Mit navn på stenen der

''Et forkert sted, et forkert tidspunkt'' troede hun. Men hendes liv efter døden var mere planlagt end hun troede.

3Likes
5Kommentarer
1011Visninger
AA

4. Jagt

Vi susede hurtigt ned af den træbelagte trappe. Vi fløj forbi utallige lejligheder, som lugtede dejligt indbydende af menneskeblod, men det her var etagen med de lejligheder der ikke var nær så faldefærdige, ligesom de lejligheder på nederste etage.

Alec havde sagt til mig at vi skulle tage de mennesker som ingen vil savne, så er der ikke nogen der ville mistænke os.

Men han behøvede ikke at forklare det, den var ikke så svær at regne ud. Men jeg kunne ikke rigtig lide blod, der smager af stoffer og alkohol, jeg ved ikke om vampyrer kan det, men jeg bliver helt svimmel hvis jeg drikker blod med stoffer i.

Det var sikkert noget jeg bildte mig selv ind i. Måske holder jeg så godt fast i min tabte menneskelighed, at det falder mig helt naturligt ind. 

Vi fløj ned af et par trapper mere, da vi så den første faldefærdige lejlighed. Vi stoppede begge op ved den beskidte dør.

Små guldmalede tegn, sad dinglende lige nedenunder dørspionen. "13A" 

Vi snuste begge ind med næserne, så vi kunne vurdere bytterne bag døren. En stank der lugtede af brændt græs mødte min næse.

Jeg prøvede at holde facaden, så jeg ikke bukkede under for stanken. Lugten var som en tyk tåge, og den var hård at komme igennem. Men stanken fortagede sig med små skridt, og bag tågen kom der en lyd af tre bankende hjerter, og en lugt så vidunderlig at den kunne lulle mig i søvn, altså hvis jeg havde evnen til at sove.

Blodets lugt føltes lidt mere frisk end alt andet blod jeg har drukket. Bytterne var nok ret unge.

Jeg udvekslede et kort blik med Alec, og jeg kunne se at han også har haft de samme tanker som mig.

På det her tidspunkt om natten, var de fleste mennesker i bygningen gået i seng, men alligevel, åbnede jeg forsigtigt døren.

Da døren var lidt på klem, lavede jeg nogle hurtige, men stille, bevægelser. Jeg åbnede døren helt op, men så hurtigt, at døren ikke havde tid til at knirke. Alec kom hurtigt ind i rummet, og jeg gik selv ind og lukkede døren stille.

Alt det her gik så hurtigt, at det var en ren rutine, som om det havde sat sig ind i fingrene på os begge.

De tre mennesker sad på en seng og snorksov. Et perfekt bytte. En tynd røg lagde sig om de tre unge mennesker.

De havde sikkert røget hash hele aftenen, og var faldet omkuld.

Alec formede sig hånd til en kridthvid næve, og gav dem alle tre et ordentligt slag i hovedet. Det var ikke et for hårdt slag, men de skulle også bare blive bevidstløse.

Jeg kunne mærke dem falde mere og mere ned i søvnens mørke, det var som om de forsvandt, men jeg kunne stadig høre og mærke deres hjerteslag.

I starten af mit nye liv, var jeg ret skeptisk om tanken om at slå ihjel og drikke blod. Men så mærkede jeg en vampyrs smerte ved sult, og det fik mig på helt andre tanker. En lille ild blussede op i min hals ved tanken. 

 

Efter vi havde drukket, satte vi kurs mod vores lejlighed på den øverste etage. Jeg gik hen mod mit værelse, og jeg forventede at Alec også var på vej til hans.

Men han satte sig bare i en af lænestolene og stirrede mut ind i ilden.

Jeg følte en smule skyld, han kunne jo ikke vide at jeg overhovedet ikke var parat til sådan et forhold med ham. Han kan jo nok ikke selv huske dengang han var nyfødt, og det eneste han lige kunne fokusere på var blod. 

Jeg prøvede at ignorere ham, og gik ind på mit værelse. Måneskinnet dansede hele vejen over sengen, og fandt frem til noget på den. Min mobil lavede små rystelser, og displayet lyste op. 

Jeg havde lov til at tage min mobil med, for at se alle de samtaler jeg havde haft med mine venner. Der var også en masse samtaler med Trevor, men dem sprang jeg over. 

Jeg låste tastaturet op og så afsenderen af de mange beskeder. Trevor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...