Two boys, one choice - 1D & JB

En dag går Jessie Andersson på Londons gader og hører musik, da selveste Harry Styles går ind i hende, så hun taber sin splinternye iPhone, så den går helt i stykker. Han lover hende en ny, hvilket er okay. Så får hun ham jo at se igen!
Senere, da Jessie stadig er i chok over have mødt Harry Styles, skal hun over vejen, men er ikke koncentreret. Hun er ved at blive kørt over, da Justin bieber når at redde hende. Det er en meget overvældende dag for Jessie. Jessie bliver ret vild med dem begge, men hvem skal hun vælge?

35Likes
73Kommentarer
5363Visninger
AA

15. Jeg har savnet dig.

Jeg svarede ikke, men kiggede bare ned i jorden. Jeg måtte kæmpe for ikke at græde igen, selvom jeg ikke havde lavet andet de sidste par dage.

"Hvad laver hun her? Hvorfor har du lukket hende ind? Du ved jo, at jeg hader hende!" sagde Harry irriteret til Louis. Denne gang kunne jeg ikke holde tårerne inde. Han havde sagt, at han hadede mig. Jeg rejste mig op og gik imod døren.

"Der gik du for vidt, Harry! Jeg inviterede hende indenfor, fordi hun har alene ude i regnen! Vil du virkelig have hun skal blive syg?!" sagde Louis vredt. Jeg troede aldrig han kunne blive sur på Harry, de var jo bedste venner.

"Vent, havde hun mit tøj på?" spurgte Harry irriteret, men Louis svarede ikke. Jeg skulle til at åbne døren og gå ud af lejligheden, da en arm tog fat om min.

"Bliv nu her, Jessie," sagde Louis, men jeg fjernede ikke mit tag om håndtaget.

"Hvorfor?!.." sagde jeg højt, mens tårerne trillede ned ad mine kinder.

"Hvorfor skulle jeg blive, når ham jeg elsker hader mig, og nægter at snakke med mig!" Louis kiggede overrasket på mig, og Harry dukkede op i døråbningen til stuen.

"Elsker du mig?" spurgte han. Han lød ikke sur, irriteret eller glad. Han lød overrasket og helt rolig. Jeg vidste ikke engang selv, om jeg elskede ham, det røg bare ud af mig. Selvom jeg var vred og såret, holdt jeg stadig sindsygt meget af ham. Han kunne få mig til at smile ved den mindste ting, men de seneste dage havde han ikke gjort andet, end at få mig til at græde.

"Du kan sgu da være ligeglad, du har jo allerede fundet en ny pige!" Jeg prøvede igen at åbne døren, men Louis tog fat om min arme.

"Slip mig!" sagde jeg, men han tog bare bedre fat om mig.

"Rolig nu," sagde han blidt, imens jeg fægtede med armene, og kæmpede for at komme fri.

"Tag det roligt!" sagde han hårdere end før. Et hulk forlod mine læber, og jeg stoppede med at bevæge mig. Louis slap mig, og jeg satte mig ned på knæ, og gemte mit hoved i hænderne, imens jeg hulkede.

"Se hvad du har gjort ved hende, Harry. Prøv at se på hende. Hun græder fordi hun er ked af alt det, som er sket. Du burde tilgive hende," sagde Louis roligt. Der har stilhed lidt, og så aede en eller anden mig. Jeg vidste ikke, om det var Louis eller Harry.

"Det var fandme hendes egen skyld! Alt er hendes skyld! Hun kunne bare have ladt være med at kysse Justin bag min ryg! Hun har fandme selv fucked det hele op!" Det næste jeg kunne hære, var en dør som smækkede, og mine hulk. Nu var jeg overbevist; Harry hadede mig.

"Det skal nok gå," sagde Louis, og lidt efter kunne jeg mærke, at han løftede mig op. Han lagde mig ned i seng, og lagde en dyne om mig.

