The way you make me feel <3 {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2012
  • Opdateret: 23 jul. 2012
  • Status: Færdig
Sara kommer fra Danmark, men da hun blev 12 år flyttede hun med sin mor til England, efter hendes forældre blev skildt.
Fem år efter: Sara's mor er blevet gift med Derek, og de har fået en datter.
pludselig Bliver Sara's nabo mrs Abrey, en ældre kvinde som er som en mormor for Sara, syg. Sara besøger hende hver dag.
En dag Sara er på hospitalet, støder hun ind i nogle drenge som vil ændre hendes liv på godt og ondt.
*Min første historie! No Hate!*

43Likes
40Kommentarer
12320Visninger
AA

4. "Så er i One Direction"

Hospitalet

De kørte hende hurtigt ind på hospitalet, jeg fulgte så hurtigt jeg kunne efter med Sammy, de ansatte på hospitalet kiggede underligt på mig da de så Sammy. De kørte hende hurtigt ned af gangen jeg løb med, indtil

der var en læge der stoppede mig, "Du bliver nødt til at vente her, vi skal nok tage os godt af hende" sagde han og lagde en hånd på min skulder, han kaldte på en sygplejske "Det her er Amber, hun vil vise dig venteværelset, og hvis du har nogle spørgesmål skal du bare henvende dig til hende", han løb ned til den stue hvor Abrey befandt sig. Amber rakte sin hånd frem "Amber Green" hun smilede, jeg tog hendes hånd "Sara von Eric" jeg prøve at smile, men det gik ikke for godt, hun lagde sin arm om mine skuldere, og fulgte mig over til venteværelset. Hun var meget ung, hm..omkring 25 år tror jeg, hun var rigtig sød, hun kom flere gange og sprugte hvordan jeg havde det, hun kom og så med noget at drikke en gang imellem til mig og Sammy, da det blev aften kom hun med en bakke fuld af mad, vi sad og spiste sammen i det store kedelige venteværelse, mens vi snakkede, jeg spurgte om hun ikke snart havde fri, hun fortalte at hun ville ikke forlade mig før jeg fik noget af vide om Abrey.

 

 

Infomation

klokken var omkring 21 da min telefon ringede, jeg kiggede på displayen der stod "MOR",  "Hej Mor, jeg er på h" mere nåede jeg ikke at sige før hun begyndte "HAR DU TÆNKT DIG NOGENSINDE AT KOMME HJEM?" hun var sur,  jeg magtede det ikke, jeg lagde bare på uden at sige noget. Amber kiggede på mig, jeg gik ind på beskeder og skrev "Mor, jeg er ikke i humør til at blive råbt af. Jeg kommer nok ikke hjem foreløbig, jeg er på hospitalet. Knus Sara". Idet jeg lagde min telefon væk kom Dr. Johnson(Ham der præsenterede mig for Amber) over til mig, jeg rejste mig op "Noget nyt?" spurgte jeg, "Hun er vågen men hun har det ikke godt, hun spørger efter dig, du kan bare gå ind, det er stue 14" jeg stod lidt forvirret, jeg tror Amber lagde mærke til det, for det næste øjeblik tog hun fat i min arm og fulgte mig over til stuen.

 

 

 

Jeg vil bare have at du har det godt

Før jeg gik ind stod jeg lidt og kiggede ind af den rude der var ind til værelset, "Amber, tusind tak! det betyder virkeligt meget, at du blev hos mig! du kan bare tage hjem nu", Amber smilede "det var så lidt", hun gav mig et langt kram, og vendte om og gik. Jeg åbnede langsomt døren, hun vendte forsigtigt hovedet imod mig og smilte, jeg slap Sammy's snor han løb over til sengen og hoppede op i den og slikkede hende i ansigtet, jeg brød sammen "Sødeskat du skal ikke græde, jeg skal nok få det bedre, bare rolig" det fik mig til at græde endnu mere, jeg gik over og satte mig i en af to lænestol der stod på hver hendes side, jeg begravede mit ansigt i mine hænder, hun tog min hånd og klemte den, jeg tørte mine kinder af i mit ærme så det blev lidt sort. "Jeg vil bare have at du har det godt" hulkede jeg, hun nikkede og aede min kind, "Ved de hvad du hvad fejler?" spurgte jeg og kiggede hende i øjnende, hun rystede på hovedet.

 

 

 

Lov mig det

Jeg må været faldet i søvn for jeg vågnede ved at min mor stod og nussede mit hår, "Skat, kan vi lige snakke ude på gangen?", jeg kiggede på Abrey som lå og sov, jeg rejste mig og gik ud på gangen "Undskyld jeg har været så fraværrende, der har bare været virkeligt travlt på arbejdet" sagde hun og så skyldig ud, "Det går nok" sagde jeg og smilede, hun gav mig et stort kram og kyssede mig i håret, "Hun skal nok klarer den" hviskede hun, "Lov mig det" sagde jeg håbefuldt, "det lover jeg! Sara tag Sammy med hjem og få sovet lidt, så bliver jeg" hun slap mig, og kyssede mig i panden, jeg gik ind og hentede Sammy, og gik ned mod taxi-stationen. Da jeg kom hjem gik Sammy og jeg op til mig, jeg var så træt at jeg faldt i søvn med det samme, jeg nåede ikke engang at tage mine sko af, og Sammy lå i min fodende.

