Two boys, one choice - 1D & JB

En dag går Jessie Andersson på Londons gader og hører musik, da selveste Harry Styles går ind i hende, så hun taber sin splinternye iPhone, så den går helt i stykker. Han lover hende en ny, hvilket er okay. Så får hun ham jo at se igen!
Senere, da Jessie stadig er i chok over have mødt Harry Styles, skal hun over vejen, men er ikke koncentreret. Hun er ved at blive kørt over, da Justin bieber når at redde hende. Det er en meget overvældende dag for Jessie. Jessie bliver ret vild med dem begge, men hvem skal hun vælge?

35Likes
73Kommentarer
5362Visninger
AA

12. Justin og Harry

Jeg kom traskende ned i køkkenet, træt og sur.

"Godmorgen," sagde min mor, men jeg gav hende bare en sur grimasse.

"Er du stadig sur?" spurgte min mor.

"Hvad tror du selv?" vrissede jeg.

"Pas på eller du får endnu mere stuearrest!" sagde hun lidt irriteret. Jeg rullede med øjnene og tog en bid af min bolle.

"Du kan jo ikke være sur hele tiden," sagde mor lidt efter. Jeg gav hende bare et 'er du dum-blik'.

"Jo," sagde jeg bare.

"Det er for dit eget bedste, Jessie! Jeg gør det, fordi du ikke skal forfølges af journalister, og fordi du skal have en normal kæreste!"

"Harry er normal!" sagde jeg surt og løb op på mit værelse. I dét jeg smækkede døren, ringede min telefon. Uden at kigge på displayet, tog jeg den.

"Det er Jessie?" sagde jeg.

"Hej Jessie, det er Justin," sagde han. Jeg havde ikke snakket med Justin, siden vi skændtes.

"Hej.." sagde jeg stille. "Hvad vil du?" Jeg lød lidt mere kold, end jeg ville.

"Jeg vil bare sige undskyld," sagde han forsigtigt.

"Ja så?"

"Jeg opførte mig fuldkommen latterligt. Du må virkelig undskylde.." Jeg smilede sødt. Jeg kunne da ikke andet end at tage imod undskyldningen.

"Det er okay, Justin," sagde jeg og smilede, selvom han ikke kunne se det.

"Det er jeg glad for at høre. Jeg kan virkelig ikke lide følelsen af, at du er sur på mig," sagde han og lød glad. Det var dejligt.

"Det kan jeg heller ikke lide."

"Jeg rejser om to dage. Jeg kommer til at savne dig," sagde Justin. To dage til Justin rejste. Jeg ville helt klart savne ham.

"Jeg vil også savne dig."

"Måske kan vi ses inden jeg rejser?"

"Det vil jeg meget gerne," sagde jeg begejstret, men så kom jeg i tanke om, at jeg havde stuearrest. "Eller det kan jeg ikke."

"Nå.. Hvorfor ikke?" spurgte han skuffet.

"Jeg må slet ikke se dig og Harry. Jeg har stuearrest. Min mor vil ikke have jeg ser jer," sagde jeg trist.

"Det kan du da ikke mene?!" spurgte han.

"Jo.."

"Måske kan jeg overtale hende?"

"Det tvivler jeg på, Justin," sagde jeg og sukkede.

"Nå.. Men vi ses, søde."

"Farvel, Justin," sagde jeg og lagde på.

 

Jeg var på vej hjem fra skole. Folk havde gloet og snakket om mig som altid. De skulle bare vide, at jeg ikke engang måtte være sammen med dem længere.

Jeg åbnede døren og hørte min mor snakke med en eller anden.

"Jeg har indset, at du har ret. Jeg var vidst lidt for hård mod Jessie," hørte jeg min mor sige, imens jeg tog sko af. Hun snakkede om mig, men hvem snakkede hun med? Jeg gik ud i køkkenet og så.. Justin!

"Justin!" sagde jeg og slog armene om ham. Han holdt mig tæt ind til sig, og jeg lagde mit hoved på hans skulder.

