Two boys, one choice - 1D & JB

En dag går Jessie Andersson på Londons gader og hører musik, da selveste Harry Styles går ind i hende, så hun taber sin splinternye iPhone, så den går helt i stykker. Han lover hende en ny, hvilket er okay. Så får hun ham jo at se igen! Senere, da Jessie stadig er i chok over have mødt Harry Styles, skal hun over vejen, men er ikke koncentreret. Hun er ved at blive kørt over, da Justin bieber når at redde hende. Det er en meget overvældende dag for Jessie. Jessie bliver ret vild med dem begge, men hvem skal hun vælge?

35Likes
73Kommentarer
5292Visninger
AA

1. En overvældende dag.

 

Jessies synsvinkel:

Jeg gik ned af gaden med min iPhone i hånden og høretelefonerne i mine øre. Jeg sang med på One Thing af One Direction. Mit yndlingsband! Min yndlings var Harry Styles. Han er bare så dejlig.

"So, get out, get out, get out of my head an-." En dreng med meget fart på smadrede ind i mig. Jeg kiggede ikke op, men bare ned på min nye og elskede iPhone, som var faldet ud af min hånd og ned på jorden. Skærmen var helt smadret og intet lyd kom ud af høretelefonerne.

"Nej, min iPhone!!" sagde jeg og tog den op. Jeg trykkede på skærmen og på nogle knapper, men intet skete. Den var helt smadret. "Det er løgn! Min mor dræber mig! Den er helt ny," sagde jeg vredt. Jeg kunne se skyggen af drengen, som satte ned ved siden af mig. Jeg kiggede ikke på ham, jeg var alt for sur.

"Det må du meget undskylde! Jeg skal nok købe en ny til dig!" Stemmen var mørk og lød meget bekendt. Jeg kiggede på drengen og opdagede at det var Harry Styles. Ja, den Harry Styles! Hans grønne øjne så bekymret på mig.

"Det-det er o-okay," stammede jeg. Harry Styles sad lige ved siden af mig!!

"Hvis du giver mig dit nummer, så finder vi ud af, at købe en ny til dig," sagde han smilende. Jeg begyndte at grine.

"Du har smadret min iPhone, husker du nok," sagde jeg. Han begyndte at grine, da det gik op for ham, hvad han sagde.

"Du får bare mit hjemmenummer," sagde jeg. Wow.. Tænk at jeg var så rolig i hans selskab!

"Helt i orden," sagde han og jeg gav ham mit hjemmenummer.

"Endnu en gang undskyld," sagde han og smilede skævt. Jeg kunne ikke blive vred på ham, selvom min mor ville blive virkelig sur.

"Det er okay, min mor bliver bare sur," sagde jeg.

"Undskyld," smilede han. "Hey, hvad hedder du egentlig?"

"Jessica, men alle kalder mig Jessie."

"Pænt navn. Jeg hedder.."

"Harry Styles, det ved jeg godt," afbrød jeg ham. Han smilede.

"Vi ses, Jessic, jeg mener Jessie," sagde han og vinkede farvel. Jeg vinkede igen og vendte mig om og gik. Jeg stillede mig ved vejen og ventede på at det blev grønt, så jeg kunne komme over vejen. Jeg kiggede igen på min smadrede iPhone. Der var virkelig nederen at den blev smadret, men på den anden side godt, for jeg skulle se Harry Styles igen! Jeg kiggede op og det var grønt. Jeg småløb lidt over vejen, og det blev allerede rødt igen. Jeg var vist gået for sent over vejen. Jeg løb hurtigere og var snart ovre, da jeg så en bil komme alt for tæt på. Jeg troede jeg ville blive ramt, men så mærkede jeg nogle arme om mig, som skubbede mig væk fra vejen. Efter det blegnede det for mig.

Jeg hørte en masse stemmer omkring mig, jeg vidste ikke hvor jeg var. Jeg kunne bare mærke nogle arme om mig. Jeg åbnede øjnene. Jeg kiggede direkte op i nogle smukke brune øjne. De så meget bekendte ud.

"Hun åbner øjnene," var der en stemme der sagde.

"Justin Bieber har reddet hendes liv!" var der en anden der sagde. Justin Bieber? Jeg kiggede mere nøje på personen, hvis arme holdt om mig. Det var Justin Bieber.

"Er du okay?" spurgte han. En masse blitz blændede mine øjne. Sikkert papparazzier. Jeg havde ondt i hovedet.

"Det ved jeg ikke," sagde jeg med lukkede øjne. Jeg kunne mærke Justin løftede mig fra jorden. Jeg åbnede øjnene og Justin satte mig ind i en bil.

"Hvad hedder du?" spurgte han og satte sig på knæ foran mig.

"Jessie," svarede jeg kort og kiggede ind i hans brune øjne. Han tog min hånd, og det gav et sæt i mig. Han smilte skævt. "Hvad skete der?"

