Øjeblikket- JB

Marissa var blevet træt af at høre sin lillesøsters snak om Justin Bieber, så hun går fra huset og surmuler. Men på vejen støder hun pludselig ind i denne her dreng med kasket, solbriller og tildækkende hættetrøje på vejen. De falder begge om kuld og hun finder pludselig ud af at hun er stødt ind i den person, hun ikke var i humør til at møde. Men kan et øjeblik ændre meningen af et andet menneske?

1Likes
1Kommentarer
906Visninger
AA

2. Turen hjem

"Kom nu, jeg skylder dig vel noget... Gør jeg ikke!" Justin smiler, og af en eller anden årsag, som Marissa ikke kan forklare, stoler hun på ham. "Jo, men du skal være forberedt på, at jeg har en søster som faktisk vil besvime. Også vil jeg først vide hvad du laver her?" Marissa sender ham et indgående blik, og ved han ikke vil sno sig uden om. Hun har jo alligevel lovet at holde tæt, og hvem skulle også tro hende hvis hun fortalte det?

"Tjo, jeg følte mig lidt vel indespærret, og ville have noget luft. Jeg regnede jo ikke med folk ville kende mig",siger Justin. "Det havde jeg heller ikke gjordt, hvis jeg ikke havde taklet dig, og fik din kasket og briller til at falde af." afbryder Marissa. Marissa ligger pludselig mærke til, at det allerede er på igen, selvom vejen er øde. "Men jeg har gået den sidste time, og var på vej hjem, og nu du siger det. Kan jeg jo ikke følge dig hjem til dig. Din familie vil se mig og jeg ved ikke hvor du bor. Så hvad med at du kommer hjem til mig, også tager vi den derfra". Planen lyder okay i Marissas hoved og nikker så igen. Hun ligger sin arm om hans skulder og han lader hende humpe hele vejen mod hans hus. Men det eneste Marissa tænker på er Guuud hvor må der være mange misundelige JB fans lige nu.

"Når hvordan er det så at være kendt?" Spørger Marissa interesseret, "og mange milionnær, som teenager" tilføjer hun.

"Det er fedt nok, man mangler aldrig rigtig noget. Men man ved bare aldrig rigtig hvem der vil en noget godt længere." siger Justin og kigger ikke på Marissa mens han taler.

"Det kunne være meget rart at slå fra nogen gange, for eksempel når man går en tur om aftnen. Med mindre man støder en i en person, der afslører dig." Justin udstøder et svagt grin, og kaster så med håret, som han nu er kendt for at gøre. Marissa ved ikke om han er totalt ærlig, men hun begynder så småt at synes han egentlig er okay. "læser du overhovedet alle dine sække med fanmails?" Spørger Marissa videre. "Jeg prøver... Men der er altså bare virkelig meget!" I følge Marissa er Justin faktisk at en kendt at være, både meget ærlig men også genert.

De når Justins hus, og Marissa for ordnet sit knæ. Justin og Marissa giver hinanden et hurtigt kram, og Justin kysr hende hurtigt på kinden. Han mente ikke noget med det, men det gjorde Marissa helt ude af den, så hun trådte et skridt baglæns og rødmede.

Justin griner af hendes opførsel, og siger så "Godt være du ikke er en fan, men du er helt okay Marissa" Han smiler og fortsætter så "Og mange tak, for hjælpen". "I lige måde" svarer Marissa og går langsomt hjemad.

Da hun når hjem, kommer Julia løbende ud i gangen. "Var det en god tur?" Hun står og tripper og håber inderligt,at Marissa ikke er sur på hende. "Nej turen var fin" svarer Marissa sødt tilbage og tænker at den var mere lærerig end nogensinde før. Fordi man kan altså ikke bare tro fordi en person viser noget, at det altid er sandheden. Marissa smiler for sig selv og fortsætter snakken med sin søster, som om den aldrig var blevet afbrudt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...