"Du tror måske ikke på mig, men Harry skal nok tilgive dig. I passer perfekt sammen, og han savner dig," sagde Louis, inden han gik ud af rummet. Jeg lukkede mine øjne i, og snart var jeg faldet i søvn. Alt det græderi havde gjort mig træt. Jeg vågnede ved lyden af nogle stemmer. Jeg kiggede på et ur, og så at klokken var 20. Så havde jeg kun sovet i nogle timer.

"Harry, du kan jo se hvor ked af det, hun er. Hun savner dig helt vildt," hørte jeg Louis sige.

"Hvorfor kysser hun så Justin?" Harry lød ikke vred, han lød såret.

"Det ved jeg ikke. Men jeg ved, at det er dig hun vil have."

"Hvordan kan du vide det?"

"Jeg har snakket med hendes mor. Hun siger, at Jessie ikke har lavet andet end at græde de sidste par dage." Der var stilhed lidt. Mon Harry var overbevist? Det kunne jeg bare håbe.

"Jeg skal nok snakke med hende," sagde han. Jeg kunne ikke lade være med at smile, men måtte stoppe, da jeg hørte nogle komme herind. De skulle ikke tro, jeg havde lyttet. Jeg kunne mærke personen sætte sig i sengen, og en hånd der strøg mit hår. Jeg åbnede stille mine øjne, og så Harry sidde foran mig.

"Harry," sagde jeg med et smil, og satte mig op i sengen. Jeg blev så glad af at se, at Harry gad snakke med mig.

"Jessie, jeg har savnet dig," sagde han og kiggede på mig med sine triste, grønne øjne. Jeg kunne ikke lade være med at smile større. Harry havde savnet mig!

"Men jeg må vide en ting," sagde han alvorligt, og mit smil blev mindre. "Er du forelsket i Justin?" Det var det spørgsmål, jeg frygtede.

"Jeg er ikke forelsket i Justin, men jeg har været en lille smule." Harry nikkede trist. "Men det er dig jeg vil have! Du tror nok ikke på mig, men.."

"Jo, det gør jeg," afbrød han mig. "Louis har fortalt mig alt. Jeg kan ikke holde ud at se dig græde over mig længere." Glædestårerne trillede ned ad mine kinder, og mit smil blev stort.

"Jeg har sådan savnet dig, Harry!" sagde jeg og krammede ham hårdt. Han slog sine arme om mig, og jeg gemte mit ansigt i hans skulder.

"Undskyld, Harry."

"Det er okay, jeg undskylder også.." Han havde intet at undskylde for. Jo, måske lidt fordi han snakkede knap så pænt til mig idag. Men jeg ville sikkert reagere på samme måde, hvis ikke værre.

"Du har intet at undskylde for, Hazza."

"Jo, jeg snakkede grimt til dig. Jeg havde for travlt med at have ondt af mig selv, til at tænke på dig. Undskyld, babe." I stedet for at svare, kyssede jeg ham. Jeg havde sådan savnet de læber, og jeg må sige, at jeg bedre kunne lige at kysse dem, end Justins. Endnu en gang fik jeg bekræftet, at jeg traf det rigtige valg. Jeg spurgte slet ikke ind til pigen, som jeg havde set ham med, for det følte jeg ikke var nødvendigt. Harry lagde sin hånd på min nakke, og jeg kørte minder hænder igennem hans krøller. Jeg var så lykkelig lige nu, at jeg smilede imellem kyssene. Harry udviklede kysset, men det varede ikke længe, for vi blev afbrudt af en rømmen.

"Kan I ikke æde hinanden senere?" Det var lidt irriterende at han afbrød, men intet kunne få mit humør ned lige nu.

"Du forstyrrer, Boobear!" sagde Harry irriteret, men grinte kort bagefter. Han var vidst lige så glad som mig.

"Jeg gider da ikke være helt alene, imens I deler mundvand!" Jeg kunne ikke lade være med at grine over hans valg af ord.

"Men jeg er glad for, at I er sammen igen."

"Det kan vi jo takke dig for," sagde jeg og løb over og krammede ham.

"Hvis det ikke havde været for dig, ville det her aldrig været sket." Han grinede kort, og aede mig på ryggen.

"Det var så lidt," sagde han og trak sig fra mig. Min mobil ringede, og jeg fandt den hurtigt.

