The perfect guy - 1D

Valerie Kalmoe er en helt almindelig teenager på sytten år, der elsker livet. Hun har ikke nogle fjender, hun er typen alle kan lide, men har alligevel kun få veninder. Hun tror på det gode i folk, og på at folk kan ændre sig. Hun havde heller ikke troet at hun ville blive forelsket lige foreløbigt, men hvad sker der da hun støder ind i den ret så smukke fyr, medlem af det verdenskendte boyband One Direction? Vil hun blive forelsket? Og vil hendes følelser blive gengældt?

14Likes
12Kommentarer
1579Visninger
AA

2. One Direction.

Jeg gik gennem Central Hyde Park, med et smil på læben. Det var fantastisk vejr, sommerferie, fuglene kvidrede, børn løb legende rundt og folk smilte. Men alligevel var der noget der nagede mig. Zayn. Ham jeg stødte ind i på Nandos i forgårs, og jeg kunne simpelthen ikke få ham ud af mit hoved. Jeg havde lyst til at se ham igen, finde ud af hvem han er. Bryde igennem hans mystiske facade. Men hvordan skulle det ske? Skulle vi gå ind i hinanden igen? Yeah right, som om det ville ske. Men håbet var der, og man har da lov at håbe. Jeg gik og kiggede ned i jorden, opslugt af min egen lille drømmeverden, indtil jeg hørte et højt ”av!”. Jeg var gået ind i en, og jeg opfattede først lidt efter at jeg sad nede på jorden. Jeg ømmede mig en smule, og kiggede så op. Det var en fyr med hættetrøje og solbriller, selvom der var 30 grader varmt. Han lyste op i et smil, og jeg kiggede uforstående på ham. ”Vi kan altså ikke blive ved med at mødes sådan her” grinte han fjoget. Hvad mente han? Mødes sådan her? Jeg var helt forvirret. Han kunne vidst se det på mig, for han tog hurtigt sine solbriller af, og trak hætten ned. Jeg sad som forstenet. Det var ham. Det var Zayn! Ham jeg gik og drømte om at møde igen, for bare 5 minutter siden. Gud er da vidst i godt humør i dag. Han rakte hånden ned til mig, jeg tog i mod den med et smil, og lod ham trække mig op – igen. ”Er du okay?” spurgte han med et smil. ”Ja jeg har det fint. Jeg burde bare se mig bedre for” det sidste mumlede jeg, og kiggede ned i jorden. ”Nej nej, det var min skyld. Jeg var vidst i min egen verden” grinte han uskyldigt til mig. Jeg grinte også af ham. Eller rettere sagt, med ham. ”Så, Valerie?” spurgte han, hvilket fik mig til at kigge ham ind i øjnene. Hans blik borede sig ind i mit. De smukke øjne der kiggede så indtrængende, som om at han kunne læse mine tanker. ”Ja, Zayn” grinte jeg tilbage, for at lave lidt sjov med ham. Han grinte selv, inden han fortsatte nervøst ”har du nogle planer for i dag?” spurgte han og bed sig i læben. Mærkeligt at han blev nervøs med hans udseende. Han lignede virkelig en berømthed, der kunne få hvem som helst. Så hvorfor blive nervøs? ”Nej det har jeg ikke, andet end jeg gerne vil hjem og skifte tøj. Hvad da?” spurgte jeg med at smil. ”Nå men det var bare om du havde lyst til at hænge lidt ud i dag?” grinte han af sig selv, da han fandt ud af hvor dumt det egentlig lød. ”Det vil jeg meget gerne, men kan vi så ikke lige gå hjem til mig så jeg kan få skiftet tøj? Jeg har det ret varmt” grinte jeg og kiggede ham dybt i øjnene. ”Selvfølgelig babe” smilte han med det mest charmerende smil. Vi begyndte at gå hjem mod mig, og det tog ikke mere end 5 minutter, så var vi der. Jeg trak ham med ind i elevatoren og trykkede på etage 8. Elevatoren stoppede, og jeg låste op til lejligheden. Jeg var alene hjemme, som jeg tit var. Mine forældre var nemlig forretningsfolk, så de rejste meget. Lige nu var de vidst i New York, og skulle blive der i 2 måneder. Jeg er tit alene hjemme, så jeg har ikke rigtig noget imod det. Jeg bliver alligevel 18 om lidt over en måned, så der kan jeg flytte i egen lejlighed. Vi gik indenfor og han skulle til at tage skoene af. ”Bare behold skoene på, det tager kun 5 minutter” smilte jeg og trak ham med ind på værelset. ”Fedt værelse” smilte han, og jeg smilte som tak. Jeg gik hen til mit kæmpe