Two boys, one choice - 1D & JB

En dag går Jessie Andersson på Londons gader og hører musik, da selveste Harry Styles går ind i hende, så hun taber sin splinternye iPhone, så den går helt i stykker. Han lover hende en ny, hvilket er okay. Så får hun ham jo at se igen!
Senere, da Jessie stadig er i chok over have mødt Harry Styles, skal hun over vejen, men er ikke koncentreret. Hun er ved at blive kørt over, da Justin bieber når at redde hende. Det er en meget overvældende dag for Jessie. Jessie bliver ret vild med dem begge, men hvem skal hun vælge?

35Likes
73Kommentarer
5404Visninger
AA

13. Fejlen

"Jeg er desværre nødt til at gå nu, søde," sagde Harry, og jeg nikkede skuffet. Det var dejligt at han ikke var sur og jaloux mere. Det var første gang, jeg mødte hans jaloux side, og jeg kunne virkelig ikke lide den.

"Okay," sagde jeg skuffet og trak ham ind i et kram. Han kyssede mig på håret, inden han trak sig væk.

"Vi ses, skat," sagde han og kyssede.

"Vi ses, Hazza," smilede jeg og han gik ud og lukkede døren efter sig.

Jeg gik op på mit værelse og smed mig tungt på min seng. Hvorfor skulle kærlighed være så besværligt? Selvom jeg ikke ønskede det, var jeg ikke ovre Justin. Jeg var selvfølgelig vildt glad for Harry, men stadigvæk.. Det var på en måde heldigt, at Justin skulle rejse, for så skulle jeg ikke bekymre mig om det. Harry var her, og det var jeg glad for.

Pludselig bippede min mobil, det var sikkert Justin. Jeg tjekkede min mobil, og jeg havde ret.

'Hey:) Jeg håber ikke dig og Harry er blevet uvenner:)' skrev han.

'Nej, vi er gode venner:)' svarede jeg.

'Det var godt:) Kan du komme over til mig på hotellet imorgen, jeg vil gerne sige farvel?:)' Jeg blev lidt trist til mode, da han skrev, han skulle rejse. Jeg ville savne ham!

'Okay, jeg kommer efter skole?:*'

'Det lyder godt<3' svarede han.

 

Alle gloede på mig, da mig og Anne gik ind i klassen. Helt ærligt! Kunne de ikke lade mig være, jeg var jo bare kærester med Harry. Okay, jeg ville måske også selv glo lidt, hvis jeg gik i klasse med Harry Styles' kæreste.

"Sæt jer på jeres pladser," sagde vores lærer, der lige var kommet ind. Mig og Anne satte os hurtigt ned på vores pladser.

"Nu skal det kedelige begynde," hviskede hun til mig. Jeg nikkede. Skolen var jo kedelig, men jeg skulle til Justin bagefter. Så havde jeg noget at se frem til.

 

Jeg var på vej ned ad gangen på skolen, da en pige kom løbende hen til mig.

"Er det rigtigt at du er Harry Styles' kæreste?' spurgte hun. Jeg så dumt på hende. Var det ikke tydeligt, at vi var det?

"Jo, det er vi," sagde jeg, og skulle til at gå, men hun åbnede munden for at sige noget.

"Er han ikke sød?!" spurgte hun ivrigt. Jeg smilede stort. Jo, Harry var rigtig sød.

"Jo, meget," smilede jeg.

"I er mega søde sammen! Alle dem der siger andet, dem skal du ikke lytte til," sagde hun.

"Mange tak," sagde jeg smilende og gik min vej. Hun var da meget sød. Det var dejligt med en, som støttede mig og hans forhold. Og hun havde ret, jeg skulle ikke lytte på alle mine haters.

 

Da jeg gik ind på hotellet kunne jeg mærke en masse blitz på mig. Paparazzier; De kunne virkelig være irriterende.

"Hej, Jessie!" sagde Justin glad og krammede mig.