"Hallo?"

"Hej Jessie, det er mor!" sagde min mor. Åh, jeg havde glemt alt om mor! Hun måtte være bekymret, jeg var jo bare gået.

"Hej mor, undskyld jeg ikke har kontaktet dig, jeg.."

"Det er okay," afbrød hun mig. "Jeg har snakket med Louis, han er en rigtig flink fyr!" Jeg åndede lettet ud, selvom jeg godt vidste, at de havde snakket sammen. Jeg havde jo selv hørt Louis sige det.

"Hvornår kommer du hjem?"

"Jeg vil ikke hjem!" Jeg var lige blevet venner med Harry igen, jeg ville ikke allerede hjem.

"Du må ikke komme for sent hjem, du skal læse til eksamener." Jeg sukkede. Jeg havde helt glemt at jeg skulle læse til eksamen. Det her var mit sidste år i skole, og der var kun nogle uger tilbage. Jeg ville blive 18 lige efter, og så skulle jeg flytte ud. Jeg skulle bo i min egen lejlighed, sammen med Anne. Ikke i en lille, kedelig en, men en okay stor lejlighed. Jeg skulle ikke selv betale, det ville min forældre. (Anne skulle selvfølgelig betale halvdelen). Jeg var enebarn, de havde begge to gode jobs, og havde sparret op i mange år. Jeg glædede mig meget til at flytte ud, og være på egen hånd. Jeg skulle selvfølgelig studere videre, og finde et andet job end McDonalds. Jeg kunne godt lide at skrive, og jeg havde fundet et job som assistent på et blad. Det kunne jeg virkelig godt tænke mig.

"Okay, jeg skal nok lade være med at komme for sent hjem."

"Godt, farvel."

"Farvel," sagde jeg og lagde på. Så gik jeg hen til Harry og krammede ham.

"Jeg er så glad lige nu," sagde jeg og smilede stort. Jeg kyssede ham hurtigt på munden, for Louis var her jo. Harry smilede stort, og vi gik ind i stuen. På vejen så jeg mig selv i spejlet, og jeg fik seriøst et chock. Jeg så ikke så gal ud som før, men jeg så stadig bombet ud. Jeg forstod ikke, hvorfor Harry gad kysse mig.

"Hvad ser du dog i mig?" spurgte jeg, og Harry trak mig ind til sig.

"Du er smuk, sød, dejlig, sjov.. jeg kunne blive ved," sagde han og kyssede mig på håret.

"Aww, Harry, hvor er du sød!" Jeg løftede træt mit hoved fra Harrys skulder, og kiggede på klokken. Den var 23. Mig, Harry og Louis havde set film hele aftenen, så jeg var godt træt.

"Jeg må nok se at komme hjem nu, Hazza," sagde jeg med en træt stemme.

"Jeg skal nok køre dig hjem, søde," sagde han og kyssede mig på håret.

"Hvad med mit tøj? Det er nok stadig vådt."

"Du kan bare beholde det der på," sagde han og gav mig elevatorblikket.

"Jeg ligner jo en idiot!" jamrede jeg. Harry og Louis grinede bare.

"Du ser sød ud," sagde Harry, hvilket fik mig til at smile stort og rødme.

"Nå," sagde jeg og rejste mig. "Tak for alt, Lou." Louis smilede stort og jeg gav ham et stort kram. Han havde trods alt reddet mit og Harrys forhold.

"Vi ses," sagde han og smilede. Mig og Harry gik ud i gangen, og jeg tog posen med mit tøj, og så gik vi ud til hans bil.

"Jeg er glad for at vi er sammen igen," sagde jeg smilende.

"Det er jeg også," svarede han og smilede mindst lige så stort. Wow, jeg elskede hans smil.

 

"Vi ses, skat," sagde jeg og gav Harry et stort smækkys.

"Ses, babe," sagde han og kørte igen. "Så er jeg hjemme!" Sagde jeg glad.

"Du er vidst glad?" råbte min mor inde fra stuen af.

Denne nat gik jeg i seng med verdens største smil på læben, og jeg er sikker på Harry gjorde det samme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...