store klædeskab, og fandt en sød kjole (link i kommentaren). Derefter gik jeg ud på mit eget badeværelse, tog den på, redte hår og tog lidt vandt i hovedet. Det var ikke ret tit jeg brugte make-up og hvis det så endelig var, så var det kun en smule mascara. Jeg var ikke den store fan af make-up og duller. No hate, men anyway! Jeg låste døren op, og mødte en Zayn der gik og studerede mine ting. Det var nu ret sødt. ”Skal vi komme af sted?” spurgte jeg sødt, og han kiggede om på mig. ”Ja, lad os det” sagde han og tog min hånd. Hvorfor han tog den ved jeg egentlig ikke. Vi gik ud, og jeg låste lejligheden af, med min frie hånd. Zayn havde stadig ikke sluppet min hånd, men det gør mig egentlig ikke noget. Han er jo egentlig pænt lækker, må jeg indrømme! Hvad dog det for nogle tanker? Jeg har kendt fyren i 2-3 døgn, og allerede tænker jeg sådan. Zayn var kun en ven. Kun en ven! Vi tog elevatoren ned, og han trak sin iPhone op ad lommen, og ringede en op. Hvem ved jeg ikke. ”Hey BooBear, kommer i ikke og henter os? Os betyder mig og Valerie. Ja, en pige! Så kan vi tage på Nandos, alle sammen. Super, hej” sagde han efter at han havde sagt hvor vi var. BooBear? Hvem er BooBear? Og hvem er de andre? Han kunne vidst godt se at jeg undrede mig lidt for han forklarede hutigt. ”BooBear er en af mine bedste venner Louis, og de andre er vores bedste venner. De er her om lidt, så tager vi på Nandos. Er det okay?” spurgte han som om han frygtede mit svar, fordi at han ikke havde spurgt mig først. ”Selvfølgelig!” grinte jeg ”jeg vil gerne møde dine venner” smilte jeg, og han smilte tilbage. 5 minutter efter holdte der en stor sort Range Rover. Zayn åbnede døren ”hop ind”. Jeg gjorde som han sagde, og derefter hoppede han selv ind, og lukkede døren. Det gik først op for mig at der var andre i bilen, og at jeg faktisk sad oven på en af dem, før det var lidt for sent. ”Jamen hej smukke” sagde en stemme, og jeg kiggede flovt ned på ham, med et lille smil plantet på mine læber. ”Louis” sagde han, og rakte med besvær sin hånd frem, eftersom jeg sad oven på ham. Jeg tog imod den og smilte "Valerie". Det gik hurtigt op for mig at der ikke var nok pladser herinde, og at jeg derfor blev nødt til at sidde på en af dem. Jeg valgte dog hurtigt Zayn. Jeg hoppede over på Zayn, og lagde armen om hans nakke, mens jeg sad med ryggen op ad vinduet. Louis så sur ud, over at jeg havde sat mig på Zayn, ellers var det bare for sjovt han var sur, for de brød da alle sammen ud i grin, og jeg grinte svagt med. Louis introducerede mig for de andre, hvor han pegede. ”Harry er ham der kører bilen, Liam sidder ved siden af Harry, Niall bag ved Harry, og så har du jo mødt mig og Zayn” smilte han selvtilfredst over sin flotte ’tale’. Okay, den fyr var altså en smule mærkelig, men det var jeg jo også selv, så det gjorde egentlig ikke noget. Jeg rejste mig lidt op og rakte hånden frem til dem alle. ”Hey, hvad med mig?” surmulede Zayn for sjov. ”Og mig?” græd Louis for sjov. Jeg grinte af dem og gav også dem hånden, hvorefter jeg satte mig ned på Zayn igen. Han lagde armene om mit liv, og trak mig trygt ind til sig. Ved ham var jeg allerede tryg, og jeg stolte på ham. Det var nok tidligt at jeg gjorde det, men det gjorde jeg altså. ”Er det hende du har snakket om siden i tirsdags?” spurgte ham der vidst var Liam, og grinte. ”Tusind tak Liam!” sagde Zayn halvsurt, selvfølgelig for sjov. Det var i tirsdags vi stødte ind i hinanden på Nandos. ”Elsker også dig” svarede Liam med en kyssemund. Wooow, hvad skete der lige her? De kunne vidst godt se på mit ansigtsudtryk at der var noget galt, så de flækkede bare af grin over mig. Jeg sad bare uforstående tilbage. ”Kan vi komme af sted? Jeg er faktisk mega sulten!” peb Niall. ”Det er du jo altid Nialler” grinte Harry og kiggede på ham via bakspejlet. Han trykkede på speederen, og så kørte vi ellers ned af Londons gader. 