Det ender altid. [One Direeeeection.]

Angilina, sytten et halvt årige Angilina bliver overfaldet en aften af nogen drenge fra sin skole. En dreng kommer og redder hende, men slagene kommer til at gå ud over ham så Angilina mander sig op og går imod drengene. Hun løber hjem, uden at snakke med drengen, men han følger efter. Hun kan ikke tage ham. Sker der en lille forelskelse? Eller leger hun bare med ham?
Følg med.

8Likes
15Kommentarer
1671Visninger
AA

4. Koncerten.

 De fem drenge var kommet ud på scenen, og stod og sang. Sjovt nok hva? "You got that one thiing." sang de. Jeg lukkede stille mine øjne, og prøvede at leve mig ind i sangene. Jeg nynnede stille med, det chokerede mig lidt. Jeg åbnede mine øjne igen da sangen sluttede. Misty kiggede lidt mærkeligt på mig, jeg trak bare på skuldrende. Jeg vende mig blik op mod scenen igen, hvor drengene havde smidt sig i en sofa. De begyndte at synge en anden slags sang som jeg ikke gad følge med i, så jeg undersøgte salen. Der var teenagers piger, små piger med deres forældre og nogen få drenge, i salen. Jeg nikkede lidt og vende så blikket op mod scenen igen. Nu sang de en anden sang, imens de dansede fjollet rundt. Jeg rystede på hovedet, og krydsede mig arme under brystet. Jeg fik et koldt blik i mine øjne, min mund var bare en streg. Misty kiggede irriteret på mig. Jeg rystede bare på hovedet af hende. "Og nu vil vi så svare på nogen spørgsmål!" sagde en af drengene. De svarede på diverse spørgsmål, jeg slet ikke hørte. Jeg fulgte ikke engang med. "Vi vælger en tilfældig person inde i salen, som vi vil tilbringe en hel dag med." sagde en af drengene. Jeg kneb hårdt øjnene sammen, og håbede på at det ikke blev mig! Jeg mærkede lyset der skar i mine øjne, selvom de var lukket. Lukket hårdt sammen. Jeg sukkede, holdte en hånd op foran mine øjne og åbnede dem så. Jep, det blev mig. Jeg sukkede, og kiggede hen på Misty. Hendes smil kunne ikke blive større. En af drengene ville give mig en hånd, til at komme op på scenen, men jeg slog den væk. "Jeg vil ikke!" sagde jeg bestemt, og krydsede mine arme igen. Misty skubbede mig hen til drengen, og gav mig et hårdt blik jeg ikke kunne modsige. Jeg sukkede, og gav drengen min hånd. Han hev mig op på scenen, og trak mig hen til de andre drenge. Han tog en mikrofon op til sin mund. ”Hvad hedder du?” spurgte han. Jeg rystede på hovedet, krydsede mine arme og kiggede ned på Misty. Hun gav mig et hårdt blik igen, jeg sukkede igen. ”Angilina.” svarede jeg. Jeg kiggede hen på de andre, og gispede. Jeg bakkede tilbage. ”Hej Angilina.” sagde Niall. ”Hej Niall.” mumlede jeg. Han kiggede hen på mig, og fik så store øjne. Han fór op fra sofaen og krammede mig. ”Går det bedre?” hviskede han ind i mit øre. ”Ikke når du er her.” svarede jeg koldt, og skubbede ham væk. Han kiggede såret på mig, og gik så hen til sofaen igen. Jeg fortrød lidt, men ville ikke sige undskyld. ”Kender i hinanden?” spurgte en anden dreng med krøller. Jeg nikkede bare. ”Hvordan mødte i hinanden?” spurgte han nysgerrig. ”Kan det ikke være lige meget, lige nu?” vrissede jeg. Han nikkede skræmt. Jeg smilte tilfredst. Jeg gik hen til scene kanten igen, og hoppede ned. Dum som jeg var, vred jeg om på min ankel da jeg landede på gulvet. ”Urgh.” jeg prøvede at kvæle et smerte skrig. Misty kiggede forskrækket på mig, lige så med drengene. Jeg rystede på hovedet, og rejste mig op. ”Jeg er okay.” forsikrede jeg dem om. Jeg holdte fast i scenen, da jeg ikke kunne støtte på min fod. ”Er du nu sikker på at du er okay?” spurgte Misty. Jeg rystede på hovedet. ”Jeg kan ikke støtte på min fod.” svarede jeg. Hun nikkede og tog mig ved livet for at støtte mig. Jeg smilede stille til hende, og kiggede op mod scenen. Drengene kiggede ned på os. Jeg gav dem et koldt blik og vendte sig mit blik mod Misty. ”Jeg går lige ud.” sagde jeg til hende, og gjorde et nik op mod døren. ”Kan du selv?” spurgte hun lidt nervøst. ”Bare bliv og nyd koncerten.” sagde jeg, og smilede til hende. Jeg vred mig ud af hendes greb, og haltede hen mod trappen. Jeg kiggede tilbage mod Misty, der kiggede nervøst hen til mig. Jeg sendte