A Niall Horan Love Story

asdfghjkl

26Likes
51Kommentarer
8402Visninger
AA

18. A bad idea?

Niall’s POV:

Solen stod højt på himlen, men kulden bed i kinderne når man var udenfor. Farverne på træerne var skiftet fra en mørk grøn farve, til røde, gule og brunlige farver. Efteråret var virkelig kommet til London.

Laura var kommet til London dagen før sammen med hendes bedsteveninde, Maiken, som jeg stadig ikke havde det bedste forhold med, mest fordi jeg synes hun tog Zayn fra mig. Men sådan er det vel altid med kærester? Og det måtte jeg jo bare finde mig i, især når hun gjorde Zayn lykkelig.

Laura kom stille ind i stuen, bad mig sætte mig på sofaen. Jeg lystrede bare, hun så alvorlig ud, og tonen i hendes stemme lød rystende og hun virkede helt nervøs for noget. ”Okay.. Jeg bliver nødt til at fortælle dig noget, Niall, og jeg vil bare fortælle det lige ud, for der er ikke noget at være bange for” det lød mest som om hun prøvede at overbevise sig selv om noget. Men hvad vil hun fortælle mig? Ville hun slå op? Var jeg ikke god nok til hende mere? Ville hun rejse helt til London, bare for at slå op med mig? Havde hun fundet en anden? Hvad var det der var galt? ”Hvad er der, Laura?” jeg brød den stilhed som jeg selv havde lavet ved ikke at svare hende først. Hun så forsigtigt ned i jorden, og jeg forsøgte at fange hendes blik, ”Jeg er gravid, Niall.. Og det er dit barn..” hun lød til at fortryde det hele, hun var i hvert fald ikke særligt stolt over situationen. Og det var jeg bestemt heller ikke. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg var helt paf. Mit barn? Skulle jeg, Niall Horan, være far?! Nej, det… Åh gud..  Hun måtte få en abort, eller… Ja, nej, det er at slå mennesker ihjel, men… Hun måtte da kunne gøre noget! ”Jeg er 12 uger henne, så det er for sent at få en abort.” hun så op på mig med et trist blik.

Mit hjerte sprang af sted, som en hest i et galopløb, mine håndflader begyndte at blive svedige og klamme. Jeg trak vejret tungt og så på hende. ”Er du sikker..?” hun nikkede, ”tror du jeg er sådan en der går i seng med alt og alle?!” hun vrissede surt af mig. Jeg rystede på hovedet. Det var ikke det, men jeg kunne ikke forstå hvad hun lige havde sagt til mig. Mig. Som far? Nej, det gik bare ikke. ”Nej, men… Laura, jeg er kun 18! DU er kun 17! Vi kan ikke få et barn nu?!” Jeg rejste mig op og begyndte at traske rundt i stuen. Jeg var vred. Hvorfor havde hun ikke ringet og sagt noget INDEN det var for sent at få en abort? Hvorfor havde hun ikke ringet så snart hun havde fundet ud af at hun var fucking gravid med mit barn?! ”Niall, jeg…” hun forsøgte at komme i kontakt med mig, men jeg kunne ikke fokusere på noget lige nu. Hun forsøgte flere gange at komme i kontakt med mig, mens jeg bare gik forvirret rundt i stuen. Tankerne blev ved med at flyve rundt som en fugleflok der ikke vidste hvor den skulle hen. ”Niall!” Lauras bestemte tonefald borrede sig ind i mine ører. Hun havde rejst sig op, og stod og kiggede på mig med en hånd i hver side på sig selv. Jeg kiggede på hende med et forvirret blik malet i mine øjne. ”Jeg beholder barnet, og så må du selvom du vil være en del af dets liv.” hun sagde ikke mere men gik ud og trak i noget overtøj og forsvandt udenfor, mens døren smækkede efter hende.

***

Mørket havde sænket sig udenfor, Zayn og Maiken var kommet hjem efter en shoppetur i byen. Jeg sad på sofaen og kunne slet ikke få tankerne væk fra Lauras sidste ord. Jeg beholder barnet, og så må du selvom du vil være en del af dets liv. Hvad var det for noget at sige?! Det var ligeså meget mit barn som det var hendes! Hun kunne da ikke bare bestemme det! Jeg ville jo selvfølgelig gerne blive ved hende, og gerne for evigt! Men et barn nu? Vi er stadig unge og vi har stadig et helt liv foran os, så hvorfor skal vi have et barn lige nu? Jeg vil hellere end gerne have børn med hende, men lige nu? Det er bare lidt for tidligt.