6 personer i en 5 personers bil. Men jeg må nu indrømme at jeg sad ret godt oven på Zayn, og lagde mit hoved oven på hans hoved. Jeg kunne mærke et tilfredst smil spille om hans læber, og jeg smilte da også selv lidt af vores flirtende måde at sidde på. Mig oven på ham, tæt ind til ham med hans arme omkring mig, og så mit hoved der hvilede på hans. Efter små 5 minutter ankom vi til Nandos. Liam kom og åbnede døren for mig, som en rigtig gentleman. Han rakte hånden frem, sådan som i gamle dage, og jeg tog imod den så jeg kunne komme ud af bilen. ”Tak” smilede jeg stort og han smilede bare stort tilbage og sagde ”det var så lidt prinsesse”. Vi gik ind på Nandos og bestilte bare alt muligt. Nærmest alle ting på menuen, bestilte vi. Vi satte os ned og snakken begyndte så småt at begynde. ”Fortæl lidt om dig selv” smilede Niall. ”Tjoo, jeg hedder Valerie Mary Kalmoe, men bliver kaldt Val. Jeg er 17 år gammel og bliver 18 d. 2/7. Mine forældre rejser tit, så jeg er meget alene hjemme. Men det gør mig nu ikke noget. Jeg er enebarn. Min bedste veninde hedder Gina. Der er ikke rigtig noget spændene i mit liv. Hvad med jer?” smilte jeg til dem hver især. ”Mener du seriøst det?” måbede Harry. ”Mener hvad?” smilte jeg en smule forvirret, og lidt dumt. ”Guys, jeg tror ikke hun ved hvem vi er” mumlede Zayn og grinte. Jeg kiggede forvirret på dem. Hvem er de? ”Nogle jeg burde kende?” spurgte jeg og smilede. De kiggede alle sammen måbende på mig. ”Vi er sku da One Direction babe” grinte Louis og daskede mig blidt på min venstre skulder, da han sad på min venstre side, Zayn på min højre, Liam overfor mig, og så Niall på Liams højre, og så Harry på Liams venstre. Jeg slog mig selv i panden, selvfølgelig var de det. Det kunne jeg da egentlig godt se nu. Jeg kiggede flovt på dem og grinte ”nu hvor i siger det, kan jeg egentlig godt se det”. ”Jeg gætter på at du ikke er en fan” grinte Liam. ”Jeg er ikke ligefrem fan, men i lavet da noget okay musik. Men Gina er jeres største fan!” grinte jeg. ”Kun okay musik?” spurgte Louis med at surt ansigt, selvfølgelig for sjov. ”Okay, så meget god musik!” grinte jeg. De grinte alle sammen med. ”Vi vil da gerne møde Gina en dag, ikke drenge?” spurgte Niall. ”Jo gerne” sagde Harry, og de andre nikkede og smilte. Hende ekspedienten kom med vores mad, og der var virkelig meget! Niall spiste virkelig meget! Mere end mig, og jeg spiste meget. Jeg lænede mig tilbage og klappede mig selv på maven. De var virkelig overraskede over hvor meget jeg kunne spise, og Niall kiggede nærmest helt forelsket på mig. Altså bare for sjov. ”Hvor gør du af alt det mad?” spurgte Zayn og kiggede måbende. ”Nå, det lander nede i min mave” grinte jeg, og de andre flækkede af grin over hans egentlig ret dumme spørgsmål. Han grinte også selv med, da han indså hvad han lige havde spurgt mig om. Niall var den eneste der stadig spiste. Jeg fik den opfattelse af ham, at han virkelig godt kan lide mad! Efter cirka 10 minutter, blev han færdig, og vi gik udenfor. Mig og Zayn tændte en smøg, og de andre gik ind i bilen for at vente. ”Jeg skal altså stoppe med at ryge!” udbrød jeg pludseligt, og kiggede min smøg. ”Det skal jeg også” sagde Zayn med at smil. Vi fik røget færdig, og satte os ind i bilen hvor vi kørte hjem til dem. Cirka 5 minutter efter var vi der. Harry parkerede bilen og vi steg ud og gik indenfor, og derefter ind i elevatoren. Louis trykkede på etage 15. Det var en glas elevator, og det var virkelig smukt at kigge ud over London. Louis låste døren til lejligheden op, og så gik vi indenfor og sparkede vores sko af. Jeg stillede dog mine lidt mere ordentligt, da det jo var første gang jeg var her. Men næste gang jeg ville sætte mine ben i denne lejlighed, skulle de bare ligge hulter til bulter! Hvis der altså blev en næste gang, hvilket jeg virkelig håbede på, da jeg allerede nu rigtig godt kan lide drengene!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...