hende et roligt smil, og haltede så stille op af trappen. Det tog lidt tid, men jeg kom op. Jeg kiggede ned mod scenen og så at de kiggede op mod mig. Jeg smilte stille og åbnede så døren og gik ud. Jeg satte mig på jorden tæt ude ved vejen, og kiggede op mod himlen. Der var en masse grå skyer, og nogen sorte. Jeg sukkede og lænede mig op af hegnet. Jeg lukkede stille mine øjne, og prøvede at lytte efter koncerten. Salen var åbenbart lydløs for jeg kunne intet høre. Jeg mærkede de våde dråber ramte min næse med små mellemrum. Få sekunder efter begyndte det at øs regne. Jeg sukkede, og støttede mig op af hegnet da jeg rejste mig. Jeg haltede hen til indgangen igen, viste vagten min billet og haltede så hen til døren og åbnede den. Jeg haltede stille ind, og kiggede rundt. Drengene var ikke på scenen mere, og folk var begyndt at skrige højere. Jeg haltede ned til Misty, der kiggede lidt chokeret på mig. ”Det regner udenfor.” sagde jeg og krammede hende. Hun skubbede mig hårdt væk, og kiggede ondt på mig. Jeg smilede bare til hende. Folk begyndte at skrige så højt at jeg blev nød til at holde mig for ørerne. Jeg kiggede op mod scenen, og så at drengene var kommet ind igen. Jeg væmmes stadig ved tanken om at Niall er med i bandet. Og jeg. JEG skal tilbringe en hel dag med dem. Jeg rystede hårdt på hovedet, og kiggede så op mod dem igen. De stod helt ude ved scenen igen. Henne ved mig. Jeg prøvede at bakke tilbage, men der stod en masse piger i vejen. Misty skubbede mig hen til drengen ved scene kanten. Jeg rystede på hovedet. ”Jeg gør det ikke Misty. Jeg vil bare til læge, også hjem og glemme alt om det her fucking mareridt.” Jeg hvæssede af hende. Drengen ved scene kanten bakkede tilbage, Misty rystede bare på hovedet. Hun hoppede op på scene kanten og satte sig. Så tog hun fat i mine arme og hev mig. Jeg udstødte et smerteskrig da jeg støttede på min forkerte fod. Misty skubbede mig hen til drengene, og hoppede så ned. Jeg satte mig bare ned på scenen, og kiggede ud over folk. Flere af dem gav mig dræberblikke, og andre græd. Jeg havde bare lyst til at skrige, men lod være. Jeg rejste mig op igen, med små skrig men jeg klarede det. Jeg haltede hen til deres sofa og prikkede Niall på skulderen. ”Vil du ikke gerne hjælpe mig?” spurgte jeg stille. Han hårde blik løsnede sig lidt efter lidt. Han endte med at smile. Han tog mig om livet ligesom Misty havde gjort og hjalp mig om bag scenen. Jeg satte mig straks ned i en sofa, og holdte om min fod. Det gjorde ondt, men jeg kunne ikke tage smerten mere. ”Ondt i foden?” spurgte Niall lidt dumt. Jeg kiggede irriteret på ham, og nikkede så. ”Skal jeg få en til at køre dig på hospitalet?” spurgte han stille. Jeg rystede på hovedet. ”Bare hold jeres koncert.” svarede jeg. Han nikkede og gik ud til drengene. Han hviskede et eller andet til dem. De kiggede alle hen på mig og nikkede så. ”Vi vil gerne sige tak fordi i gad at komme. Der er autografer om lidt.” sagde en af drengene, med brunt fladt hår. De vendte sig alle om mod mig, og gik så hen imod mig. Jeg krympede lidt sammen i sofaen, men rettede så min ryg. ”Hvad er der så med din fod?” spurgte en af dem, med krøller. ”Det ved jeg ikke.” mumlede jeg. Jeg kiggede ned på mine sko, og rodede med mine negle. ”Hey. Det går nok. Louis her.” startede Niall, og skubbede Louis frem mod mig. ”Kører dig på sygehuset.” afsluttede han så sætningen. Jeg tøvede lidt, men nikkede så. Louis rakte sin hånd ned mod mig, og jeg tog med glæde i mod den. Han trak mig op, og gjorde ligesom Niall og Misty, holdte mig om livet for at støtte. Han gik i mit tempo ud mod bilen. Han hjalp mig også ind i bilen.

 

”Hvad er der så med dig og Niall?” spurgte han pludseligt. Jeg spærrede straks mine øjne op. ”Joeh..”

 

___________________________________________________________________________________________

Det er bare skrevet hurtigt og ikke rettet igennem.^^

Tak fordi i læser min historie. I må gerne give den kritik, det vil kunne hjælpe mig til at blive bedre.

Tak på forhånd. Og forsat god uge, tror jeg det hedder. (-:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...