The way you make me feel <3 {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2012
  • Opdateret: 23 jul. 2012
  • Status: Færdig
Sara kommer fra Danmark, men da hun blev 12 år flyttede hun med sin mor til England, efter hendes forældre blev skildt.
Fem år efter: Sara's mor er blevet gift med Derek, og de har fået en datter.
pludselig Bliver Sara's nabo mrs Abrey, en ældre kvinde som er som en mormor for Sara, syg. Sara besøger hende hver dag.
En dag Sara er på hospitalet, støder hun ind i nogle drenge som vil ændre hendes liv på godt og ondt.
*Min første historie! No Hate!*

43Likes
40Kommentarer
12314Visninger
AA

39. Fantastisk

Sara's Synsvinkel

"Harry! Sara! Stå op!!!!" Niall stod i døren og råbte, Harry vendte sig i sengen og lagde sine arme om mig så vi lå i ske "Skrid Niall!" Harry hev mig længere ind til sig, han havde ikke åbnet sine øjne endnu "Men klokken er 13!" 13? Fuck! jeg satte mig hurtigt op i sengen, men Harry hev mig ned igen "Du må ikke forlade mig" Jeg grinte og lagde mig ind til ham "Men jeg skal gøre mig klar til i aften" jeg kyssede ham på kinden og han åbnede øjnene "Hvorfor? Du ser allerede fantastisk ud" ååårh! Hvorfor skal han være så dejlig? "Hvor du sød min skat! Men jeg har brug for at føle mig fantastisk" Jeg satte mig op men han holdte fast i min arm "Harry slip!" jeg prøvede at hive min arm til mig, med uden held, han rystede bare grinende på hovedet. Jeg kiggede tiggende over på Niall "Niall hjælp!" Niall begyndte at grine, mens han kom over imod mig "Nu forstår jeg lidt bedre hvorfor jeg er singel" jeg begyndte at grine og nikkede "Osse mig" han tog fat i min hånd og begyndte at trække, Harry satte sig op i sengen for at holde bedre fast i min arm. "Harry slip mig nu!" Jeg skreg, mens jeg fik helt ondt i maven fordi jeg grinte så meget, Niall gled og jeg landede midt på på Harry, mens Niall landede oven på han's ben. "Hvad sker der?" Liam kom ind, han kiggede rundt og gik forvirret ud uden at sige mere, Niall rejste sig "Jeg tror jeg går nu! inden det der udvikler sig" han pegede på mig, der stadig lå på Harry's mave, han lukkede døren efter sig mens han sendte os et flirtende blik. Jeg kyssede Harry på munden og rejste mig "Hey! Du kan ikke bare forlade mig" han kiggede bedende på mig, jeg blinkede til ham "Det kan du se jeg kan" jeg gik over imod døren, da Harry begyndte at rejse sig "Det tror jeg så ikke lige" jeg kiggede forvirret på ham, han sendte mig et drillende blik "5,4,3,2..." Jeg begyndte at løbe før han nåede at sige mere, jeg løb hurtigt ud af han's værelse og over imod trappen. Jeg kunne mærke at han var lige bag mig "Harry Stop! Det er ikke sjovt!" Jeg løb så hurtigt jeg kunne ned af trappen "Det er lidt svært at tro på når du griner" Jeg nåede endelig køkkenet! Hvor resten af drengende var "Louis hjælp mig!" Jeg løb over til Louis som stod bagved køkkenborderet, jeg trak ham ind foran mig "Hvorfor er det du løber efter hende?" Louis kiggede forvirret på Harry, som stod lige foran ham og prøvede at fange mig "Hun vil forlade mig" Harry stoppede et øjeblik og kiggede trist på Louis, som begyndte at grine. "Kun for en lille tid, I kommer jo og henter mig senere!" Jeg sagde det med en lillepige's stemme, i mens jeg gik over til Harry og lagde mine arme om han's talje. Jeg kiggede op på ham, han opførte sig som om jeg skulle være væk i 20år, jeg tog fat om han's nakke og kyssede ham på munden "Du ved godt jeg elsker dig ikke?" Jeg kiggede ham ind i øjnene, mens vi stod med vores pander presset sammen, han nikkede og kyssede mig igen. Vi havde stået i noget tid og kysset "Få jer et værelse" Louis begyndte at grine, Harry slap mig og kiggede på ham "Det har vi" jeg begyndte at grine, jeg gik forbi Harry og slog ham i numsen "Vi ses Sexy" Jeg sendte ham et flirtende blik mens jeg gik over imod døren.

