Det ender altid. [One Direeeeection.]

Angilina, sytten et halvt årige Angilina bliver overfaldet en aften af nogen drenge fra sin skole. En dreng kommer og redder hende, men slagene kommer til at gå ud over ham så Angilina mander sig op og går imod drengene. Hun løber hjem, uden at snakke med drengen, men han følger efter. Hun kan ikke tage ham. Sker der en lille forelskelse? Eller leger hun bare med ham?
Følg med.

8Likes
15Kommentarer
1730Visninger
AA

8. Koncert og pandekager. Mums.

 

There is a difference between love and someone who just uses you.

 

Jeg rejste mig fra køkkenbordet og gik ind i seng. Jeg smed mig bare i sengen med tøjet på, og hev dynen over mig. Jeg lukkede mine øjne, og prøvede at falde i søvn. Den gik bare ikke. ”Harry! Du skal altså op. Vi skal gøre os klar til koncert.” Liam var kommet ind til mig. ”Må jeg sove i bilen?” gabte jeg. ”Hvis du kommer nu, så ja.” Han vendte sig om gik. Jeg sukkede træt og rejste mig op. Jeg redte sengen, bare for at spilde lidt tid og gik så ned i køkkenet. ”Jeg er træææææt.” Jeg gik hen og lagde armene om Louis. ”Louuuuis.” ”Jaaaa?” ”Jeg er træt.” Jeg hang nærmest over ham. ”Så sov.” Han trådte et skridt til siden så jeg faldt ned i sofaen, og gled ned på gulvet. ”Mmm.. Man ligger godt på det her gulv.” Jeg lukkede mine øjne, og faldt stille i søvn.

 

”Haaarry. Vi er her.” Louis stod og ruskede kraftigt i mig. ”Gå din vej.” Jeg slog med mine hænder, og forventede ikke at ramme noget. ”Argh forhelvede Harry.” Jeg spærrede mine øjne op, og kiggede ned på Louis. ”Uh. Undskyld Louis.” Jeg havde ramt det nederste sted. ”Det gør ikke noget Harry.” Han havde en meget tøsestemme. ”Louis.. Din stemme.” Angilina var kommet hen til os, og stod nu og grinte af Louis stemme. ”Det..” Han rømmede sig hurtigt, og afsluttede sin sætning. ”gør ondt.” Angilina gik hen til ham, og hjalp ham op. ”Undskyld igen Louis.” Jeg grinte lidt imens jeg sagde det. ”Jeg tager hævn.” Han kiggede lidt alvorligt, men grinede så. Han stoppede med det, man kunne se smerten. ”Jeg ville ikke slå dig. I hvert fald ikke der, eller så hårdt!” Jeg smilede lidt til ham. ”Mm.. Lad os nu bare gennemføre koncerten.” Han mumlede lidt, og vendte sig om og gik. ”Jaja.” Jeg bad Angilina om at følge med mig. ”Vi skal bare ind herhenne, også får du et backstage paaass.” Jeg smilede sødt til hende, og gik hen til vagterne. Hun tog lidt tid om at komme, men jeg var ligeglad. Den måde hun smilte på, den måde hun fik sit hår til at side så godt. Hun var virkelig smuk, men troede ikke selv på det. ”Harry. Er du der?” Hun stod og viftede med en hånd foran mit hoved. ”Ja.” mumlede jeg, og smilede til hende. ”Godt. Vi skal derind nu.” Hun pegede om bag mig, med et sødt smil. Jeg nikkede stille, og gik derind. Det eneste der var i mine tanker, var Angilina.

 