"Nå, arbejdet har ringet. Jeg skal afsted," sagde min mor og gik.

"Hvad laver du her?" spurgte jeg og overrasket, og trak mig fra Justin. Han smilede stort.

"Jeg snakkede bare med din mor. Jeg har overtalt hende," sagde han. Jeg vidste hvad han mente, og et stort smil bredte sig på mine læber.

"Hvordan?" spurgte jeg. Han trak på skulderne.

"Det er ligemeget hvordan," sagde han smilende.

"Mange tak!" sagde jeg og krammede ham. Så kom jeg i tanke om Harry. Jeg måtte sige det til Harry nu. Jeg tog min mobil op af lommen og skrev til ham.

'Hvor er jeg glad! Jeg må se dig! Kan jeg komme nu?'

'Ja, bare kom!' skrev jeg, men så kom jeg i tvivl. Justin var her. Harry og ham kendte godt hinanden, men stadigvæk..

"Harry kommer," sagde jeg. Han nikkede og smilede.

"Cool," sagde han bare.

"Jeg vil savne dig, når du rejser," sagde jeg og omfavnede Justin.

"I lige måde," mumlede han. Justin var sådan en dejlig person. Han var verdensberømt og havde millioner af fans, men han var stadig så sød.

Jeg trak mig fra Justin, da der var en som bankede på. Jeg åbnede døren og Harry var der. Han smilede stort, men det falmede lidt, da han så Justin. Jeg kyssede ham på munden og krammede ham hårdt. Jeg havde savnet ham, så meget, selvom det ikke var lang tid siden, vi havde set hinanden.

"Jeg troede ikke du havde noget med ham mere," sagde han stille. Jeg blev lidt irriteret og trak mig fra ham.

"Jeg har også savnet dig," sagde jeg lidt irriteret. Han ignorede det bare.

"Hej, Harry," sagde Justin høfligt.

"Hey, Justin," sagde Harry og smilede. Godt, i det mindste var han sød ved Justin.

"Hun er din kæreste nu, Harry. Du skal ikke bekymre dig, selvom vi har kysset," sagde Justin roligt. Åh nej, han havde lige fortalt, at jeg havde kysset med ham. Jeg kiggede på Harry og han så ikke glad ud. Han kiggede forvirret og lidt surt på mig, så jeg kiggede ned i jorden.

"Har I kysset? Helt ærligt, Jessie," sagde han irriteret.

"Jeg må nok hellere tage hjem nu," sagde Justin. Han tog sin sko på, og jeg gik hen til ham. Jeg krammede ham, selvom Harry så på. Han skulle ikke få lov til at ødelægge mit og Justins venskab.

"Vi kan ses imorgen," hviskede jeg ned i hans skulder. Han trak sig fra mig og smilede.

"Farvel, Harry," sagde han smilende. Harry nikkede.

"Ses," sagde han kort. Justin gik og jeg kiggede nervøst på Harry. Han så vred og irriteret ud.

"Jeg hørte godt, hvad du sagde til ham," sagde han og jeg trak på skulderne.

"Hvorfor har du ikke sagt, at I har kysset?" spurgte han irriteret.

"Hvad skulle jeg sige?" Han rystede irriteret på hovedet.

"Du er vidst ikke ovre ham endnu," sagde han uden at kigge mig i øjnene.

"Harry," sukkede jeg og lagde mine hænder om hans nakke. Han tog dem ikke væk, men ignorede bare mit søgende blik.

"Jeg er vild med dig," forsikrede jeg, selvom jeg selv var lidt i tvivl. Selvom jeg ønskede det, var jeg ikke ovre Justin. Men det kunne jeg ikke sige til Harry.

Harry kiggede endelig på mig, og jeg placerede mine læber på hans. Han lagde sine hænder om mit liv og kyssede med.

"Er jeg tilgivet?" spurgte jeg. Han nikkede og kyssede mig igen. Hvor jeg elskede følelsen af hans læber på mine.

 

Undskyld kapitlet ikke er så langt, min veninde kommer snart:-) Det er ikke rettet, så undskyld for fejl:-)

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...