The perfect guy - 1D

Valerie Kalmoe er en helt almindelig teenager på sytten år, der elsker livet. Hun har ikke nogle fjender, hun er typen alle kan lide, men har alligevel kun få veninder. Hun tror på det gode i folk, og på at folk kan ændre sig. Hun havde heller ikke troet at hun ville blive forelsket lige foreløbigt, men hvad sker der da hun støder ind i den ret så smukke fyr, medlem af det verdenskendte boyband One Direction? Vil hun blive forelsket? Og vil hendes følelser blive gengældt?

14Likes
12Kommentarer
1556Visninger
AA

1. Nandos.

Jeg gik ned af Londons fantastiske gader, på vej mod Nandos. Min bedste veninde Gina, som havde været der for mig lige siden 0 klasse havde inviteret mig med. Hun er den smukkeste pige, jeg nogensinde har set, men det er hendes personlighed jeg elsker hende for. Hun er den sødeste, kærligste, sjoveste og mest omsorgfulde menneske jeg nogensinde har mødt. Og så er hun fjollet! Helt igennem fjollet. Lige nu gik hun rundt og sang One Directions, What makes you beautiful. Hun var helt tosset med de 5 drenge. Jeg kendte ikke deres musik, og deres navne, selvom at Gina havde fortalt en masse om dem. Jeg havde bare ikke hørt efter. Men det lod jeg som om jeg gjorde, når hun fortalte om dem - hvilket hun gjorde hele tiden! "Årh, Harry er bare så lækker" sukkede hun. Jeg grinte bare af hende, da jeg aldrig havde set ham den omtalte Harry. "Og Niall er såååå søøød" hvinede hun til mig. "Jajaja, nok om dem. Nu skal vi spise, jeg er møj sulten" svarede jeg, med et efterfulgt grin. Vi var nu ankommet til Nandos og jeg stod lige udenfor og røg. Jeg havde sagt til Gina at hun bare kunne gå ind og bestille, da hun vidste hvad jeg ville have. Stort set det hele! Ej, men jeg er MEGET madglad! Jeg tog bare ikke på af det, heldigvis. Jeg havde røget færdig og skulle til at gå indenfor, men i det samme jeg trådte ind, var der en fyr der trådte ud. Jeg stødte ind i ham med et brag, og røg direkte ned på numsen. "Undskyld, det var virkelig ikke meningen!" sagde ham fyren, og lød oprigtig ked af det mens han rakte hånden ned til mig. Jeg så først på hånden, og derefter kiggede jeg på ham. Det var ikke meningen at jeg ville stirre, men jeg kunne ikke få øjnene væk fra ham igen. De smukkeste brune øjne jeg nogensinde har set, de lange sorte øjenvipper, de sorte bryn og det sorte hår, sat op med voks. Og de perfekte, fyldige læber! Jeg kunne ikke have disse tanker om en fyr, jeg ikke engang ved hvad hedder. Jeg tvang mig selv til at kigge væk, kiggede igen på hans hånd, som stadig ville hjælpe. Jeg tog imod den, og lod hans stærke arme trække mig op. "Unskyld, det var min fejl" mumlede jeg flovt. Mærkeligt, jeg var aldrig flov over noget som helst. Jeg plejede altid at være den selvsikre piger, som ikke lod sig gå på af noget. Men der var et eller andet over ham, der gjorde mig nervøs. Han var mystisk. "Nej det var ej" sagde han og sendte mig et charmerende smil. Det flotteste smil jeg nogensinde havde set. "Zayn" sagde han pludseligt og rakte hånden frem. "Valerie" smilede jeg og tog imod hans hånd. Hvorfor jeg ikke slap den igen ved jeg ikke. Vi stod bare og kiggede hinanden dybt ind i øjnene. Jeg var vidst gået i trance.. Jeg vågnede op fra min lille 'trance' og fik mumlet noget om at jeg blev nødt til at komme ind. "Hey du" råbte han efter mig, da jeg var gået ind. Jeg vendte mig om og kiggede forvirret på ham, hvor han fortsatte "ses vi igen?". "Det må skæbnen vise" smilede jeg tilbage med et skævt smil og blinkede til ham.

 

Undskyld for det korte kapitel! Skriver kun mere hvis den får 5 likes!

LIKE LIKE LIKE!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...