Will I Ever See You Again? - Justin Drew Bieber

Efter lang tids venskab fandt Ellie og Justin endelig sammen som par. Justin føler, at han skal leve sammen med Ellie resten af livet... Men sådan skulle det ikke være. Ellie blev ramt af leukæmi, uheldbredelig leukæmi. Sygdommen gør, at Ellie nok ikke lever særlig længe og Justin vil gøre alt, for at han kan tilbringe den sidste tid sammen med hende. Men tours og koncerter over hele verden tvinger ham væk på det forkert tidspunkt...
Novellen er skrevet i Justin's synvinkel:)

19Likes
9Kommentarer
1986Visninger
AA

2. Too late

"Jeg elsker dig" hviskede hun og kyssede mig hurtigt. I lang tid havde jeg måtte nøjes med et hurtigt, blidt kys. Ikke de lange, intense kys hvor jeg virkelig kunne føle, at vi havde noget. Jeg vidste, at hun var for afkræftet til det. Hun kunne dårligt løfte en liter mælk. Lægerne sagde, at hendes knogler havde taget så meget skade, at det svarede til flere års led-gigt. Hun følte sig hjælpeløs, vidste jeg. At hun ikke kunne så mange ting selv, kunne få tårer frem i hendes øjne. Så jeg undgik at hjælpe, hvor jeg vidste hun godt kunne selv. Men hun ville ikke spørge om hjælp. Hun ville ikke spørge om for meget, ikke bede om tjenester eller sådan noget.

"Jeg elsker også dig" hviskede jeg tilbage og smilede lidt. Jeg hadede afskeder. Inderst inde ønskede jeg at blive. Jeg ville ikke forlade hende, ikke når hun havde det, som hun havde.

"Kommer jeg til at se dig igen?" spurgte hun ængsteligt og sukkede dybt.

"Selvfølgelig" smilede jeg, et falskt, opmuntrende smil. Jeg vidste godt, at jeg nok ikke ville se hende igen. Der var den chance hver aften, når vi gik i seng. At jeg ville vågne op til en kold pige ved min side... Jeg rystede tanken væk. Ellie var stadig i live. "Vær stærk"

"For dig" smilede hun, og kuldegysningerne gled over min krop. "For os" Den måde hun sagde os...

"Jeg er tilbage, før end du ved det" lovede jeg hende, kyssede hendes pande og tog min taske. Jeg vendte mig mod min mor, der allerede stod klar. En tour - godt nok kun en kort UK-tour, men alligevel en tour - ventede forude og det betød tre uger væk fra Ellie.

"Jeg elsker dig" mindede hun mig om igen, og jeg nikkede.

"Det ved jeg. Og du ved, jeg elsker dig" blinkede jeg og tog mig sammen. "Vi ses min skat" Jeg måtte tage mig ordentligt sammen, for at vende ryggen til hende. Min mor måtte tage fat i min arm og se på mig med et lidt streng blik, inden jeg kastede det sidste blik på Ellie, der stod og vinkede, og vendte ryggen til.

 

---

 

Mit åndedræt blev hurtigere, min puls steg. Den ene fod foran den anden. En stemme i mit hoved sagde, at jeg skulle løbe hurtigere. Kom så, løb nu til mand, sagde den. Jeg kunne ikke! Mine lunger brændt og jeg kunne dårligt få vejret. Endelig kunne jeg se stuen, så jeg satte farten ned.

"Ellie" mumlede jeg og gik ind af døren. Jeg kunne høre mit eget åndedræt over maskinerne. Træk vejret ind, pust ud, træk vejret ind, pust ud...

"Justin" lød det grådkvalt fra Ellie's mor, det stod med tårer i øjnene. Ved hendes side var en læge, ville jeg antage, og Ellie's bror. Broren sad med hovedet i hænderne på en stod og hans skuldre rystede let. "Justin" Moren kom hen til mig, trak mig ind i et knus os lod mig hulke. Hvordan kunne det ske? Hvordan kunne Gud tage hende fra mig?!

"Hvordan?.." hviskede jeg hæst og tårerne vædede hendes hår. Hvordan kunne Han tage min engel fra mig? Den engel der lærte mig kærlighed, forelskelse, håb, glæde...

"Justin" hviskede hun bare igen, og jeg trak mig væk fra hende. Hun så tomt på mig og lod mig gå hen til sengen. Et sted bag mig spillede en radio. Jeg tog hendes hånd, den var iskold i min.

"Farvel"

 

Sometimes it lasts in love, but sometimes it hurts instead...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...