The way you make me feel <3 {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2012
  • Opdateret: 23 jul. 2012
  • Status: Færdig
Sara kommer fra Danmark, men da hun blev 12 år flyttede hun med sin mor til England, efter hendes forældre blev skildt.
Fem år efter: Sara's mor er blevet gift med Derek, og de har fået en datter.
pludselig Bliver Sara's nabo mrs Abrey, en ældre kvinde som er som en mormor for Sara, syg. Sara besøger hende hver dag.
En dag Sara er på hospitalet, støder hun ind i nogle drenge som vil ændre hendes liv på godt og ondt.
*Min første historie! No Hate!*

43Likes
40Kommentarer
12315Visninger
AA

1. Intro

 

Jeg stod ude foran min skole, og studerede strukturen af den gamle bygning, det var en skole for børn og unge som kom fra udlandet. Der er gået 2 uger siden jeg sidst var her, jeg havde været i Danmark og besøge min far, Søren. Det var virkeligt godt at se ham igen, jeg ser ham kun 2 uger om året, pga. min skole er meget nærig angående ferier, og han rejser meget til lande som kina pga. han's arbejde som sælger, så mit forhold til min far er ikke så tæt, som jeg gerne ville have det til, men sådan er livet vel. Jeg hørte nogle råbe mit Navn "Sara!", det var mine bedste venner Jack, Lucy og Marie. Jeg løb over imod dem og gav dem alle tre et stort kram på samme tid, "Hvor er det godt at se jer! Jeg har virkelig savnet jer" sagde jeg og smilede. Jack kiggede ondt på mig og sagde "Vi har ikke savnet dig!", Lucy slog ham i siden og sagde "Lad vær med at lyve, VI HAR SAVNET DIG SÅ MEGET SMUKKE", jeg grinte og kiggede på Jack, som jammede sig efter slaget, "DU BEHØVER IKKE SLÅ BARE FORDI DU HAR NOGLE INDRE AGGRESSIONER", vi grinte allesammen udentagen Lucy, som blev helt rød i hovedet "HVAD MENER DU MED DET" råbte hun, "ØH...IKKE NOGET ! UNDSKYLD", Jack lignede en bange lille dreng. "Tag jer lige sammen! Sara er lige kommet hjem fra Danmark, der er mange andre ting vi burde snakke om, som f.eks HVAD HAR DU MED TIL OS!" Marie's smukke mørkeblå øjne skinnede. Jeg tog min sorte Eastpak af, stak min arm ned i den, op hev jeg en lille æske, jeg rakte hende æsken, hun åbnede den og skreg "OMG OMG OMG, SARA DU ER DEN BEDSTE ! JEG ELSKER DIG!", hun skyndte sig at tage hendes perle-øreringe af, og tog i stedet hendes nye fjer-øreringe på, de gik hende ned til skulderende. Da hun havde fået dem på kyssede hun mig på kinden, jeg kunne mørke at de andre bare stod og stirrede "slap af jeg har osse noget til jer" grinede jeg og rakte ned efter det, jeg kastede en t-shirt i hovedet på Jack, han foldede den ud og smilte "Fuck du er nederen Sara! men tak" han vendte den om, så de andre kunne se hvad der stod "I don't give a fuck about your opinion, I have my friends" og så var der et billede af Mig, Marie og Lucy. "Nuurh, tag den på" sagde pigerne i kor, han sukkede og tog sin trøje af, han vidste han ville ende med at tage den på ligemeget hvad, så han gav bare efter. Trøjen klædte ham, selvom den sad lidt tæt så man kunne se han's mavemuskler, han har altid været en pæn fyr, men det var først her det sidste år, pigerne begyndte at få øjnende op for ham. Lucy piftede og grinte, det fik ham til at rødme en smule, "har du glemt mig?" spurgte Lucy for at gøre mig opmærksom, på jeg ikke havde givet hende noget endnu, " Nej, selfølgelig ikke! jeg ville ikke kunne glemme dig hvis jeg ville" sagde jeg smilende. Det syntes hun bestemt ikke var sjovt, men hun valgte bare at smile falsk, Jeg rakte hende forsigtigt en aflang træ-æske, hun kiggede skeptisk på den i noget tid, før hun åbnede den. Hun overfaldte mig næsten af glæde, "hvad Fanden er det?" Jack stod og stirrede ned i æsken, "ER DU FØDT SÅ DUM ELLER ER DER NÒLGE DER ER SKYLD I DET? KAN DU IKKE SE DET ER RØGELSE OG DUFTELYS" vrissede Lucy, Selvom Jack er meget større end Lucy, tror jeg han er bange for hende. Det ringede ind til første time: Fællestime! Det er en time hvor vi hører om de forskellige landes nyheder og kriser, og hvis der ellers er nogle beskeder. Marie hev fat i min arm på vej ind "det er fordi det med Tracie, at du gav ham den T-shirt? ikke?" Jeg nikkede, og vi gik ind.