 

 

"Billy Kommer om en halv time" Jeg tog et jordbær og kiggede på Marie som sad og flettede fingre med Wesley, jeg smilte til dem "I er så søde sammen, ikke for at tage æren for det men jeg er så glad for jeg overtalte dig til at skrive til Wesley" Marie begyndte at grine, Wesley smilte til mig "Det er jeg og så" han gav hende et lille kys på munden, de var så forelsket. "Hvorfor invitere du aldrig mig til sådan nogle ting?" Marie slog Wesley på armen, han grinte og lagde den om hendes hals "Undskyld Putte! Men hvis jeg skulle det, havde jeg brug for en invitation først" Marie smilte og nikkede, jeg tog mig selv i at stå og studere dem "Jeg savner Harry" Marie kiggede på mig og grinte. Det ringede på "Jeg er straks tilbage" Jeg smilte til dem og gik over for at åbne, jeg kiggede ud igennem kighullet og åbnede "Billy! Du er tidlig på den" Jeg gav ham et kram, han kyssede mig på kinden "Hvis du skal se fabu ud på den røde-løber, har vi noget at skulle udrette! Misforstå mig ikke! Du ser skøn ud, men du ser ikke rød-løber skøn ud ! Endnu!" han mente det sikkert godt, men alligvel det lød lidt som en fornærmelse der var pakket ind, jeg grinte og gjordere tegn til han skulle komme ind. Han gik automatisk ud i køkkenet, præcis som han altid gjordere når jeg havde en aftale med ham, det er vist en vane sag "Det der er super kært" Billy stod i dørkammen ind til køkkenet og kiggede på Marie og Wesley "Hej Billy, det er min kæreste Wesley" Marie sendte et genert smil til Billy, jeg grinte "Jeg går lige op og henter min kjole, så du kan se den" Billy smilte og nikkede til mig. Jeg skyndte mig op af trappen, jeg smilte da jeg fik øje på min kjole, jeg havde været ude og købe den med min far, det betød rigtigt meget for mig at han var taget med når jeg vidste hvor meget han hadede at shoppe, jeg kan huske en gang da jeg var mindre og skulle have nogle nye gummi-sko var vi taget ud i en lille sko-forretning og havde taget det første par i min størrelse og havde betalt, ikke noget med at prøve dem eller noget. Jeg var ret trist over at min far skulle tilbage til Danmark idag, men han ville komme forbi og sige farvel inden han tog afsted og så lige møde Harry. Jeg tog kjolen og gik ned, jeg holdte den oppe over hovedet for at den ikke skulle ramme jorderen, jeg gik langsomt ned af trappen. Jeg gik ind i køkkenet og så at Billy havde stillet op med make-up og hår ting, jeg gik over til et højt køkkenskab og hængte kjolen på lågen "Den er virkelig smuk S" Marie beundrede den, de andre nikkede "Tak" Jeg smilte taknemligt til dem. "Sit!" Billy pegede på stolen foran han's make-up udstyr, jeg grinte og jeg gik over og satte mig "Hvorfor er det egentligt i er her?" Billy fjernede mit hår fra mit ansigt og kiggede på Marie, som begyndte at grine "Jeg ville ikke gå glip af hendes første røde-løber om så jeg blev betalt for det" Billy nikkede overbevisende og tog så nogle ansigts creme frem.

 

 

  

