The way you make me feel <3 {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2012
  • Opdateret: 23 jul. 2012
  • Status: Færdig
Sara kommer fra Danmark, men da hun blev 12 år flyttede hun med sin mor til England, efter hendes forældre blev skildt.
Fem år efter: Sara's mor er blevet gift med Derek, og de har fået en datter.
pludselig Bliver Sara's nabo mrs Abrey, en ældre kvinde som er som en mormor for Sara, syg. Sara besøger hende hver dag.
En dag Sara er på hospitalet, støder hun ind i nogle drenge som vil ændre hendes liv på godt og ondt.
*Min første historie! No Hate!*

43Likes
40Kommentarer
12480Visninger
AA

37. April

Harry's synsvinkel

"Harry!" Louis kom gående ind i køkkenet, han så lidt sur ud "Boo-Bear!" Jeg smilte til ham og tog en skefuld cocopops ind i munden "Du har ringet til mig! 4gange! Hvorfor?" Han kiggede surt på mig, jeg tykkede om munden og grinte "Fordi jeg savnede dig så meget" Jeg lavede en kyssemund, han satte sig ned overfor mig ved spiseborderet "Du ringer til mig ligenu!" han lagde sin telefon på borderet, jeg kiggede overrasket på den "Mente du det? Jeg troede det var for sjovt, jeg kan ikke finde min telefon" han kiggede forvirret på mig "Tag den!" han tog sin telefon op fra borderet og kastede den til mig. "Hello?" Jeg rejste mig fra borderet og gik over til vinduet "Hej mit navn er April...." Fuck mit liv! Jeg afbrød hende med vilje "Hey April! Det er Harry" Jeg tog en dyb vejrtrækning og kiggede ned på gaden "Harry! Du glemte din telefon hjemme hos mig! men Jeg kommer faktisk til England om et par dage, så kan vi bare mødes så du kan få din telefon" F.....! April i England? Sara flipper! "okay det lyder fint" jeg lagde på inden hun nåede at sige mere. Jeg gik over og satte mig ved borderet igen "Hvem var det?" jeg kunne se på Louis, at han var ved at dø af nysgerrighed "April" jeg tog endnu en skefuld cocopops ind i munden, jeg kiggede på Louis han stirrede på mig "og April er?" jeg tykkede af munden "Pigen fra baren i New York" jeg prøvede at sige det så lavt som muligt, men de hørte det alle 4 "Hun har åbenbart min telefon" jeg kiggede ned i mine cocopops, men jeg kunne mærke at de stirrede på mig "Så hun vil sende den til dig?" Liam prøvede at hjælpe mig igen, men det hjalp ikke denne gang "Nej, hun kommer til England med den" jeg kiggede forsigtigt op på dem, det var som om de var frøset fast i stirre tilstand "Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det til Sara" Jeg kiggede skiftevis på dem, for at få en reaktion, et råd et eller andet! Zayn rømmede sig "Lad vær" Jeg kiggede overrasket på ham, hvorfor var alle så vilde med hemmeligheder? "Det kan jeg ikke! vi har aftalt ikke at holde hemmeligheder fra hinanden mere" han lægnede sig ind over borderet "Jeg mente Lad vær med at mødes med April" Jeg kiggede rundt på drengende der alle nikkede, fordi de var enige med Zayn. "Det kan jeg ikke, Jeg har brug for min telefon osse selvom den er smadret efter turen ind i væggen! Alle mine numre, aftaler og sms'er er på den mobil" ikke at det betød så meget, jeg havde bare virkelig brug for at få at vide hvad der skete den aften. "Harry har ret" Niall tog en bid af sit brød, de andre kiggede bare på ham "Vi har alle private ting på vores telefoner og hvis nu at Harry ikke dukker op, så kan det være hun bliver sur og sælger infomationer som vores numre videre til alle mulige" de andre kiggede stadig på ham, men nu nikkede de forstående. THANKS NIALL!