Jeg havde lige sat mig i vores stole, inde i omklædningen. Vi ventede bare på at vores 'sminkør' ville komme. Louis sad og pjattede med Zayn, imens Liam og Niall snakkede om koncerten. Jeg sad bare og tænkte på Angilina. Hendes smukke øjne, hendes stil, hendes læber, den måde hun er, hendes smil, og hendes læber igen. ”Harry. Luk dine øjne.” Vores 'sminkør' stod pludselig foran mig, og viftede med sin hånd. Jeg rystede hurtigt på hovedet. ”Eh.. Ehm.. Jaer.” Jeg rødmede lidt, og lukkede mine øjne. ”Nuuurh. Harry mus er forelsket.” Louis sad og drillede mig. Han kendte mig alt for godt. ”Louis du er dum at høre på.” Jeg kunne ikke kigge over på ham, men hvis jeg havde kunnet, havde han fået et irriteret blik. ”Det er jo meningen, igåååz skat?” Jeg vil vædde med at han sad og lavede kyssemund til mig. ”Louis.. Fjern den kyssemund eller jeg slår dig igen.” Jeg åbnede hurtigt mine øjne, da 'sminkøren' var gået hen til Liam. Louis kiggede drillende på mig. ”Louis. Glem det.” Jeg kiggede irriteret på ham. ”Med hvad?” spurgte han uskyldigt. ”Du driller mig ikke!” Han kiggede stadig drillende på mig. ”Looouuuuis!” Jeg kiggede bedende på ham. Han rystede bare smilende på hovedet. ”Så! Tag jeres tøj på!” 'Sminkøren' var færdig med at sminke os, og havde fundet vores tøj frem. Vi klædte hurtigt om. Jeg havde fået nogen lysebrune agtige bukser, og en hvid T-shirt Zayn havde fået det samme, bare andet mærke. Niall havde noget af de samme bukser, men en rød T-shirt Liam havde hvide bukser, og en skjorte på. Og Louis havde røde bukser på, og en hvid T-shirt på med sorte striber. Vi skyndte os ud bagved hvor Angilina sad. ”Held og lykke.” Hun rejste sig op, og prøvede at kramme os. ”Tak.” Vi sagde det i munden på hinanden. Vi fik hurtigt vores mikrofoner, og stod nu og ventede på at vi kunne gå ind på scenen. ”To minutter.” blev der råbt. Drengene og jeg stod og kiggede nervøst på hinanden. Vi har prøvet det mange gange nu, men frygter stadig at noget vil gå galt. ”Gå gå gå gå.” Vi gik stille og roligt ind på scenen. ”Hvad såå London?” Liam smilede stort til dem, og forsatte. ”Vi har glædet os meget til at synge for jer.” Liam smilede stadig stort, men sagde ikke mere. ”Og ved I hvad? Harry er forelsket.” Louis stod og kiggede drillende på mig, imens han sagde det. Jeg kiggede irriteret på ham. ”Nej jeg er ej.” Jeg havde svaret hurtigt, og var på vej hen mod Louis. ”Jeg er ikke forelsket.” Jeg vrissede nærmest af ham, og gik hen på min plads. ”Vi vil starte med One Thing.” Zayn var hurtig på aftrækkeren, og skiftede emne.

 

Angilinas synsvinkel -

 

Jeg vidste ikke at Harry var forelsket. Sikke en heldig pige! Med hans øjne, hans hår, hans stil og hans personlighed. Hvad mere kan man ønske sig? Han har endda stemmen. Udseende, berømt og personlighed. Du kan ikke bede om mere, det er jo alt i én! Jeg rejste mig forsigtigt op, og krykkede langsomt derhen hvor de gik ind på scenen. Jeg lænede mig op af væggen, og kiggede derind. Jeg havde måske et lille crush på Harry, men det behøves ingen at vide. I ved det måske, men I sladrer ikke!

 

Jeg havde stået og kiggede drømmende på Harry. Jeg havde slet ikke opdaget at de var færdige. ”Tak fordi I gad komme! Vi skriver autografer om lidt.” Louis plaprede løs imens resten vendte sig om mod mig, og gik i mod mig. Jeg vendte mig hurtigt om, og krykkede hen til sofaen. Jeg lod mig dumpe ned, og ventede bare på at drengene vil komme. ”I krammer mig ikke, før I har været i bad!” Jeg pegede truende på dem. De nikkede trist, og gik ind i omklædningen. Jeg sad og trommede med mine fingre på bordet, og ventede på at de ville blive færdige. ”Nanana.” Jeg ville gerne synge lidt, men turde ikke. ”Mhhh..” Jeg vendte mig forskrækket om, da en rømmede sige bag mig. ”Ehm.. Hej!” Jeg mumlede lidt uforpligtende. ”Hvaad har du gang i?” Louis gik nysgerrigt hen til mig. ”Jeg laver pandekager, hvad ser det ud til?” Jeg kiggede flabet på ham. ”UHUHUH! Pandekager!” Niall løb hen til mig, og kiggede skuffet på mig. ”Du sagde du lavede pandekager.” ”Jeg sagde det for at været flabet?” Jeg kiggede på Niall med et løftet øjenbryn. ”Eeey. Jeg vil have pandekager.” Han kiggede trist på mig, samtidig bedende. ”Hvad så med at vi tager hjem, og laver nogen pandekager?” Jeg kiggede på ham med et smil. Han nikkede stort og smilede. ”Det er en god idé. Jeg er også sulten.” Liam havde nu sluttet sig til os. ”Og jeg gætter på at jeg skal lave det?” Jeg kiggede på ham, og sukkede da han nikkede. ”Jamen, så lad os da komme hjem!” Jeg kiggede irriteret på Harry, da havde travlt med at få os ud af døren. Jeg lænede mig op af bil døren og lagde armene og kryds, imens jeg prøvede at holde på mine krykker. ”Vi gør det her på min måde, hvis I vil have pandekager. Jeg tager den tid jeg skal bruge, og ingen. Og jeg mener ingen skal hundse med mig. Fattet?” Jeg gav dem alle et koldt blik. ”Fint fint.” Harry holdt uskyldigt hænderne oppe. ”Og du Harry. Du skal hjælpe mig.” Jeg pegede direkte på ham. ”Mig? Hvorfor mig?” Han stod og pegede på sig selv. ”Fordi jeg beder dig om det!” Jeg vrissede næsten af ham. ”Joh.. Jaer.. Okay.” Han stammede lidt i det, og man kunne sagtens se at han var bange. ”Ind.” Jeg flyttede mig, og pegede på bilen. De skyndte sig alle ind bag i, på nær Louis der satte sig ved rattet, og jeg satte mig ind ved siden af Louis. ”Har I tingene så jeg kan lave jeres mad?” Jeg kiggede ud på vejen i mens jeg spurgte. De mumlede lidt uforpligtende. ”Louis. Svar.” Jeg kiggede roligt på ham. ”Nej. Nej det har vi ikke.” Han kiggede på mig i et øjeblik, og vendte så blikket mod vejen. ”Så kør forbi supermarked. Liam, du henter tingene.” Jeg drejede mit hoved, og kiggede roligt på ham. ”Yes sir.” Jeg sukkede irriteret, og pegede hen mod supermarkedet da Louis var stoppet. ”Du ved hvad du skal hente.” Han nikkede og skyndte sig ud af bilen.