"Så mangler vi kun at få dig i kjolen! Vil du have et spejl? Eller vil du vente til du har kjolen på?" Billy stod foran mig med et spejl bukket nedad "Jeg venter" Jeg rejste mig fra stolen og gik over til kjolen "Jeg stoler på dig! Og jeg håber det er det rigtige at gøre" Jeg smilte drillende til ham og tog kjolen, jeg gik ud på badeværelset som lå ved siden af køkkenet og skiftede. Da jeg havde fået kjolen på modstod jeg fristelsen, om at kigge mig i spejlet og gik i stedet ind til de andre "Wauw Sara! Du ser helt vildt godt ud" Wesley smilte til mig, jeg grinte bare lidt "Tak" Jeg vidste ikke helt om han mente det, for Wesley er en af de typer der er født høflige, jeg kiggede på Marie som stod med åben mund "Hvorfor bliver jeg ikke så lækker når du styler mig?" Marie kiggede fornærmet over på Billy, jeg gik over til et stort spejl der hang i køkkenet og studerede først mit løse hår det var blevet krøllet,og så min make-up hvis det var til hverdags brug havde den været alt for overdrevet men til den røde-løber var den perfekt, til sidst faldt mit blik på min lange blå kjole uden stropper. "Billy! Jeg ser jo godt ud!" Jeg var helt overrasket over hvor godt jeg egentligt så ud, jeg kiggede over på Marie som så lidt fornærmet ud "Marie, måske er det fordi du ser godt ud hele tiden" Jeg sendte hende et flirtende blik for sjovt, men hun blev ret sur "NU STOPPER DU!" Jeg kiggede forvirret på de andre, de var ligeså forvirret som mig "SARA VI HAR HAFT DENNE SNAK 100000 GANGE! DU ER SMUK!! BASTA!" Jeg begyndte at grine, Basta? Marie kom over til mig og gav mig et lille falsk kram, jeg kiggede bare på hende "Jeg vil ikke ødelægge dig, du er så perfekt" Hun lod som om hun skulle til at græde, jeg rystede bare på hovedet "Du er virkelig random" hun nikkede "Mor er stolt" Jeg begyndte at grine, Wesley rømmede sig "Siden hvornår har du fået en datter?" Marie kiggede overrasket på ham "Jamen skat, hun er da osse din datter" Marie lavede sin stemme om så den var dyb, jeg rystede på hovedet "Jeg tror den er kørt lidt for langt ud nu". Jeg gik over imod Billy og gav ham et kys på kinden "Du er den bedste! Det er du virkelig!" Jeg bed mig læben, jeg var virkelig glad for han's arbejde "Jeg er glad for at du kan lide det" han rettede lidt på mit hår mens han sagde det. "Din telefon ringer" Wesley rakte min telefon over imod mig, jeg smilte til ham "Hello?" Jeg satte mig forsigtigt ned ved siden af Wesley "Hej Smukke" jeg kunne genkende Louis stemme selvom han havde lavet den om, jeg rullede med øjnene og trykkede medhør for at de andre kunne høre med "Caleb? Er det dig?" jeg sendte Wesley et blik, så han forstod hvad jeg havde gang i "Caleb? Jeg mener ja! Det er Caleb! Hvad laver du sådan en kedelig dag som idag?" jeg kunne høre nogle grine i baggrunden, jeg rystede på hovedet, at Louis troede at han kunne redde den var latterligt. "Har du allerede glemt det? Jeg fortalte dig det tidligere efter vi havde været sammen! Jeg skal bare passe min søster, hvis du har lyst kan du komme forbi sent i aften" jeg bed mig i læben for ikke at grine, der var helt stille i den anden ende, ikke engang et lille grin kunne man høre "Louis?" jeg var lidt bange for at han havde taget det for seriøst "Vidste du godt det var mig?" han lød helt fornærmet, jeg sukkede "Louis, jeg kunne genkende din stemme overalt". Det ringede på, så jeg rejste mig for at åbne "Det tror jeg ikke på!" jeg gik over imod døren "Er det en udfordring?" Jeg åbnede døren og der stod min far med en kuffert i hånden, jeg smilte til ham og gav ham et kram "Måske, måske ikke" jeg gjordere tegn til at han skulle komme ind "Men Louis jeg bliver nødt til at gå nu!" Jeg fulgtes med min far ind i køkkenet, han hilste kort på de andre "Vent! Jeg ringede for at sige at vi er lidt forsinket" Jeg grinte og lagde på. "Undskyld Louis er lidt forvirret" Jeg smilte til dem, mens jeg gik over imod køleskabet "Hvor ser du yndig ud" Søren stod og smilte til mig, jeg rødmede lidt og tog en dåse pepsi max og et sugerør "Tak" jeg gik over til ham, jeg sendte ham et trist smil "Hvad er der galt?" han kiggede bekymret på mig "Jeg kom bare lige tanke om hvorfor du er kommet" tro det eller ej, jeg ville virkelig komme til at savne min far, jeg var så glad for at han var kommet til England selvom det var pga Abrey's død, det var som om vi var blevet meget tættere på meget kort tid og det var fantastisk. "Det skal du ikke være