The way you make me feel <3 {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2012
  • Opdateret: 23 jul. 2012
  • Status: Færdig
Sara kommer fra Danmark, men da hun blev 12 år flyttede hun med sin mor til England, efter hendes forældre blev skildt.
Fem år efter: Sara's mor er blevet gift med Derek, og de har fået en datter.
pludselig Bliver Sara's nabo mrs Abrey, en ældre kvinde som er som en mormor for Sara, syg. Sara besøger hende hver dag.
En dag Sara er på hospitalet, støder hun ind i nogle drenge som vil ændre hendes liv på godt og ondt.
*Min første historie! No Hate!*

43Likes
40Kommentarer
12330Visninger
AA

32. Reactioner

Sara's synsvinkel

"Hvad sagde du?" Marie kiggede forbavset på mig mens hun kom over til mig, jeg vidste hun havde hørt det så jeg valgte ikke at svare. Hun skulle lige til at give mig et kram, men jeg ville ikke have deres medlidenhed så jeg valgte at gå, gå eller løbe jeg ved ikke hvilken af dem jeg valgte, men jeg kom væk fra dem og det var det vigtigste. Da jeg var kommet et stykke væk fra dem, indså jeg at jeg havde givet slip på Sammy's snor uden at tænke over det "Det typisk mig" jeg kunne ikke gå tilbage og hente ham for så lignede det at jeg ville have opmærksomhed. Fuck hvordan kunne jeg efterlade Sammy? Abrey's et og alt! Mine ben begyndte at give efter og før jeg vidste af det sad jeg på jorderen og græd, da jeg åbnede mine øjne fik jeg øje på Sammy der kom gående over imod mig "Sammy!" Jeg klappede i mine hænder og lagde mine arme om ham da han kom over til mig, han var verdens bedste hund. Jeg tog fat i Sammy's snor og rejste mig, jeg begyndte at gå jeg vidste ikke hvor jeg skulle hen, men bare jeg kom væk så ville det være perfekt.

 

 

Jeg stoppede op ved et stort ur og så på klokken "21:13" jeg havde gået rundt i byen i flere timer, jeg var så træt af at græde, nu ville jeg bare hjem. Jeg fik stoppet en taxa, den satte hurtigt kurs mod mit hus, da den stoppede ved huset betalte jeg chafføren og gik så hurtigt ud. Jeg lukkede hurtigt døren efter mig og slap Sammy løs, min mor kom løbende over imod mig med tårer i øjnene " Hvor har du været? Jeg har været så bekymret! Jeg er så ked af at høre det med Abrey" Hun stoppede lige foran mig og lagde hendes hånd på min skulder, jeg kiggede over imod køkkenet hvor Derek, Wesley, Allie og Marie stod. "Mor jeg går op på mit værelse, jeg har bare lyst til at være alene" hun slap mig og nikkede "Fortæller du det til Paul og drengende?" Min mor kiggede trist på mig mens jeg viste ingen form for føleser "Det kan jeg godt" jeg gik forbi hende og over imod trappen.

 

 

Jeg sad og ventede på at Harry skulle logge på skype, jeg havde besluttet mig for at jeg ville fortælle Paul det først, han kendte trods alt Abrey bedst. Jeg smilte til Sammy der sad på gulvet og kiggede op på mig, min computer begyndte at sige en underlig lyd fordi Harry ringede, jeg trykkede hurtigt på Besvar "Hej min smukke kæreste!" Ej hvor var det rart at høre han's stemme efter sådan en forfærdelig dag "Hey Sexy" Jeg blinkede til ham for at skjule at jeg var trist "Har du set min video?" Harry kiggede hemlighedsfuldt på mig, jeg grinte og nikkede "Den er rigtig sød! Jeg har og så skrevet noget til den! Har du ikke set det?" jeg kiggede afventende på ham mens han lavede et græde ansigt, han var rigtigt i fjolle humør "Jeg har ikke rigtigt haft tid! Simon siger og så at det er vigtigere at fokusere på koncertere, interviews og signeringer osv! Han prøver at holde os væk fra internettet!" Harry kiggede rundt som om han var bange for at Simon ville opdage ham skype "Nederent! Harry jeg tænkte på noget" Harry afbrød mig "Lad vær med det, du er så smuk at du ikke behøver din hjerne" Jeg kiggede ned på Sammy og rødmede, Harry begyndte at grine "Seriøst Harry! Kan du ikke sende mig Paul's nummer? Jeg skal spørger ham om noget med Abrey" Harry's udtryk blev alvorligt "jo selfølgelig, jeg sender det nu! Tjek din mobil! Er hun okay?" jeg smilede og nikkede, fuck jeg havde jo ikke min mobil mere "Harry kan du ikke bare sende det i chatten? Jeg har mistet min mobilos" Jeg lavede et fjollet smil for at få ham til at grine, heldigvis virkede det "HaHa! typisk dig! S-S-S-S jeg bliver nødt til at gå nu!" Jeg lavede hundehvalpe øjne selvom jeg ikke havde noget imod det, jeg ville bare ringe og sige det til Paul så hurtigt som muligt "S-S-S-S?Hvad står det for?" Jeg løftede mine øjnebryn, han blinkede til mig "Søde,Smukke,Sexy Sara! Jeg elsker dig vises!" før jeg fik sagt mere havde han lagt på.

 

 

Jeg havde lige tastet Paul's nummer ind på hjemmetelefonen, nu ventede jeg bare på han tog den "Paul her" Jeg bed mig i læben hvordan skulle jeg dog få det sagt? "Hej Paul Det er Sara, Abrey's barnebarn" jeg ventede lidt på en reaktion, men jeg fik ingenting "Jamen hej da" han lød lidt forvirret "Paul?" Jeg havde en klump i halsen "Abrey...Hun... Hun er.." Jeg brød sammen jeg kunne ikke få mig selv til at sige det "Kan jeg ringe tilbage til dig lige om lidt?" hvad? havde han ikke forstået hvad det var jeg prøvede at sige? "Død Paul! Hun er død!" Jeg råbte det for det gjordere mig sur at han reagerede på den måde "Okay, jeg ringer til dig om 5 min" der blev lagt på, hvordan kunne han være så ligeglad? Abrey havde set den nar som sin ven! og han var bare fucking ligeglad! Fuck ham da! jeg var helt fyldt af raseri, jeg vidste ikke hvordan jeg skulle afreagere, så jeg besluttede mig for at sætte musik på bare for at gøre et eller andet. Jeg havde lige sat Sean Kingston-Letting Go på da telefonen ringede, jeg skruede lidt ned "Hallo?" Jeg prøvede at lyde neutral "Hej Det er Paul! Undskyld for før men drengende var der" nu fik jeg helt dårlig samvittighed over at jeg var blevet sur på ham "Det går nok" Jeg satte mig på sengen og slukkede musikken helt "Jeg er virkelig ked af at høre om Anna, hvad sagde Harry til det?" jeg lænede mig tilbage i sengen og kiggede op i loftet "Jeg har ikke fortalt ham det, jeg syntes det ville være bedst hvis jeg først fortalte det til dig" Jeg bed i min negl og ventede på et eller andet "Okay, hvad hvis vi venter med at fortælle ham det til han er tilbage i England?" Selvom det var lidt uhøfligt af Paul at foreslå det var jeg enig "Den er jeg med på, jeg vil bare have at han nyder USA og ikke tænker på tingende herhjemme" jeg satte mig op i sengen "Når men jeg bliver nødt til at gå nu mor! Drengende har brug for mig".      

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...