Will I Ever See You Again? - Justin Drew Bieber

Efter lang tids venskab fandt Ellie og Justin endelig sammen som par. Justin føler, at han skal leve sammen med Ellie resten af livet... Men sådan skulle det ikke være. Ellie blev ramt af leukæmi, uheldbredelig leukæmi. Sygdommen gør, at Ellie nok ikke lever særlig længe og Justin vil gøre alt, for at han kan tilbringe den sidste tid sammen med hende. Men tours og koncerter over hele verden tvinger ham væk på det forkert tidspunkt...
Novellen er skrevet i Justin's synvinkel:)

19Likes
9Kommentarer
1996Visninger
AA

1. Falling in love

Da jeg så hende første gang, vidste jeg, at det skulle være hende. Hendes blændende smil, hendes strålende øjne, hendes klare latter. Alting gav mig gåsehud over hele kroppen. Men på den gode måde. Hvor man bare står og kigger med et smil om munden. Gåsehuden sender nærmest en bølge af kulde gennem hele kroppen, men samtidigt føler man, at man brænder indeni. Selvfølgelig på den gode måde! Sådan fik hun mig til at føle. Varm og kold, glad og ked af det. Alle følelserne kom uden på tøjet, og jeg vidste det. Hun var den eneste for mig.

Som jeg lærte hende bedre at kende, blev jeg mere sikker i min sag. Hun var den helt rigtige. Når vi var sammen, kunne jeg ikke lade være med at være glad. Bare et lille smil fra hende og mit hjerte smeltede næsten. De smukke, grønne øjne der så ind i mine. Fulde af hemmeligheder og glæder. Klar til at blive delt, eller holdt hemmeligt for evigt. Som bag lås og slå lukkede hun øjnene et øjeblik, og rev mig ud af min trance. Så smilede hun og en lille latter forlod hendes mund. Jeg faldt nærmest i staver. Den måde hun fik mig til at opføre mig på, når vi var sammen. Der var ingen andre end hende, der fik mig til at stamme, blive nervøs og fumle over ordene. Men på den gode måde, for hun smilede kærligt og grinede sin smukke latter. Jeg kunne ikke forestille mig andre at dele resten af mit liv med. For jeg havde ingen andre i tankerne end hende. Ellie! Ellie, Ellie, Ellie. Jeg så hende hver dag, drømte om hende om natten og længtes efter hende hvert sekund. Ingen tid sammen med hende ville være nok!

 

Men sådan skulle det ikke være. Sygdommen kom i vejen. Leukæmi. Blodkræft. Det tog hårdt på hendes humør, da hun fik at vide, at hun var uhelbredeligt syg. Hun var ikke længere den samme, glade pige, der altid havde et smil på læben. Hun blev tyndere - tyndere end hun var i forvejen - og hun var mere afkræftet. I stedet for at gå de lange ture, vi havde gået før i tiden, sad vi mere og mere foran fjernsynet. Hun spurgte om ting, man normalt ikke tænkte på, før man blev gammel og grå. Om døden, himlen, helvede, smertefulde døde og sådan noget. Hun skræmte mig!

"Tror du, at der er en himmel og et helvede?" spurgte hun og sukkede let. Jeg stoppede med at nussede hendes hånd og så overrasket på hende. Hvad var det for et slags spørgsmål? Tænkte hun på døden? En vrede boblede op i mig, og jeg må havde strammet grebet om hende, for hun udstødte en lille piven. "Jeg mener... Tror du, jeg kommer i himlen?" Spurgte hun engel lige, om hun ville komme i himlen. Ja, engang når du dør som 80-årig, var min eneste tanke. Hvordan kunne hun tænke på sådan noget nu?!

"Ja" svarede jeg bare og så fraværende ud i luften. Hun nikkede ivrigt med hovedet, så hendes hår kildede mig på halsen. "Du kommer i himlen, El"

"Jamen Justin, hvad nu hvis Gud mener, at jeg ikke har gjort det godt nok, og så kommer jeg i helvede!" spurgte hun og spærrede skræmt sine grønne øjne op, så de blev større end de plejede.

"Du kommer i himlen, Ellie" sukkede jeg kærligt og strøg hendes kind. "Det lover jeg, okay?" Hun slog blikket op og mødte mit. Et kort øjeblik så hun mig i øjnene med et blik fyldt med frygt, men langsomt nikkede hun og et smil trak i mundvigene.

"Tak" hviskede hun næsten lydløst og kyssede mig blidt på munden. Jeg vidste, at en dag - én dag - ville være den sidste gang, jeg kunne kysse de læber. Sidste gang jeg så de grønne øjnes skær, de røde kinders rødmen, de varme hænder i mine. Hende i mine armen, mit hjerteslag i takt med hendes. Tanken skræmte mig. En sidste gang, men forhåbentlig først om lang, lang tid... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...