The way you make me feel <3 {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2012
  • Opdateret: 23 jul. 2012
  • Status: Færdig
Sara kommer fra Danmark, men da hun blev 12 år flyttede hun med sin mor til England, efter hendes forældre blev skildt.
Fem år efter: Sara's mor er blevet gift med Derek, og de har fået en datter.
pludselig Bliver Sara's nabo mrs Abrey, en ældre kvinde som er som en mormor for Sara, syg. Sara besøger hende hver dag.
En dag Sara er på hospitalet, støder hun ind i nogle drenge som vil ændre hendes liv på godt og ondt.
*Min første historie! No Hate!*

43Likes
40Kommentarer
12310Visninger
AA

19. Råd fra en uventede kant

Sara's synsvinkel

Jeg vågnede ved at min mobil der lå på sofa borderet vibrererede, jeg vendte forsigtigt hovedet for at se om han stadig sov, det gjordere han! Vi var faldet i søvn mens vi  havde set "The notebook", det var dejligt at ligge i ske med ham, selvom vi havde sovet var vores fingre stadig flettet, jeg følte mig enormt tryg bare ligge der sammen med ham. Jeg strakte min arm ud for at nå min telefon, da jeg havde fået fat i den kiggede jeg på klokken "03:30" Der var 3-timer til vi skulle op, det var idag at vi skulle interviewes af "Joe Wilson!" Harry havde fået sat det hele på benene i løbet af no time! Harry havde sagt at han stadig havde dårlig samvittighed over det der skete sidst hos Joe, så han syntes kun det var fair hvis han fik historien før alle andre. Jeg så at jeg havde fået en besked fra Tracie "Hey Muss:) Tænkte på om du og kæresten er friske på at tage i byen i aften med Jackie og Jeg? svar gerne hurtigst muligt! kyss Tracie" Det ville være så fedt hvis Harry mødte Jack og Tracie, tænk hvis de kom godt ud af det! DD! Double-Date! here we come! Jeg besluttede at jeg ville vende det med Harry før jeg svarede, for jeg ville ikke være en af de kærester der bare lavede planer uden at snakke med den anden først. Jeg rejste mig forsigtigt op, jeg gik stille hen af gulvet men jeg trådte forkert så det knirkede, fuck man! Jeg vendte mig forsigtigt for at se om han var vågnet men han sov stadig, jeg havde aldrig set noget så fredfyldt der lå han bare og sov! Gudeskøn og dejlig! Jeg stod lidt og beundrede ham, før jeg smuttede ud i køkkenet, da jeg endelig nåede køkkenet var der helt tomt, Fedt! Jeg satte mig på en af de høje køkkenstole, jeg tog min mobil frem igen og gik hurtigt ind under "Telefon" jeg fandt Abrey nummer og trykkede på den "Hej du har ringet til Anne Abrey! jeg kan desværre ikke komme til telefonen ligenu, men læg en besked efter tonen så vil jeg ringe tilbage hurtigst muligt, eller få mit barnbarn til at hjælpe mig med at skrive en besked" Hun lød som den gamle Abrey, rettelse den raske Abrey, der lød et bip "Hey Abrey, det er Sara! jeg ved ikke om du kommer til at høre denne her besked for du vil ikke se mig mere så du vil måske heller ikke høre fra mig? Men vil du please ikke fortælle mig hvad jeg har gjordt? Er det fordi jeg blev sur over du ikke fortalte mig, at du var syg? for det må du undskylde! Det er ikke meningen jeg vil belaste dig med mine problemer eller noget, Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal håndtere tingene ligenu! Du har altid været der for mig når jeg har haft brug for dig, og nu når det var meningen at jeg skulle gengælde tjenesten kan jeg ikke for du giver mig ikke lov? Abrey, hvis jeg ikke ser dig igen.....så Undskyld, Jeg elsker dig....Og Tak for alt" Det føltes som om at jeg græd, men der var ikke en eneste tårer at finde i mit ansigt "Det var dybt" Jeg vendte mig om og så en velkendt skikkelse.

 

 

 Zayn's synsvinkel

Jeg fyldte det tomme glas der før var fyldt med vand igen, jeg gik over og satte mig på stolen ved siden af hende "Sara hvad sker der med dig?" Jeg kiggede på hende, hun spillede træt og gabte "Zayn, jeg ved ikke hvad du mener? og hvis du ikke har noget imod det så vil jeg gå i seng, jeg er sygt træt" Hun begyndte at rejse sig, jeg tog en tør af mit glas og kiggede bare ud i luften "Løgner" hun satte sig ned igen, og kiggede undrende på mig "Hvad kaldte du mig?" Hun var meget fornærmet over min beskyldelse "Du hørte mig, jeg ved at du forstod mit spørgesmål" jeg fyldte min mund med vand, og sank det langsomt "Fint! Vil du gerne høre på mine problemer ? som en eller anden psykolog? okay, Abrey vil ikke se mig mere?! Og Jeg ved ikke hvorfor, jeg ved ikke hvad jeg har gjordt !" Hun var rigtigt oppe og kører, men hviskede det hele for hun ville ikke vække de andre "Gør det dig trist?" Jeg kiggede først på hende nu "Nej, det gør mig vred" hun begyndte at slappe lidt af, så jeg tror det hjalp lidt at snakke om det "Sara, for at være ærlig lyder det ikke som om at du har gjordt noget galt, måske vil hun bare ikke have at du husker hende som din syge mormor der er svag, men som den stærke kvinde hun var og så gerne vil være igen" Jeg kiggede på hende for at læse hendes ansigt, jeg ville se om hun havde forstået noget af det jeg lige havde sagt "Du har nok ret, og det må jeg acceptere" Hun sendte mig et desperat smil "men jeg vil bare ikke miste hende allerede, jeg er ikke klar til miste hende" Hun kiggede lidt på mig, hun studerede min tatovering på min underarm "Det er man aldrig, men ved du hvad der plejer at hjælpe mig?" Jeg rejste mig op fra stolen og gik over imod køleskabet, men istedet for køleskabet åbnede jeg fryseren og tog en liter is ud, jeg tog 2 sker fra skuffen "Is" jeg gik over og satte mig ved siden af hende igen, hun smilte "Du har ret Zayn, tak"           

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...