ked af, jeg kommer og besøger dig igen snart" Han sendte mig et opmundrende smil "Lover du det?" Jeg prøvede at sende ham et smil, han nikkede "Ellers kommer du og besøger mig" jeg smilte stort mens jeg kiggede over på Marie, som stod og fulgte med i samtalen, hun kendte hele historien, alle små detaljer, så jeg tror hun var glad på mine vejne. "Hvad tid skal du afsted?" jeg tog en tår af sugerøret, han kiggede på sit ur "Lige om...nu faktisk" han kiggede på mig, jeg nikkede "Jeg følger dig ud" så fik min kæreste ikke mødt min far alligevel, det var jeg lidt skuffet over men det skulle ikke gå mig på nu. Min far stod i dørkammen og kiggede på mig "Sara, du må undskylde at jeg ikke har været der for dig, det kommer til at ændre sig fra nu af" Jeg smilte til ham og nikkede "Jeg er glad for du kom" jeg kunne mærke at tårene pressede sig på, jeg prøvede at ignorer dem, han smilte til mig og gav mig et kram "Jeg elsker dig min fantastiske datter" jeg grinte og lagde mine arme om ham "Jeg elsker osse dig, Jeg er ked af at du ikke nåede at møde Harry" han slap mig og grinte "Jeg behøver ikke at møde ham, for at vide at han ikke er god nok til min datter" han sendte mig et strengt blik "Faar!" jeg kiggede ned i gulvet, selvom jeg ikke ville fortælle ham det kunne jeg godt lide at han legede den beskyttende far "Vi ses! lov mig du vil passe godt på dig selv" jeg smilte og nikkede som svar, han begyndte at gå, jeg vinkede til ham indtil han var væk. Jeg lukkede døren og jeg kunne mærke at tårene løb ned af mine kinder "BILLY!" Jeg løb ud imod køkkenet, hvor Billy sad og snakkede med de andre "BILLY! HJÆLP!" Billy så forskrækket ud, samtidig med han vinkede mig over til stolen "Det er heldigvis vandfast mascara, men dit ansigt vil blive helt rødt og hævet hvis ikke du stopper med at græde" han stod med en serviet og fangede hver enkel tåre der kom ud af mine øjne "Marie hurtigt sig noget sjovt" Jeg kiggede afventende over på hende, hun sendte mig et berøvet blik "Jeg kan ikke på komando!" jeg sendte Wesley et bedene blik "Okay! øh...Vil du høre en vits? Sandwich!" Wesley smilte til mig, jeg begyndte at grine selvom jeg havde hørt den 3000 gange før "Hvor er den dårlig" Døren gik op og man kunne høre en masse trin "Sara?" Harry's dejlige stemme, den kunne altid berolige mig! Vent...! Hvis bare de var kommet fem minutter før, så havde han nået at møde min far, jeg fik tårer i øjnene igen "NEJ NEJ NEJ! SARA STOP!" Billy havde set det, drengende kom til syne "Hvad sker der?" Harry kom over imod mig, jeg rystede på hovedet "Vil du ikke lige gå ind ved siden af så jeg ikke kan se dig?" han kiggede forvirret på mig, mens han gik tilbage hvor han kom fra "NIALL! LOUIS! Sig noget sjovt hurtigt!" Jeg kiggede på dem med et tiggende blik, de udvekslede hurtigt blikke "Mener du ikke Caleb?" Niall kiggede skiftevis på Louis og mig mens han sendte os et flirtendeblik, jeg var flad af grin selvom det ikke var særligt sjovt. "Jeg er færdig med at græde! Billy skal du rette min make-up inden vi tager afsted?" Jeg kiggede smilende på Billy, han tog hurtigt en pudderpensel og kørte den engang under begge mine øjne "Hvad går det der ud på?" Liam kiggede udforstående på mig "Jeg blev bare lidt trist efter min far var taget afsted"  Jeg rejste mig op "Wauw! Du ser godt ud!" Zayn smilte imponeret til mig, Harry kom til syne igen han så lidt fornærmet ud, jeg gik over imod ham "Jeg elsker dig" Jeg lagde mine arme om han's talje, jeg kunne mærke han begyndte at tø op "Undskyld vi først kommer nu" jeg slap ham og kiggede ind i han's øjne "Jeg tilgiver dig" han forstod godt at jeg mente det med April, for at komme videre havde jeg brug for at sige det højt, han nikkede og kyssede mig på munden "Banke-Banke på" vi slap hinanden og kiggede over på Louis "Hvem der?" Harry sendte ham et dømmende blik "Paul's foredrag om hvorfor vi ikke må komme forsent" De andre begyndte at grine undtagen Harry, han så chokeret ud, han tog min hånd og begyndte at gå "Vi er på vej" jeg vendte mig om og vinkede til de andre, Harry kiggede på mig "Jeg syntes stadig ikke du havdet behøvet alt det" han gav mig et kys på kinden og hviskede i mit øre "Men du ser fantastisk ud" jeg følte mig osse fantastisk.

_________________________________________________________________________________

Har ikke lige fået det tjekket for stavefejl! Sorry!   

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...