 

 

  Sara's synvinkel

"ej Sara det er jeg ked af, hvad gjordere du så?" Jeg havde lige fortalt Marie om Harry's utroskab, vi sad overfor hinanden i min seng "Jeg sagde at jeg tilgav ham" jeg bed mig i læben og kiggede på hende "og gør du det?" hun kunne læse mig som en åben bog! Bortset fra at Marie ikke læser bøger.  "Jeg ved det ikke!" Jeg rejste mig fra sengen og gik lidt rundt på værelset "S du behøver ikke at tilgive ham!" Marie kiggede på mig med et vredt blik, jeg nikkede "Det er jo min skyld" jeg kunne mærke at tårene pressede sig på, Marie rejste sig og kom over til mig "Nej Sara, Det er ikke din skyld! Styrede du måske han's tingting? Nej? Not your fault!" Hun hev mig ind i et kram, jeg lod tårene løbe "Men han følte sig svigtet pga mig" Marie slap mig, hun tog fat i min hånd og hev mig over til sengen hvor vi satte os "Sara, Vil du gerne tilgive ham?" Jeg tørte min kind med bagsiden af min hånd og kiggede op på hende "Ja, men hvad hvis han gør det igen? Hvad hvis det det viser sig at han er præcis ligesom Tristan?" jeg kaldte Sammy op til mig, jeg havde virkelig brug for at nusse med ham "Hvad hvis han ikke er?" Marie aede Sammy i det han hoppede op, jeg gav Sammy et kys "Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre" jeg kiggede bedrøvet på Marie, hun sendte mig et lille opmuntrende smil "Prøv at forestil dig at i slog op" jeg kiggede lidt dømmenden på hende, men jeg gav det en chance. Harry er ikke min kæreste længere, bare at sige den sætning inde i mit hovedet var forfærdelig, jeg kunne mærke at tårene begyndte at løbe ned af mine kinder igen "Der har du dit svar Sara! Du bliver nødt til at finde en måde at tilgive ham på" Jeg nikkede for hun havde jo ret. Et liv uden Harry ville være super let, hvis jeg aldrig havde mødt ham! Men nu var jeg i tvivl om jeg overhovedet kunne fungere uden ham "Jeg tror jeg bliver nødt til at fortælle ham hvordan jeg føler" jeg tog min nye Iphone frem og trykkede han's nummer "Harry?" Det var en kvindestemme der snakkede, men hvem var det "Nej, det er Sara! hvem snakker jeg med? er det ikke Harry's telefon?" Jeg kiggede forvirret på Marie, som trak på skulderene, jeg trykkede på medhør "Jo, Jeg er April men han havde glemt den hjemme hos mig! hvis du skal have fat på Harry kan du prøve at ringe til Louis, han bor sammen med Harry, vil du have han's nummer?" snakkede den kælling seriøst lige til mig som om jeg ikke kendte Louis? Jeg lagde på og ringede Louis op "Haaaaaaaaaaaaj Sara! Hvad så!" jeg blev helt glad af at høre Louis's stemme, Nej stop! Tag dig sammen Sara! Du har lige snakket med en eller anden pige som har din kærestes telefon! "Louis! Ikke så meget! Vil du ikke sige til Harry at han skal hilse April" Jeg lagde på og lagde mig ned i sengen. Lidt efter begyndte min mobil at ringe "Jeg tager den" Marie tog den før jeg nåede at sige noget, jeg satte mig op for at følge med "Hallo?" Marie trykkede på medhør og kiggede irreteret på min lampe, lad vær med at spørger hvorfor "Sara?" Marie sukkede og kiggede på mig, hun kunne godt genkende Harry's stemme "Nej, det er Marie din anden kæreste" jeg satte mig i skrædrer stilling og kaldte på Sammy som lagde sit hovedet på mit lår "Hvad snakker du om? Må jeg gerne snakke med Sara?" Marie kiggede spørgende på mig, jeg rystede på hovedet samtidig med jeg kælede Sammy "Hun vil ikke snakke med dig! Men hun kan godt høre hvad du siger" jeg kunne høre at han tog en dyb indånding "Jeg glemte min mobil hjemme hos hende, hun kommer til england om et par dage og jeg skal mødes med hende for at få min telefon, Undskyld Sara! Jeg elsker dig" Jeg bed mig i læben og rystede på hovedet. Marie gjordere tegn til at jeg skulle fortælle ham det "Harry...Selvom jeg ikke gav udtryk for det, gør det ondt at du har været sammen med en anden! Jeg vil ikke miste dig men det vil tage tid at tilgive dig for det! Især når det er det samme som Tristan gjordere imod mig" Jeg studerede Sammy, for jeg vidste at hvis jeg kom til at kigge på Marie ville jeg ikke sige det som jeg ville have det "Jeg ved det godt Sara, og jeg vil gøre alt for at vise dig at jeg ikke er ligesom Tristan, skal vi ikke hænge ud imorgen?" det virkede virkeligt som om han forstod, hvorfor jeg havde det sådan "Jo, det er en start" Marie smilede til mig.     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...