"Hej, Justin," og trak mig ud fra krammet. Jeg tog mine sko af og hængte min jakke oppe.

"Jeg vil savne dig sindsygt meget," sagde Justin, og vi satte os ned i sofaen. Jeg lagde mit hoved på hans skulder og sukkede. Han lagde sin arm om mig og klemte blidt min skulder.

"Jeg vil også savne dig," sagde jeg og sukkede igen. Tænk, måske skulle jeg slet ikke se Justin i flere måneder. Det var ikke til at holde ud.

"Jeg håber ikke, jeg ødelagde noget mellem dig og Harry igår," sagde Justin. "Altså, ved at sige, at vi kyssede."

"Nej, nej, det gjorde du ikke. Han blev vist lidt jaloux, men vi fandt ud af det," svarede jeg.

"Godt, for jeg ville havde det dårligt, hvis jeg ødelagde noget."

"Du har bestemt ikke ødelagt noget. Han tror også, at der er noget imellem os," sagde jeg. Hvilket der var, men jeg kunne jo ikke gøre så meget ved det.

"Nå.." sagde Justin bare med et løftet øjenbryn. Jeg satte mig op og kiggede ind i hans brune øjne. De var godt nok smukke. Det var resten af ham også. Eller nej, ikke smuk, men lækker. Ærlig talt, så var Justin mega lækker.

"Det har der vel også været," mumlede han og trak på skulderne. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare. For der var stadig noget mellem os, det ville bare ikke blive til noget.

"For at være ærlig, er der stadig noget imellem os. Det kan bare ikke blive til noget. Du er en verdenskendt stjerne, og jeg er sammen med Harry." Jeg fatter ikke, at jeg lige brugte Harry som undskyldning, på ikke at kunne være sammen med Justin. Jeg kunne mærke et stik af dårlig samvittighed. Det her fortjente Harry ikke. Men jeg kunne ikke gøre for det - Jeg var også vild med Justin.

"Men vi kan godt være sammen, Jessie. Vi kan godt klare det," sagde Justin bedende. En tåre trillede ned ad min kind, og jeg rystede opgivende på hovedet. Justin havde ikke ret. Det ville ikke gå. Jeg er jo vild med Harry, han betyder så meget. Desuden skulle Justin på tour i flere måneder.

"Det vil ikke gå, Justin!" sagde jeg irriteret, og tårerne trillede ned ad mine kinder.

"Jeg er vild med dig, Jess," sagde han og tørrede tårerne af mine kinder. Jeg kiggede ind i hans smukke, triste øjne. Han var en fantastisk fyr, og tanken om at skulle give slip på ham, var bestemt ikke rar.

"Det må du ikke sige, Justin," sagde jeg og lukkede mine øjne. Han gjorde det meget sværere. Jeg var vild med både ham og Harry, og det var bare så forbandet svært. Jeg havde aldrig troet at forelskelse, var så besværlig.

"Men det er det jeg føler," sagde han og så endnu mere trist ud end før.

"Tro mig, Justin, jeg er også vild med dig, men.." Jeg nåede ikke at sige mere, da Justin pressede sine læber mod mine. Overraskende nok, strittede jeg ikke imod, men lagde min hånd om hans nakke. Han trak mig tættere på sig, og jeg kørte en hånd gennem hans hår. Kysset var fuld af følelser, og jeg glemte helt Harry. Men nu var der ingen tvivl - Jeg var seriøst vild med Justin, og at sige farvel til ham, var sværere end jeg troede.

"Jess," sagde Justin og pressede igen sin løber mod mine. Han skilte min læber ad og hans tungespids nåede lige at røre min, da fornuften og skyldfølelsen skyllede ind over mig. Jeg trak mig fra Justin, og lagde min pande mod hans. Jeg var så vild med Justin, at det gjorde ondt.

"Justin, det var en fejl," sukkede jeg og satte mig ordentligt op. Justin kiggede såret på mig.

