Stay away- JB

Før Justin møder Daniella er han selvsikker og svøber om sig med piger, men da han bliver uigenkaldeligt forelsket i hende ændres alt. Hun hader ham og hans musik, så han prøver at charmere hende med blomster, chokolade laver ovenikøbet en smuk kærlighedssang til hende. Men intet kan forføre Daniella, der med sit had til den desperate popsanger, bare øger hans kærlighed.

Men er Justin parat til at droppe karrieren for en piges skyld? Og hvorfor hader netop denne pige ham? Kan det ændres? Og hvordan? Hvad er der galt med den eftertragtede pigemagnet?

Følg både Justin og Daniellas synsvinkel i deres evige kamp, for sand kærlighed...

14Likes
20Kommentarer
2014Visninger
AA

5. Navias skuffelse

Jeg betragtede glædeligt de fine, mørkeblå stof sandaler med kilehæl. Navia rynkede brynene, så de næsten dækkede øjnene. "Hvorfor?" spurgte hun pludselig. Jeg løftede forbavset hovedet fra skoene, med et intenst blik på hende.

"Hvorfor, hvad?"

"Hvorfor afviste du ham? Dani, det er Justin Bieber! Mere, kan man ikke forlange!"

Jeg sukkede dybt (min nye yndlingshandling) og vendte igen blikket mod de sandaler jeg kraftigt overvejede at købe. "Hør, kan vi ikke bare lade det ligge?" bad jeg hende om, med et eftertænksomt bid i læben. "Nej, det kan vi ikke, Daniella. Jeg syntes faktisk du er lidt egoistisk, når jeg tænker nærmere over det"

Jeg stirrede skeptisk og en anelse vredt på min anklagene veninde. Hendes ansigt var lagt i alvorlige folder, uden antydning af de altid så vibrerende smilehuller. "Det er, da overhovedet ikke egoistisk!"

Jeg følte mig stødt. Hvordan kunne hun, dog sige sådan noget? Med min ene hånd, løsnede jeg snørrebåndet i min højre converse og med den anden løftede jeg sandalen op for at prøve den. "Det er, da skide egoistisk! Prøv at tænk på alle de håbløst forelskede piger, der vil gøre alt for at stå i dit sted! Prøv at tænk på, alt det de går i gennem, bare fordi du skal spille tante kostbar" vrissede hun. Jeg kylede skoen så hårdt ned i gulvet, at et par sure ekspidienter stirrede forbløffet på mig.

"Det er ikke min skyld, at den satan er blevet besat af mig, Navia! Så lad dog, være med at beskylde mig for sådan noget pis! Lad være med at komme med sådan nogle lorte argumenter. Jeg vil sgu da, skide på, at der er nogle der syntes at det er tarveligt, for jeg bukker ikke under for sådan en, nar. Og jeg troede faktisk, at du, af alle, var fornuftig nok til at fatte det!" rasede jeg. En ældre dame tyssede forarget på mig, så jeg fortsatte i et lidt roligere toneleje: "Navia, du er min bedsteveninde. Hvorfor forstår du mig ikke?"

Hun åbnede munden, for at finde det rette modargument, men det endte med en skinger fnysen, hvorefter hun løb væk fra mig. Jeg stod bare tilbage med åben mund og polypper. Jeg havde det største temperament, og det gik oftes udover min loyale veninde, der somregel tog det pænt. Men det her, var rystene. Jeg tog mig til hovedet. Hvad havde vi gjort? Vi var aldrig uvenner, så hvorfor skulle et åndssvagt pop-idol, så ødelægge det?

En spinkel, finger med lange negle, prikkede mig på skulderen. "Undskyld," sagde en spæd stemme. Jeg vendte mig om og så ned i et par krystalblå øjne. Ekspidienten havde langt, tykt, lyst hår, der omringede hendes blege ansigt i en glorie. Det store hår, så helt malplaceret ud på den magre kvindes krop. "Men, det der..." hun nikkede mod gulvet. "Kommer du, altså til at betale for"

Jeg stirrede febrilsk ned på gulvet, hvor der, til min rædsel, lå den sandal jeg havde kylet i jorden af raseri. Det bløde stof, var flænset og kilehælen knækket. Det var utrolig svært, at holde gråden inde. Opkaldet fra Justin og skænderiet med Navia, havde været nok. Det her var bare toppen af kransekagen.

Jeg sank en klump. "Undskyld, jeg betaler selvfølgelig" klynkede jeg. Der var intet medlidenhed, at finde i ekspidientens øjne. Hun stak hånden frem, efter at have kigget på skiltet med prisen. "500 $ Skal jeg bede om" hun viftede med fingerspidserne. Jeg rodede lidt i min pung, hvorefter jeg trak pengene op og gav hende dem. Hun tog skoene og vandrede hen til disken.

Så nu stod jeg der. Alene i en skobutik, sur på min veninde og med en besat pop-sanger i hælene...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...