar fra Zayn. ”Det der mærkelige springvand med sådan en underlig fugl!” han var helt oppe og køre, så jeg nikkede bare så han kunne få sin vilje. Jeg var egentligt ret ligeglad med hvor vi skulle hen, så længe jeg ikke behøvede at snakke om Laura. Zayn tog fat om mit håndled og begyndte at trække mig afsted nedad Strøget. Menneskerne fløj forbi mig i høj fart, og jeg registrerede ikke så meget af det der skete rundt omkring mig.   Pludselig stoppede Zayn op, ude på en åben plads med et springvand i midten. Det måtte nok have været det han snakkede om før. ”Seee Nialler!” Zayn kunne ikke skjule sin begejstring, jeg vidste ikke helt hvorfor han var så glad for at se det, men det var åbenbart et specielt springvand. Jeg smilede svagt til ham, ”Jaa, det er fint..” Han trak mig hen til springvandet, jeg kiggede langsomt rundt på pladsen, der var ikke specielt mange mennesker, men der var da nogle stykker, nok også fordi klokken ikke var så mange. Jeg satte mig på kanten af springvandet, og betragtede nogle af de mennesker der hastede forbi i høj fart. Jeg fik øje på en pige der stod med ryggen til, hendes blonde hår dækkede kun lige hendes skuldre, hun havde et par højtaljet bukser på, og en hvid tanktop på. Jeg fangede Zayn’s opmærksomhed og pegede over på hende, ”er hun ikke noget for dig?” jeg lo lidt da han så hende, han grinede lidt og nikkede så. ”Tjoh, det kunne da godt være” Vi sad og betragtede hende kort, hun stod og snakkede med en person som jeg ikke kunne se for hun stod i vejen. Hun vendte sig om og skuede udover pladsen, hun så glad ud. Jeg stivnede da jeg så hvem hun snakkede med. Laura sad i kørestolen, bagved den lyshårede pige.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...