"Du var på vej over vejen, da en bil var lige ved at ramme dig. Jeg nåede at skubbe dig væk, men du besvimede. Jeg vil køre dig på hospitalet nu," sagde Justin. Jeg var helt overvældet. Et møde med mine to idoler på en dag? En smadret iPhone og tæt på at blive kørt ned? Var det overhovedet muligt? Drømmede jeg? Jeg så ind i Justins smukke øjne og smilede.

"Mange tak," svarede jeg. Justin rejste sig og gik ind på forsædet og tændte bilen.

"Hvad er der sket med din iPhone?" spurgte han. Jeg kiggede ned på min smadrede iPhone.

"Du skal nok ikke sige det til nogen, men Harry Styles gik ind i mig, så jeg tabte den. Han har lovet mig en ny. Det er derfor ret overvældende, at du, Justin Bieber bagefter redder mit liv. Det er helt sindsygt. Man skulle tro, jeg drømmede.... Av," sagde jeg, mit hoved dunkede.

"Er du okay?" spurgte Justin bekymret.

"Ja," sagde jeg og tog mig til hovedet. Jeg kiggede frem, vi var ved hospitalet. Justin gik ud af bilen og åbnede døren for mig. Han tog min hånd og hjalp mig ud. Jeg smilede skævt til ham. Vi gik hen til receptionen, og Justin fortalte hvad der var sket. Alle kiggede på ham. Han var jo også verdenskendt.

"Bare sæt jer ned, en læge kommer snart ud og henter jer," sagde damen ved receptionen og rakte mig nogle papirer med nogle spørgsmål. Jeg besvarede dem.

"Hey Justin, må jeg låne din telefon til at ringe til min mor?" spurgte jeg.

"Ja, selvfølgelig," sagde han og rakte mig sin iPhone. Jeg ringede min mor op.

"Hvem er det?" spurgte hun.

"Det er mig, Jessie," sagde jeg.

"Jessie! Hvor har du været?! Hvorfor har du ikke ringet?!" sagde hun højt.

"Min iPhone blev smadret, lang historie. Lige nu er jeg på hospitalet. Jeg var ved at blive ramt af en bil, men Justin Bieber reddede mig," sagde jeg, bange for hendes reaktion.

"Jeg kommer straks," sagde hun bekymret og lagde på.

"Tak for lån," sagde jeg og rakte Justin telefonen. "Min mor kommer snart."

"Jeg tror også jeg smutter hjem nu, så," sagde han. Jeg ville egentlig ikke have ham til at gå, jeg nød hans selskab.

"Okay og mange tak for hjælpen. Jeg er dig evigt taknemmelig!" sagde jeg smilende.

"Hey.. Kan jeg få dit nummer, så jeg kan ringe og spørge hvordan du har det," spurgte han lidt nervøst. Ville han have mit nummer. Oh My God!!

"Det bliver mit hjemmenummer, men jeg får forhåbentligt snart en ny iPhone," sagde jeg og skrev mit nummer ind på hans telefon, som han rakte mig.

"Tak," sagde han og krammede mig. Jeg krammede overrasket igen. Han trak sig fra væk fra mig igen og gik.

"Farvel," vinkede jeg og han vinkede tilbage på vej ud af døren til hospitalet. I det samme kom min mor småløbende hen til mig.

"Er du okay?" spurgte hun, efter hun krammede mig hårdt.

"Ja.."

"Gider du forklare hvad der præcist skete?" sagde hun lidt vredt. Jeg sukkede og forklarede alt. Om Harry og min iPhone, og om Justin og uheldet.

"Helt ærligt, Jessie, hvorfor lige dig?!" sagde hun irriteret. Jeg trak på skuldrende.

"Vil ham der Harry så købe dig en ny iPhone?" Jeg nikkede svagt. "Det må han også hellere. Din iPhone var helt ny og dyr!"

"Jessie Andersson?" Jeg kigged hen på lægen.

"Det er mig," sagde jeg og rejste mig.

 

Efter nogle undersøgelser, havde lægen fået svar.

"Du har fået en svag hjernerystelse og enkelte skrammer. Du er heldig at ham fyren reddede dig. Det kunne have gået meget galt," sagde lægen og smilede.

"Mange tak," sagde jeg og gik ud sammen med min mor.

"Heldigt at ham Justin Bieber reddede dig. Så skal alle aviserne nok omtale ham som helt," sagde min mor.

"Det fortjener han," sagde jeg og gik ud af hospitalet. Frisk luft, dejligt. Vi gik ind i min mors bil. Hun tændte den og kørte hjemad.

"Da jeg fortalte din far dette, blev han meget overrasket," sagde min mor. "Du må passe bedre på."

"Ja, det skal jeg nok." Vi var hjemme, og jeg trådte træt ud af bilen. Jeg gik ind af hoveddøren og op på mit værelse. Jeg lagde mig direkte på sengen. Jeg kunne høre telefonen ringe og min mor svare den.

"Jessieee! Der er telefon til dig. Han siger han hedder Justin," råbte min mor nede fra stuen af. Jeg sprang glad op af sengen og løb nedenunder.

"Hej, det er Jessie," sagde jeg, da mor havde rakt mig telefonen.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...