 

 

    

Hjælpsomme Derek

Da jeg vågnede lå jeg bare og kiggede op i loftet, jeg kunne ikke tage mig sammen til at stå op, jeg kiggede på min telefon "12:03", jeg stod langt om længe op, jeg tog et lyn bad og hoppede i noget gammelt jogging tøj på, jeg satte mit hår op i en sjuskede knold, det var ikke med vilje at den var sjuskede, men jeg havde ikke overskud til at bruge tid på at sætte den om, ingen make-up. Jeg gik ned i køkkenet Allie sad og spiste conflakes, Derek sad og drak kaffe samtidig med han læste dagens avis, han kiggede op "Godmorgen Sara, vil du have noget morgenmad?" han smilede på en måde som sagde at han havde ondt af mig, "Nej tak, jeg tror jeg vil tage over til Abrey" han nikkede, "må jeg tage med? jeg har lavet en tegning til mrs Abrey" Allie kiggede håbefuldt på mig, jeg smilede "selfølgelig må du det". "Hvis i har lyst kan jeg kører jer til hospitalet?" sagde Derek og tog en tår af sin kaffe, "Tak Derek men vil du ikke kører os hen til den der blomsterbutik rundt om hjørnet, først?", "Jo da" svarede Derek som bare var glad for at kunne hjælpe.

 

 

  

Hvem er i??

Da Derek satte os af, gav jeg ham et kram, det var nok det først jeg nogensinde har givet ham, for han virkede ret overasket. Vi stod og vinkede da han kørte, vores mor var taget på arbejde for et par timer siden, så Abrey ville sikkert blive glad for at få selvskab. Da vi gik op af gangen så jeg der stod 5 drenge og kiggede ind til Abrey's stue, vi gik over til dem "kan jeg hjælpe jer?" spurgte jeg og lavede et uforstående ansigt, "Nej vi står bare og nyder forestillingen" grinede en lyshåret fyr der havde munden fuld af kiks, uden at fjerne sine øjne fra stuen, han forstod tydeligtvis ikke at jeg kendte hende de stirrede på. "ja det kan jeg se! Hvem er i?" sagde jeg irreteret, den fangede han eller det gjorder de allesammen, de kiggede lidt på mig før de alle stak en hånd over imod mig på sammetid, de snakkede i mundet på hinanden "ZayHarrLiLoNiall". I stedet for at tage deres hænder løftede jeg min venstre hånd, og vinkede for at hilse på dem "hyggeligt at møde jer ZayHarrLiLoNiall! jeg hedder Sara og det her er Allie! hvorfor står i og lurer på min Mormor?" jeg smilede for det var ret sødt at se på, at de prøvede at finde på en undskyldning, Allie klemte min højre hånd og gemte sig halvt bag ved mig. En af drengende iført en stribet bluse, lagde mærke til det, han satte sig på knæ foran hende, "Hej Allie du må undskylde hvis vi skræmte dig, jeg hedder Louis!" han rakte sin hånd frem imod hende, "Allie hils pænt på Louis" sagde jeg og skubbede hende frem imod ham, hun tog han's hånd og så ville hun ikke slippe den igen, vi andre grinte. "Lou, Jeg vidste ikke du havde en kæreste" Sagde en dreng med krøller, "Er du jaloux Harry?" gav han igen, Harry grinte bare. "Du må undskylde at vi lurrede på din mormor, men vores ven Paul ville lige snakke med hende alene, så vi tænkte at vi bare ville stå her og vente! Btw mit navn er Liam" sagde en anden brunhåret fyr og rakte han's hånd frem, jeg tog den og hilste på ham. "og så var AUTOMATEN tom!" nærmest råbte den lyshåret fyr, "NIALL" råbte de andre i kor og sendte ham øjne, "Hvad?" sagde han forvirret, "så er det godt der er en rundt om hver hjørne" smilede jeg, Niall kiggede på mig med store øjne, og satte i løb, de andre flækkede af grin. Paul kom ud af døren og kiggede på mig "du må være Sara" sagde han og smilede, "Ja, og du er Paul" han nikkede, "Hvor er Niall?" spurgte han og kiggede rundt, jeg grinte og pegede ham i den retning Niall løb, "Hey hvis det er Paul ! så er i One Direction" de nikkede.

Døren ind til Abrey stod åben, Allie trak Louis med sig ind, mens de gik ind kom Paul tilbage, han holdte et fast greb om Niall's trøje, Niall havde hele favnen fuld af forskelligt slik, chips osv. "Niall, jeg har lige aftalt med Anna at vi skal hente mad udefra og så spise sammen, og du spiser bare alle former for slik!" Paul kiggede beskyldende på Niall, man det var underligt at hører nogle bruge Abrey's fornavn Anna. Niall kiggede rundt "Vil du have nogle ?", han rakte en pose chips over imod Paul, som bare rystede på hovedet. "Sara, skal du ikke ind til din mormor?" Harry kiggede på mig med sine store grønne øjne, "Om lidt, jeg skal lige hilse på en og sige tak" sagde jeg og smilte, "Vi bestiller pizza imens! Noget bestemt du ikke spiser?" spurgte Paul, "nej, men jeg er ikke rigtigt sulten" svarede jeg og gik, jeg kunne se da jeg nåede ned af gangen at de gik ind til Abrey.

 

 

 Hun løg for mig ??

Jeg kunne se Amber på afstand, hun stod og snakkede med Dr. Johnson "Du kan godt huske Anna Abrey på stue 14, du tog dig af hendes barnebarn igår?",  Amber nikkede "hvad er der galt med hende?", "Hun har kræft, jeg tror ikke hun vil klarer den" Dr. Johnson så trist på Amber, "ved hun det godt?" spurgte Amber, Dr.Johnson nikkede, "Sara, hendes barnebarn hun bliver helt knust", de stod lidt og kiggede på hinanden. 

 

     

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...