The way you make me feel <3 {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2012
  • Opdateret: 23 jul. 2012
  • Status: Færdig
Sara kommer fra Danmark, men da hun blev 12 år flyttede hun med sin mor til England, efter hendes forældre blev skildt.
Fem år efter: Sara's mor er blevet gift med Derek, og de har fået en datter.
pludselig Bliver Sara's nabo mrs Abrey, en ældre kvinde som er som en mormor for Sara, syg. Sara besøger hende hver dag.
En dag Sara er på hospitalet, støder hun ind i nogle drenge som vil ændre hendes liv på godt og ondt.
*Min første historie! No Hate!*

43Likes
40Kommentarer
12541Visninger
AA

3. "MORMOR! MORMOR!"

Alene

Jeg vågnede fyldt med energi, jeg stod op, tog nogle stramme lyseblå cowboy bukser på og en sød hvid T-shirt, med nogle forskellig farvet hjerter på. Jeg gik ud på mit badeværelse og kiggede mig i spejlet, jeg kørte nogle fingere igennem mit lang lyse brunehår, jeg tog en af mine mange lipgloss op fra min rodeskuffe, hvor alt mit make-up, kosmetik og hår dutter ligger, jeg tog et tyndt lag på og forsatte ned af trappe. "Hallo! ER DER NOGLE HJEMME" råbte jeg idet jeg nåede køkkenet, hvor der var ingen at finde, der lå dog en lille rød seddel "Hey Sara, Vi kommer først hjem i aften, Hyg dig! kys og kram Mor" Jeg sukkede, jeg gik over til køleskabet, og tog et æble. Jeg satte mig ved det høje mørke køkkenbord, og begyndte på nogle af de lektier vi havde fået udleveret selvom vi ikke skulle i skole.

 

Efter nogle timer med hovedet begravet i bøgerne, besluttede jeg mig for at besøge Abrey. Jeg gik op og skiftede til mit løbetøj, for vi havde snakkede om at begynde at træne sammen, jeg sendte en besked til hende "Hey you, frisk på at tage ud og løbe?", jeg fik ikke noget svar,  da jeg havde sat mit hår op i en stram hestehale, gik jeg over til hende.

 

 

Træning

Jeg bankede på og åbnede stille døren "Hello Abrey??", men der kom ikke noget svar,

jeg gik ud i køkkenet, der sad hun og læste et sladderblad, intil hun fik øje på mig "endelig, hvad synes du om mit nye træningstøj? er det ikke fedt?" jeg nikkede.

Jeg kiggede forvirret rundt "Hvor er Sammy?" spurgte jeg nervøst, hun studerede mit krops-sprog lidt før hun smilede og svarede "Bare rolig, han er hos hunde-frisøren, vi kan tage over og hente ham, og så kan vi løbe hjem", "okay".

 

Abrey er ikke rigtigt i form, så vi tog en taxi over til hundefrisøren og så ville vi løbe hjem, med Sammy. Da vi gik ind af den lille pink farvede dør, havde jeg svært ved at holde min latter inde, for alt inde i salonen var skrigefarver: pink, gul, rød, blå og grøn. Abrey gav mig en albue i siden, "Hvordan kunne du efterlade din hund her? prøv og kig på ekspedienten! Han har en regnbue farvet hanekam!" hviskede jeg i hendes øre, hun gav mig dræber øjne, og gjorder tegn til at jeg skulle tie stille, jeg gjorder som hun bad mig om. Vi gik op til kassen "Hej, jeg skal hente Sammy Abrey", sagde hun og smilede sødt, manden ved kassen som og så havde en tyrering i næsen, kiggede på hende og smilede "Ja lige et øjeblik" han smilede, rejste sig og gik ud bagved. To minutter efter var han tilbage med en ren udgave af Sammy, det var noget man ikke så hverdag! Sammy var glad for at se os, vi satte os på hug for at hilse på ham, han kom over og slikkede mig i hele ansigtet, det samme gjorder han på Abrey. "Han er virkelig en skøn hund! En golden retriever ikke? Hvor gammel er han?" spurgte ekspedienten, som åbenbart hed Matt. Abrey nikkede "Han er 4 år" hun smilede rigtigt stolt, Sammy var hendes et og alt, hun betalte og vi gik.

 

Vi gik i parken i stedet for at løbe, der er et stykke vej hjem så vi ville få noget motion alligevel. Vi satte os på en af de mange bænke for at snakke, et stykke væk var der nogle som spillede fodbold, jeg kunne se det var Jack og nogle af han's venner. Jeg gik derover for at sige hej, da han fik øje på mig vinkede han og løb imod mig, da han nåede mig, løftede han mig op og gav mig et kram "Hey, hvad laver du her ?" spurgte han, samtidig med at han satte mig ned, jeg kiggede ham i øjnende "Jeg er ude og gå sammen med Abrey og Sammy" jeg pegede bagud så han kunne se dem, han vinkede. "Er det Tracie????!" jeg kiggede på bænken ved fodboldbanen, han fulgte mit blik, og kiggede ned i jorderen "JEG GÅR DER OVER! OG SÅ SKAL JEG KRÆFTEDME FORTÆLLE HENDE HVAD JEG MENER OM HENDE!" jeg gik forbi ham over imod Tracie, da jeg fik øje på Tristan! min ex-kæreste. Jack tog fat i min arm og hev mig tilbage, han tog mig i han's favn og hviskede "Sara, vær sød at lade vær! hun har sagt undskyld til mig, og jeg har tilgivet hende" han gav slip på mig, og kiggede bønfaldende på mig, "Hun player dig for sygt, Jack! jeg vil ikke se dig blive såret igen!", han nikkede "Jeg ved det godt og jeg elsker dig for det! men hvad med dig og Tristan?". Jeg stirrede på ham "Der er ikke noget der, han slog op med mig. Hvad kan jeg sige? det er 2 måneder siden, jeg er kommet videre", han krammede mig bare.

 

 

Da jeg kom tilbage til Abrey, var hun helt hvid i hovedet "Er du okay, mormor?" spurgte jeg bekymret, "jeg har det fint....skal vi se at komme videre?" sagde hun og prøvede at overbevise mig.

 

Da vi var kommet tilbage til hendes hus, spurgte hun mig om jeg ville fodre Sammy så hun kunne skifte tøj imens. Jeg stod og studerede Sammy som spiste som en gris, da jeg hørte et kæmpe brag, jeg løb ud af køkkenet med Sammy, jeg kiggede op af trappen. Der lå hun, jeg løb op af trappen, da jeg nåede hende, kastede jeg mig over hende og ruskede i hende "MORMOR!MORMOR", hun reagerede ikke. Tårerne trillede ned af mine kinder, jeg fiskede hurtigt min Iphone op af lommen, "HUN ER BESVIMET! SEND EN AMBULANCE! SÅ HURTIGT SOM MULIGT, JEG VED IKKE HVAD DER ER GALT MED HENDE" jeg hulkede ind i telefonen, damen spurgte mig om en masse spørgesmål, jeg svarede så godt jeg kunne, hun prøvede at trøste mig, men det virkede ikke. Ambulancen kom efter 5 minutter, de lagde hende op på en bårer, og trillede den ud i ambulancen, jeg gav Sammy snor på og fulgte efter dem, "Du kan ikke have den hund med herind" sagde den ene, jeg kiggede bare på ham, jeg må have set forfærdelig ud, for han gav sig og gjorder tegn til at jeg skulle gå ind.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...