The way you make me feel <3 {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2012
  • Opdateret: 23 jul. 2012
  • Status: Færdig
Sara kommer fra Danmark, men da hun blev 12 år flyttede hun med sin mor til England, efter hendes forældre blev skildt.
Fem år efter: Sara's mor er blevet gift med Derek, og de har fået en datter.
pludselig Bliver Sara's nabo mrs Abrey, en ældre kvinde som er som en mormor for Sara, syg. Sara besøger hende hver dag.
En dag Sara er på hospitalet, støder hun ind i nogle drenge som vil ændre hendes liv på godt og ondt.
*Min første historie! No Hate!*

43Likes
40Kommentarer
12311Visninger
AA

14. Et falsk smil

Sara's synsvinkel

Jeg havde lige forladt Harry, vi havde stået og nussed i et kvarter før jeg endelig fik taget mig sammen til at forlade ham, jeg var på vej over til Abrey, som havde sendt mig en underlig sms tidligere om at hun ville snakke med mig, jeg var lidt nervøs omkring det, selvom jeg regnede med det var noget godt. Da jeg gik ind af døren til hospitalet var der helt dødt, ikke en sjæl bortset fra nogle enkle læger, jeg gik langsomt ned af gangen, jeg gik og studerede de kedelige malerier på væggende, da jeg endelig kom til stue 14. "Hey Abrey!" jeg gik ind og gav hende et kram "Hej Saramus" hun smilede, hun så ret frisk ud idag "Hvordan har du det mormor?" jeg satte mig ned i en af de store stole ved siden af sengen, og tog hendes hånd "Jeg har det godt, hvad med dig min skat?" hun klemte min hånd, og kiggede mig i øjnene "Jeg har det super! men hvad ville du snakke om?" jeg rykkede stolen tættere på hende's seng "Jeg er bare lidt nysgerrig omkring dig og Harry, du har ikke fortalt noget! Jeg ved godt at det skete igår men alligevel, så fortæl!" Hun kiggede interesseret på mig "Jeg ved ikke mormor, bare jeg tænker på ham begynder jeg at smile! Jeg ved ikke hvad der sker? Da jeg var sammen med Tristan, var det ikke nær så slemt! og jeg har kun kendt ham lidt over en uge" jeg kiggede væk fra hende "Sara, jeg er ked af at sige det men jeg tror du er forelsket i Harry" hun kiggede fjollende på mig "Nej det kan jeg da ikke være efter så kort tid" jeg kiggede spørgende på hende "kan jeg?" hun nikkede og grinte "Det er noget kun dit hjerte bestemmer" hun kiggede op i loftet "Det var dybt" jeg kiggede imponeret på hende "Jeg er fuld af gode citater" vi grinte begge to.

 

Efter en times tid ringede min Iphone, det var hemmeligt nummer "Hello?" jeg ventede nysgerrigt på et navn eller noget "Er du og Harry kærester?" jeg genkendte ikke stemmen "Undskyld mig men hvem snakker jeg med?" jeg gik lidt frem og tilbage i rummet "Det er Marie, hvorfor har du ikke fortalt mig noget? jeg er din bedste veninde" jeg begyndte at grine "Sorry, men der har bare været så meget!" jeg gik ud på gangen for at give Abrey noget privatliv "typisk dig S, at glemme sådan noget så jeg måtte hører det fra Jack" man kunne hører at hun var lillepige-fornærmet "Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige for det skete igår? og jeg tænkte ikke rigtigt så meget over at ringe til alle jeg kender for at fortælle det" jeg ventede lidt på en reaktion fra hendes side, men så begyndte hun at grine "Du har ret! undskyld, men jeg føler mig bare rigtigt meget udenfor når Jack ved det hele! og du ikke har fortalt mig noget som helst ikke engang det med Abrey" jeg fik et chok selvom jeg nok havde regnet med at Jack ville fortælle hende det "Jeg ved det godt men det er bare en af de ting som jeg har svært ved at snakke om" Jeg satte mig ned i en sofa, og tog en dyb indånding "Jeg ved det godt Sara, men du skal vide at du altid kan komme til mig ligemeget hvad!" Hun var virkelig min bedste ven sammen med Jack og Lucy, men jeg havde ikke rigtigt hørt noget til Lucy i noget tid "Tak søde! men vises" Jeg skulle lige til at lægge på "Det var så lidt min lille elskling! vi ses" hun grinede og lagde på. Da jeg trådte ind af døren og fik øje på Abrey der sad og så Tv, stivnede jeg hun så rigtig syg ud! hvordan kan det ændre sig så hurtigt? "Hvad er der galt Sara?" hun kiggede uroligt på mig, det lykkedes mig at lave et falsk smil selvom tårerne pressede sig på da det gik op for mig hvor syg hun egentlig var "ikke noget, jeg er bare virkelig glad for at du har det godt idag!" jeg gik over imod hende "Men jeg bliver nødt til at gå nu, det var min mor og hun var lidt sur over at jeg ikke rigtigt har været hjemme" jeg gav hende et kram og et kys på panden. 

 

 

Da jeg kom ud fra hospitalet ringede min telefon igen med hemmeligt nummer "Marie, jeg har ikke tid ligenu!" min stemme knækkede og jeg begyndte at græde "Sara! hvad er der galt?" det var ikke Marie det var Harry! "Harry jeg kan ikke snakke" jeg lagde på og begyndte at gå, min mobil blev ved med at vibrere i min lomme men jeg tog den ikke op en eneste gang. Jeg gik hurtigere og hurtigere tilsidst løb jeg, da jeg fik øje på en person jeg kender OMG Tracie! Jeg magtede hende virkeligt ikke, jeg stoppede med at løbe og gik stille den anden vej "Saaara!" jeg stoppede og vendte mig om, hun kom løbende over imod mig "Tracie?" jeg kiggede hurtigt på hende og så væk igen "Sara, jeg ved godt at du ikke kan lide mig efter alt det med Jack, men jeg savner dig som min ven! Sara hvad er der galt?" da det gik op for hende at jeg græd tog hun fat i min arm og begyndte at gå meget stærkt over imod en bænk, hvor vi satte os "Sara, hvad sker der?" hun lagde sin arm om mine skuldere og hev mig ind til sig "Min nabo er syg, hun har kræft og hun vil ikke klare den" jeg hulkede så meget at det var svært at forstå hvad jeg sagde "Er det hende der Ambrey? hende der er som din mormor?" hun slap mig og jeg nikkede til hende "Abrey" rettede jeg hende, hun sendte mig et lille smil "Hun har under en måned tilbage og jeg kan ikke klarer at miste flere" hun fjernede nogle af tårene fra min kind "Det kender jeg godt" shit jeg havde glemt at hun havde mistede sin mor i en trafikulykke for 2 år siden "Tracie, undskyld det var ikke min menig at beklage mig til dig" hun kiggede ned i jorderen og tog min hånd "Sara det skal du ikke tænke på, og hvis bare du ville bruge mig til at beklage dig til! det savner jeg" jeg gav hende et kram "Hey jeg har en ide!" jeg kiggede lidt underligt på hende "Ej slap af! vi skal til Jack's fodbold kamp! det kan altid få mig i bedre humør at hører på nogle tåber der kommer op og skændes over ingenting" hun smilte og tog min hånd, vi begyndte at gå over imod taxa-stoppestedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...