A Niall Horan Love Story

asdfghjkl

26Likes
51Kommentarer
8384Visninger
AA

16. Can we try? One more time?

Nialls POV:

Jeg sad bare inde i stuen på hotelværelset. Zayn var sammen med Maiken, som sædvanligt, de var stort set uadskillelige. Mine følelser var løbet helt af mig, siden Laura havde opført sig sådan over for mig, og siden at jeg havde opført mig sådan overfor hende. Jeg kunne knap nok skjule overfor Zayn at jeg var ked af det, og såret for den sags skyld

Jeg snøftede ind, lod tankerne flyde rundt og glide over hinanden. Den ene tanke tog over for den anden. Jeg hadede mig selv, jeg hadede at jeg havde opført mig så dumt overfor Laura. Jeg blev forstyrret i mine tanker af nogle bank på døren. ”Zayn gider du åb…” nåår nej, Zayn var ikke hjemme, så jeg rejste mig selv og gik ud i entreen og åbnede døren, uden at tænke på om der stod en stor flok fans ude på den anden side af døren. Mine øjne mødte nogle velkendte, smukke blå-grå øjne der tilhørte en mindst ligeså smuk pige. Laura stod lige udenfor døren. Hun havde smidt sine krykker, men hun så vidst stadig ud til at halte lidt på det ene ben, men alligevel kastede hun sine arme omkring halsen på mig, og krammede mig ind til hende. ”Du skal ikke græde Nailler. Undskyld, jeg er så ked af det.” Hendes stemme lød lige udfor mit øre og mine øjne begyndte at prikke og jeg kunne mærke at en strømflod af tåre var på vej op igen. Jeg lagde stille mine arme om hendes liv, jeg ville ikke knytte mig for hurtigt til hende igen, jeg ville ikke såres. Igen. Jeg fik mumlet noget med ’undskyld, jeg er ked af det’ ned i hendes skulder, mens hun fik lagt hendes pande mod min skulder. ”Bare rolig Niall… Det skal nok gå..” hendes lille hånd gled langsomt op og ned ad min ryg for at berolige mig, dog til ingen verdens nytte, tårerne væltede ud og jeg følte mig så dum når jeg stod der, med tårerne væltende ud og så sammen med Laura, havde det så bare været Zayn eller nogle af de andre drenge, hvorfor skulle det lige være Laura der skulle se mig græde? Hun løftede panden fra min skulder, og jeg kunne mærke hun forsøgte at fange mit blik, men jeg undveg det en smule, jeg kunne ikke bære at hun skulle se mig græde. Hendes hånd lagde sig på min kind, og tørrede et par tårer væk, og tog mig i hånden. ”Niall, vi bliver nødt til at snakke…” hun lukkede døren efter sig, og trak mig ind på mit værelse og hun satte sig elegant på sengen, hvis ikke det var fordi jeg var så pokkers ked af det, havde jeg måske tændt på hende lige nu, hun så virkelig sexet ud i hendes korte shorts og hendes stramme tanktop. Jakken havde hun hængt i entreen da hun næsten lige var kommet. Hun så fandens lækker ud lige nu. Hendes hår var krøllet i store, flotte slangekrøller, og hendes øjne var indrammet i et tyndt lag mascara og et strejf af eyeliner. Hun så faktisk vildt godt ud, og jeg havde helt sikkert givet hende et lidenskabeligt kys hvis det ikke var fordi det hele var så alvorligt som det var nu.

”Zayn fortalte mig om hvordan du havde det… Det gjorde mig bare så ked af det, da jeg så den besked. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tro..” hendes ord gav genlyd i mit hoved, hun havde snakket med Zayn, uden jeg vidste det? Hvordan? Det måtte have været Maikens skyld. Jeg havde faktisk ikke kunnet lide hende, hun tog Zayn fra mig, især når jeg havde allermest brug for ham. Men hun gjorde Zayn glad, og jeg kunne godt lide at se ham glad, bortset fra at jeg stort set ikke så ham mere på grund af hende.

Laura blev ved med at forklare hvordan hun havde haft med beskeden fra Brianna, men jeg kunne jo ikke gøre noget ved at Brianna havde skrevet sådan til mig? Brianna og jeg havde jo ikke nogen flirt i gang, og vi havde da slet ikke noget seksuelt i gang, Brianna var SLET ikke min type! Jeg lyttede faktisk mest bare til hvad Laura sagde, jeg nikkede lidt engang i mellem, og svarede med en bekræftende lyd. Hun så helt knust ud mens hun fortalte, men pludselig blev hendes ansigt lagt i alvorlige folder og hun så på mig med et ret alvorligt blik, ”Niall” begyndte hun stille, ”jeg bliver nødt til at sige det her. Det er noget jeg har tænkt på i et par dage nu. Hvis vi skal være sammen, så vil jeg gerne at du skal droppe kontakten med Brianna” hendes ord ophørte. Jeg kiggede bare på hende med et tomt blik. Hvorfor skulle hun bestemme hvem jeg skulle skrive med og hvem jeg ikke skulle skrive med? Men selvfølgelig forstod jeg godt at hun blev sur og skuffet over den besked, men hun kendte jo slet ikke min side af historien, hun vidste ikke hvor ked af det jeg havde været over at Brianna havde skrevet sådan til mig.

Pludselig følte jeg slet ikke at Laura kendte mig, hun kendte ikke den rigtige Niall, hun vidste slet ikke hvem jeg virkelig var. Jeg nikkede bare forstående og sagde ikke noget til det.

.***

Laura var blevet resten af aftenen og hun havde overnattet på hotellet. Vi havde lagt os på sengen sent om aftenen, og hun faldt ret hurtigt i søvn, mens jeg bare lå og tænkte vores samtale fra tidligere igennem igen og igen. Jeg kunne slet ikke finde til ro, så jeg havde flyttet mig ind på sofaen og sov der.

Jeg var blevet vækket af Maiken der var kommet ind i stuen, hun blev vidst ligeså forskrækket som mig. Jeg tror ikke hun havde regnet med at jeg sov på sofaen, og jeg gled vidst også lidt ud i ét med den, da jeg havde et hvidt tæppe over mig, i en hvid læder sofa. Hun kastede sig ned i lænestolen, trak sine to lange ben op under sin hage og tændte for tv’et. Hun havde taget en af Zayns T-shirts på og hendes hår sad og strittede ud til alle sider. Hendes øjne var bare to smalle sprækker lige nu, måske fordi hun var træt, hvad ved jeg? Hun mumlede noget der lød som godmorgen. Jeg satte mig op i sofaen og lod mit blik glide rundt i stuen og endte til sidst på Maiken. Hun så ret opslugt ud, af noget dansk børnefjernsyn. ”Øhm… Maiken..? Må jeg spørge dig om noget?” hun fjernede sit blik fra den flimrende tv-skærm, og lod det hvile på mig, hun nikkede lidt. ”Har Laura sagt noget om mig? Altså.. Har hun snakket om mig når i har været sammen..?” Maiken nikkede lidt og skulle til at åbne munden for at sige noget, da vi begge hørte de fodtrin der nærmede sig, og lidt efter dukkede Laura op i døråbningen ind til stuen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...