Stay away- JB

Før Justin møder Daniella er han selvsikker og svøber om sig med piger, men da han bliver uigenkaldeligt forelsket i hende ændres alt. Hun hader ham og hans musik, så han prøver at charmere hende med blomster, chokolade laver ovenikøbet en smuk kærlighedssang til hende. Men intet kan forføre Daniella, der med sit had til den desperate popsanger, bare øger hans kærlighed.

Men er Justin parat til at droppe karrieren for en piges skyld? Og hvorfor hader netop denne pige ham? Kan det ændres? Og hvordan? Hvad er der galt med den eftertragtede pigemagnet?

Følg både Justin og Daniellas synsvinkel i deres evige kamp, for sand kærlighed...

14Likes
20Kommentarer
2050Visninger
AA

6. Blomster- Justins synsvinkel

Spændingen sitrede lystigt i mine fingerspidser, da jeg stod foran Daniellas hoveddør. Hun boede i et lille, hvidt, parcelhus hus, med det mest carmerene blanke tag. Jeg havde søgt hendes navn på internettet, der selvfølgelig poppede frem med et resultat af, hvor hun boede. Mine hænder klemte så hårdt, om buketten i min hånd, at jeg skar mig på de blodrøde rosers skarpe torne. Lidt mørkerødt blod, hvirvlede langsomt ned af min pegefinger. Jeg ømmede mig lavmælt og suttede på riften. Nu var det nu. Hun ville sikkert blive blød i knæene, når hun åbnede døren. Jeg mener, hvem bliver ikke blød i knæene, af at modtage blomster fra en af verdens mest eftertagtede pop-idoler?

Min dirrene pegefinger trykkede ned på ringeklokken. Lidt blod blev tørret af på den gyldne knap. Jeg spyttede desperat på min anden finger, og gned den mod ringeklokken for at få blodet væk. Jeg nåede i sidste øjeblik, at trække hånden til mig, inden Daniella åbnede døren. Hun havde grå jogginbukser på, en løstsiddene sommerbluse og rødsprængteøjne. Snottet løb i ellevetaller ned mod hendes mund. "Hv-hvad vil du?" hikstede hun og tørrede snottet af i ærmet. Jeg smilte medlidene til hende. "Daniella, du skal vide, at jeg er virkelig forelsket i dig"

Hun gjorde store øjne, da hun så blomsterne i min hånd, men det forvandlede sig dog hurtigt til et vredt blik. "Gå, jeg vil dig ikke!" hvæsede hun og snøftede. Jeg kiggede ned i jorden. Hvorfor hadede hun mig?

"Jeg vil jo bare gøre dig glad. Hvad er der i vejen med mig, Daniella?" spurgte jeg. Hun lænede sig op af dørkarmen. "Du elsker mig ikke. Det er skuespil!" skreg hun oprevet. Jeg lagde forbavset en hånd, på hendes skulder. Hun skubbede den væk med en kraftfuld bevægelse. "Justin, jeg hopper ikke på den!" fortsatte hun.

"Det er ikke skuespil. Jeg elsker dig. Lad mig bevise det"

"Hvordan? Du tror bare, alle piger falder for dig. Tror alle, er dumme nok, til ikke at regne den ud"

Jeg anede ikke, hvad hun fablede om. Jeg kæmpede for at finde det rigtige ord, men hun overhalede mig. "Justin Bieber" startede hun og rev buketten ud af mine hænder. "Jeg. Hader. Dig." hun begyndte langsomt, at pille bladene af de hundedyre roser, jeg havde skaffet. Èn for èn, rev hun dem i stykker og trampede på dem.

Ordene ramte mig hårdt. Som en mental mavepuster, der slyngede mig bagud og ned i et dybt, sort hul, af fortvivlelse. Jeg havde fornemmet dem før, men de havde været så meget lettere, at håndtere indirekte. Nu, da de var kastet i hovedet på mig med abnorm kræft, kunne jeg ikke være andet, end lamslået. Da hun, havde pillet alle de små, rosenblade af, smed hun buketten, sendte mig et hadefuldt blik og smækkede døren efter sig.

Jeg vandrede lydløst, ud af forhaven, videre ud på vejen, hvor limosinen ventede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...