Zayn sad i sofaen i stuen, med Maiken liggende op af sig, de snakkede løs om et eller andet der var sket tidligere på dagen. Jeg sad i den store lænestol som Zayn så gerne ville have. Tv’et kørte på en musikkanal, og jeg sad selv bare og stirrede lidt på det. Lyttede ikke til noget eller nogle. Jeg ved ikke hvor længe jeg sad bare og stirrede ud i ingenting, men jeg havde ikke hørt at hoveddøren var gået, og at Laura var kommet ind i stuen. Hendes kinder var dejligt røde af kulden udenfor, hendes blå øjne var om muligt, endnu mere blå end de plejede at være, og hvis jeg ikke tog helt fejl, så havde hun grædt for nylig. Jeg kunne ikke tage mig sammen til at rejse mig, og hun skænkede mig ikke et eneste blik. Hun så på Maiken og Zayn som havde afbrudt deres samtale og kiggede begge to på hende. ”Må jeg lige tale med dig..? Alene..?” hendes stemme lød skrøbelig og lille. Hendes spørgsmål var helt klart henvendt til Maiken. Maiken for op af sofaen, kyssede hurtigt Zayn og lagde en arm inden i Lauras og sammen forsvandt de ind på et værelse.

Jeg kiggede på Zayn med et sørgmodigt blik. ”Øøh… Zayn…?” jeg vidste ikke om Zayn vidste det, men jeg ville snakke med ham om det, han plejede altid at have et svar til alting, om ikke andet så kunne han få mig på lidt andre tanker og gøre mig i godt humør. Han så på mig og sendte mig antydningen af et smil. ”Hva’ så?” han lød allerede forstående, måske havde Laura allerede fortalt ham det? Men hvorfor skulle hun fortælle ham det før end at hun fortalte mig det? ”Laura er gravid.” sagde jeg bare, uden at ligge skjul på at jeg var helt forvirret og totalt ude af den. Han nikkede bare. Han vidste det åbenbart godt. ”Jeg ved ikke om jeg er klar til det. Jeg er kun 18?”, ”Nej du fylder 19 om fire dage, Niall.” han smilede skævt til mig. Jeg lod ordrene hænge lidt. Han havde ret. Måske var det ikke så slemt alligevel, jeg ville jo faktisk næsten være 20 når barnet kom, men hun vil kun lige være fyldt 18 til den tid. Jeg nikkede kort. ”Men jeg ved stadig ikke om jeg kan klare det lige nu. Vores karriere er på det højeste, vi har aldrig haft mere travlt end vi har lige nu? At vi har kunnet få presset en uge ind i kalenderen til pigerne nu er stort, vi tager på tour igen om lidt, og efter touren skal vi i studiet igen. Jeg tror bare ikke jeg har tiden til det..” Han så på mig, ”Men hvis du får et barn, eller… Nej, ikke hvis du får det, du vil se mærkelig ud hvis du blev gravid, men når Laura får et barn, så vil hendes forældre jo nok hjælpe med at passe det, ellers så vil Danielle og Eleanor sikkert gerne hjælpe med at få det passet…” Han smilede opmuntrende til mig. Måske havde han ret. Måske var det alligevel ikke så slemt som jeg fik det til at lyde. Måske ville det være en god ting at få et barn, men jeg vil alligevel kun være 20, og det er stadig ungt at få børn i. Måske. Jeg ved det ikke.

Før end jeg kunne nå at snakke færdigt med Zayn om hele den her baby ting, stod pigerne, smukke som de var, i indgangen ind til stuen. Laura så forvirret ud og lignede en der skulle til at sige noget men fortrød. Maiken tog hende i hånden, og gik over til sofaen. Hun gjorde tegn til at Zayn skulle fylde lidt mindre og hun satte sig ned sammen med Laura. Laura så ned i gulvet og virkede helt forvirret og ved siden af sig selv. Maiken holdte hende stadig i hånden og man kunne se hun gav hendes hånd et klem.

Zayn brød stilheden, mens han kiggede hen på Laura. ”Er du okay?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...