 

”Harry! Find stegepanden frem.” Harry rendte rundt som en løve i et bur. Vidste ikke hvad han skulle lave. ”Hvor er den?” Han kiggede forvirret på mig. ”Harry! Det er jeres hus.” Jeg sukkede irriteret af ham. Han kiggede sig lidt omkring, og kiggede i forskellige skabe. ”Aha!” Han mumlede for sig selv, og tog stegepanden. ”Her.” Han rakte mig panden, og jeg smækkede ham hurtigt i røven med den. ”Du er langsom.” Jeg rakte tunge af ham, og tændte bluset til panden. Jeg satte hurtigt panden på, og sprang til siden da Harry også ville slå mig. ”Glem det Haaarry!” Jeg hvinede hans navn, og krykkede ind til de andre drenge. ”Harry driller!” Jeg sagde det på en meget barnlig måde. "Du startede!" Han stod pludselig inde i stuen, overfor mig. "Du kunne ikke finde en stegepande!" Jeg kiggede drillende på ham. "Jeg smækkede da ikke dig i røven." De andre drenge begyndte at grine. "Smækkede du ham seriøst i røven?" Louis kom hakkene igennem sætningen, begrund af sine grin. "JA! Han kunne ikke finde den fucking stegepande, så jeg smækkede ham med stegepanden." Jeg kiggede grinende hen på Harry. "Og jeg vil have hævn." Harry stod pludselig ved siden af mig. "Så får Niall ingen pandekager." Jeg krykkede hvinende væk fra, og gemte mig bare Niall. "Du får ingen pandekager hvis han tager." Jeg gentog det hele tiden. "Jeg vil have mine pandekager!" Han råbte stædigt af mig. "Så hold Harry." Jeg smilede sødt til ham, og krykkede ud af stuen og smækkede døren. Jeg lavede hurtigt det dej, jeg skulle bruge. "I've been waiting on the sunset bills on my mindset. I can get deny they're getting high. Higher than my income. My income's breadcrumbs. I've been trying to survive the glow that the sun gives. Right around sunset. Helps me realize this is just a journey. Drop your worries. You are gonna turn out fine. Oh, you gonna turn out fine." Jeg sang stille, de skulle helst ikke høre mig. Jeg smed dejen over på panden, og vendte det forsigtigt. 

 

"Spise!" Drengene kom hurtigt strømmene til. Jeg havde sat mig, bare for at undgå Harry. "Eh.. Niall. Hent lige sukkeret." Jeg smilede sødt til ham. Han nikkede og rejste sig op. "Så.. Tag noget hurtigt!" De skulle helst have noget inden Niall tog noget. Misty havde lært mig en del om dem, så Niall skulle ikke tage en ske med. Jeg kiggede hen på ham, og så ham rode i bestik skuffen. Han ledte nok efter en ske. Jeg tog mine krykker, og kom hurtigt hen til ham. "Her." Jeg havde brugt en ske da jeg lavede dejen, og havde vasket den af. "Tak!" Han smilede glad til mig, og gik hen til bordet. Jeg vendte mig ikke om, men ventede på udbrudende. "Arh! Niall!" En person fór op, og løb skrigende ud af stuen. Jeg smilede tilfreds, vendte mig om og satte mig ved bordet. Zayn havde travlt med at skælde Niall ud, imens Harry var gået ud for at finde Liam. Jeg lænede mig tilfreds tilbage, og så på Louis der sad og spiste. "Skal du ikke have noget?" Zayn var færdige med at skælde Niall ud, og havde vendt sin opmærksomhed mod mig. "Eh nej tak. Jeg er ikke sulten." Jeg skubbede min tallerken ind på bordet, og inden Niall nåede at sige noget svarede jeg. "Ja Niall. Bare tag mine."

 

____________________________________________________________________________________

Vigtigt!

Jeg tager på ridelejr fra mandag, 02-07 altså den 2. juni, til den 06-07 den 6. juni. I de dage vil der ikke blevet skrevet videre, derfor fik I et langt kapitel!(:

Fortsat god ferie!(:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...