"Men det føltes så rigtigt og ægte. Det ved du jo godt selv," sagde han trist. Jeg rystede opgivende på hovedet.

"Det var en fejl, jeg kan ikke gøre det imod Harry," sagde jeg og skulle til at rejse mig op, men Jusitn tog fat om mit håndled.

"Justin, du må have en god tour. Farvel." Jeg tog min hånd til mig og gik min vej. Jeg blinkede desperat for ikke at græde.

Folk kiggede på mig, da jeg med tårer i øjnene løb hjemad. Jeg var så vild med Justin, at det gjorde helt ondt.

"Hej, Jess," sagde min mor, da jeg gik ind i mit hjem. Jeg ignorerede hende og løb op på mit værelse og låste døren. jeg lagde mig ned på min seng og græd.

"Hvad er sket, skat," spurgte min mor ude fra gangen af.

"Gå!" sagde jeg irriteret med gråd i stemmen. Jeg kunne høre nogle skridt, så jeg gik ud fra, at hun var gået.

Jeg sukkede irriteret, da min telefon ringede. Jeg magtede seriøst ikke at snakke med noget. Jeg tog min mobil op af lommen, og så at det var Harry, der ringede. Han var den sidste jeg gad at snakke med. Især efter det, jeg havde gjort imod ham.

"Hej," sagde jeg med en lille stemme.

"Hej, min skat!" sagde han glad. Han skulle bare vide, hvad jeg havde gjordt imod ham. Jeg svarede ikke. Hvis jeg gjorde, ville jeg bare græde.

"Hvad er der?" spurgte Harry bekymret. Et hulk undslap mine læber, og jeg begyndte at græde helt vildt.

"Hvad er der dog sket?" spurgte han. "Skal jeg komme hen til dig?"

"Nej," fik jeg ud.

"Så sig hvad der er sket, babe." Jeg græd bare endnu mere. "Jeg kommer nu."

"Nej!" sagde jeg, men så lagde han på. Jeg sukkede højt. Jeg kunne bare ikke magte at skulle se Harry. Jeg kunne ikke se ham i øjnene, og fortælle ham sandheden. Det ville gøre for ondt.

Et kvarter senere bankede det på min dør. Åh nej, det var sikkert Harry.

"Hej, skat, luk lige op," sagde han.

"Nej," sagde jeg koldt. Jeg græd ikke mere, jeg må være løbet tør for tårer.

"Kom nu, babe. Du må fortælle, hvad der er galt," sagde han bekymret.

"Nej!" sagde jeg irriteret. "Gå nu bare!" Han fortjente ikke, at jeg talte sådan til ham, men jeg ville bare ikke snakke med ham.

Der var stilhed, så Harry var sikkert gået. Jeg åndede lettet op, men så ringede min mobil. Jeg tog den uden at kiggede på displayet.

"Hallo?" sagde jeg.

"Godt du tog den," sagde Justin lettet. Åh nej, Justin!

"Justin, hvorfor ringer du?"

"Vi snakke sammen. Jeg kan ikke forlade London på den måde."

"Hvad vil du have vi skal snakke om? Der er jo intet at sige," sagde jeg halvirriteret.

"Vi har begge følelser for hinanden, det kan vi da ikke bare ignorere," sagde Justin. Han havde ret, men hvad kunne vi gøre?

"Jeg har ikke fortalt det til Harry endnu," sagde jeg og Justin sukkede.

"Burde du ikke gøre det?" spurgte han.

"Det vil bare ødelægge alt. Det kys var så ægte, men han kan ikke vide det. Jeg vil bare såre ham.." Jeg tabte forskrækket min mobil, da et hårdt bump lød mod min dør. Åh nej, åh nej, det skete bare ikke!

 

I ved det sikkert godt, men Justin Bieber kommer til Parken d. 20 april 2013!!!!!!!!!!!!!!! JEG DØR!<3

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...