 

 

Fællestimen

Marie og jeg sad, og snakkede som sædvandlig under fællestimen, da Mr. Haniz (bedre kendt som helvedes vogter) råbte vores navne " miss Marie st. Martin og miss Sara von Eric! keder vores undervisning jer?" han løftede, han's øjenbryn for at være ironisk. Jeg kiggede ned i gulvet, mens Marie bare stirrede på ham, "for at være ærlig ja! men det er ikke din skyld! du kan ikke være underholdende, gammel og sur på samme tid" Sagde hun og lænede sig selvtilfreds tilbage, på bagerste række hvor vi sad. Mr. Haniz kiggede forbavset på mig og så  på Marie og så på mig igen og sådan stod han i noget tid, og prøvede at finde på hvad han skulle sige, da han endelig fik fremstammet "miss St. Martin hvis det er så svært at følge med i timerne, kan du da bare blive hjemme den næste måned og tænke over om British international academy KLTD. Er det rette sted for dig ! og det samme gælder for dig, Von Eric!Farvel de damer"

 

Skole-Trappen

"MARIE, HVORFOR SKULLE  DU OGSÅ VÆRE SÅ GROV?" jeg sad på trappen ind til skolen og græd, mens vi ventede på vores forældre skulle ankomme, Marie skulle lige til at finde på noget kæk og sige, men bed sig selv i læben, da hun opdagede jeg græd. Hun gav mig et kram "Undskyld skat! du ved jeg ikke kan lade vær! men det er kun en måned", jeg begravede mit ansigt i mine hænder, "DET KAN DU SAGTENS SIGE! DU HAR IKKE BRUG FOR EN UDDANNELSE ! DU KAN TJENE PENGE PÅ DIT UDSENDE!" råbte jeg, jeg tror hun blev lidt bange, for hun havde aldrig set mig så vred og ked af det, selvom vi havde været venner i flere år. Hun hev mine hænder til sig, så jeg blev nødt til at kigge på hende, "Søde søde Sara, Du er det bedste menneske jeg kender! du er ufattelig smuk indeni, du tænker altid på andre før du tænker på dig selv! Og du er mindst ligeså smuk udenpå ! og du er virkelig også klog! jeg ved af os fire er du den, jeg er mindst bekymret for skal klare den!" hun kiggede mig i øjnende og smilte. "Du behøver ikke sige alt det" jeg kiggede ned i jordren og tørte tårende væk fra mine kinder, "Jo, jeg gør for det passer selvom du ikke tror på det, jeg.." mere nåede hun ikke at sige før hendes mor kom ind af porten og begyndte og råbe "MARIE ELISABETH THERESA ST. MARTIN! DU HAR STUEREST!" og så mumlede hun også noget på spansk, som jeg ikke forstod. Marie's mor var en hjemmegående husmor (Det vil sige at hun går hjemme og shopper, og andre luksuriøse ting, fordi de har regngøringshjælp, kok og hvad ved jeg?)  fra Spanien og hendes far var selvstændig, han havde sig eget IT-firma og så var han fra frankrig, de mødte hinanden på en eller anden ø i spanien, andet ved jeg ikke. "Sara, din mor kunne ikke komme, så hun bad mig om at komme istedet! Sara, jeg er ikke sur på dig! jeg ved det ikke er din skyld! Helvedes vogter, hov.. jeg mener Hr.Haniz ringede og fortalte det hele! fortjente han det?" vi grinede alle 3, Carmen var sådan en sød mor, hun stolede fuldt og fast på sine børn's dømmekraft, "Ja, det gjorder han helt klart!" smilede Marie, Carmen kiggede på mig, jeg nikkede bare. "Godt nu kører jeg dig hjem Sara" Carmen lagde en arm om mig, og en om Marie, "Undskyld Mama jeg elsker dig" sagde Marie og så trist ud. Carmen skubbede hende for sjovt og sagde "Ja den er god med dig, jeg elsker også dig min øjesten". 

 

 

 

  Hjemme

"du tror ikke på mig? min egen mor? tak!" sagde jeg og kiggede surt på min mor, som sad var køkken bordret og hjalp min lillesøster Allie med at tegne, "Jeg siger ikke, jeg ikke tror på dig! jeg siger bare at det skal ikke gentage sig" hun kiggede beskyldende på mig. "Fint, jeg det lover jeg !!!" jeg var pænt Sur, så jeg gik bare hurtigt og trampende op af trappen til 2.sal som var min og kun min. Jeg smed ´mit tøj og tog en stor t-shirt på som havde tilhørt min tidligere kæreste Tristan, og gik i seng 

 

 

 

                                      

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...